Nettos nye chef fik en stormflod i velkomstgave
Den nye distriktschef for Netto på Bornholm havde været under to måneder i jobbet, da hun fik en smagsprøve på naturens kræfter.
Mette Jensen, 46, er ny distriktschef for Nettos fem butikker på Bornholm. Hun overtog posten fra Marianne Kjøller den 1. september, og har indtil videre bosat sig på Balka, mens manden passer huset hjemme i Ringsted.
– Jeg er flyttet herover med hund og hest for at være tæt på butikkerne, fortæller hun.
Otte år som købmand
Mette Jensen har fået en travl start på Bornholm. Først fulgte hun det afsluttende arbejde med at sætte Netto i Aakirkeby i stand, og derefter fik den nye distriktschef fornøjelsen af en stormflod, som ramte Nettos butik i Allinge. Dog var skaderne langt fra så omfattende som på røgeriet længere nede af Kæmpestranden.
– Vi fik lidt vand ind i butikkens flaskeautomatrum, men ikke i butikken overhovedet. Alle vores kundevogne skal skiftes, fordi vandet ødelagde hjulene, siger Mette Jensen, der var ansat i Netto i 17 år, indtil hun i 2013 blev selvstændig Rema-købmand i Ringsted.
Efter otte år som købmand vendte hun tilbage til Netto-kæden i februar i år og blev ansvarlig for 14 Netto-butikker på Midtsjælland og 350 medarbejdere. Da distriktschefen på Bornholm gennem 25 år meldte ud, at hun ville stoppe, var Mette Jensen klar til at tage udfordringen op.
I fuld drift på tredjedagen
Ifølge Mette Jensen er man videre efter stormfloden, der ramte østkysten natten mellem 20. og 21. oktober. Udover de 50 indkøbsvogne, der skal skiftes ud, er tabene ikke voldsomme for Netto i Allinge. Ifølge distriktschefen lukkede butikken en time før normal lukketid fredag aften, og åbnede igen et par timer efter normal åbningstid lørdag morgen.
– Vi åbnede først 9.00 lørdag morgen, fordi vi skulle være sikre på, at vandet holdt op med at stige. Men vi var tilbage i fuld drift på tredjedagen, siger Mette Jensen, og retter en stor tak til kommunens medarbejdere.
– Kæmpestor respekt herfra, de tog virkelig fat og fik ryddet hele pladsen på to dage.

Styrk regionerne
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration