Nabo til anlægget: Måske det var rimeligt at ændre loven

Oven på mandagens præsentation om energiøens landanlæg var der også tirsdag mulighed for at stille spørgsmål, nu i mere rolige omgivelser.

Mandag var godt 100 mennesker mødt op på Møbelfabrikken til Energinets præsentation af landanlæggets udformning. Men tirsdag var der skruet en del ned for tempoet, da Energinet bevæbnet med kaffe, kringle og Energiø-materiale havde inviteret til åbent hus i Aakirkebyhallernes cafeteria, hvor der skulle svares på endnu flere spørgsmål i et lidt mere intimt rum, end forsamlingen på Møbelfabrikken tillod.

– Formålet er at give folk, der ikke kunne finde ro i går, en mulighed for at stille spørgsmål og for at følge op på, hvad der blev præsenteret, siger delprojektleder Bent Sømod, der sammen med to kolleger stod klar til at tage imod de borgere, der måtte dukke op.

– Og vi har en forventning om, at det er dem med noget særligt på spil, der ville dukke op, siger han og tilføjer, at de forventer 10-20 borgere i løbet af eftermiddagen.

For der er meget på spil, når det handler om anlægget. Det kunne mærkes på mandagens præsentation, der ifølge Bent Sømod var konstruktiv og med følelser på spil.

– Og det har vi fuld forståelse for, og vi vil gøre hvad vi kan for at behandle folk så godt som muligt, siger han.

Og selv om man ikke kan få løst sine problemer ved at dukke op i Aakirkeby tirsdag eftermiddag, så kan man komme og gøre sine synspunkter gældende.

De stjæler penge fra os

En af dem, der er dukket op for at gøre sine synspunkter gældende, er Michael Ellermann. Han har i 25 år boet på Limensgaden tæt på Søndre Landevej og vil komme til at bo cirka 140 meter fra landanlægget.

Hans grund skal ikke opkøbes ellers eksproprieres, ligesom nogle andre berørte grunde skal, og hans helt store anke er, at lovgivningen ikke er tilpasset til et stort energiprojekt som energiøen.

– Der er noget lovgivning, der ikke er på plads. Mine naboer og jeg er ikke omfattet af værditabslovgivningen, som hvis det havde været solceller eller vindmøller, der skulle rejses. Hvis jeg skal søge erstatning, så kan det først være, når landanlægget er taget i drift, og der er jeg nærmest pensioneret, siger han.

Et udsnit af, hvordan arkitektfirmaet Arkitema, forestiller sig anlægget kommer til at tage sig ud. Illustration: Arkitema

– Måske det var rimeligt at ændre loven. Som det er nu, skal vi søge efter det, der hedder naboretlig tålegrænse.

Ud over de støjgener og den ekstra trafik, opførelsen af landanlægget vil medføre, vurderer Michael Ellermann også, at et landanlæg så tæt på ejendommen vil gøre huset svært at sælge, og at det i hvert fald vil medføre et værditab.

– Jeg er tilhænger af den grønne omstilling, men jeg er frustreret over udsigten til, at man ikke kan sælge sit hus. De stjæler penge fra os i den forstand, at vores ejendom rasler ned i værdi, siger han og tilføjer, at han har lagt mange penge i sit hus for blandt andet at gøre det mere energivenligt.

Han føler sig svigtet af landspolitikerne og håber, at lokalpolitikerne kan gøre noget for ham og naboerne, og at man vil ændre lovgivningen.

For energiøen på Bornholm er nok ikke det sidste store energiprojekt, der bliver etableret.