Manden, der kan se det bedste i det værste

Carsten Schou voksede op med velstillede forældre, men lærte alligevel tidligt at arbejde hårdt for at nå sine mål. Det var et dødsfald, der fik ham til at vende tilbage til sin fødeø, hvor han med succes stiftede BornholmerBo, og selvom han har solgt firmaet, er han ikke færdig med ejendomsbranchen.

Det er en smilende Carsten Schou, der byder indenfor i sit hus i udkanten af Svaneke, da Tidende lægger vejen forbi den kendte tidligere ejendomsmægler og stifter af BornholmerBo.

– Er du bange for store hunde, spørger han venligt i entréen.

Og på svaret nej, følger han op med ord, der til gengæld afføder en smule skepsis: ”Så en stor rottweiler gør ikke noget…”, lyder det.

Han tier og ser mod gulvet, hvor en lille, spinkel hund på størrelse med en kattekilling, nu bjæffende melder sin ankomst bag ham. Det er åbenbart Lady – en ”rottweiler” i ganske god forklædning, som af sin ejer bedes dæmpe sig, da vi i den tilstødende spisestue tager hul på interviewet, hvor det bliver tydeligt, at humor generelt også er noget, Carsten Schou har brugt i sit liv som ejendomsmægler.

Humoren som værktøj

– Jeg har altid sagt, at hvis du skal sælge noget, handler det om at se det positive i det negative, siger han, da vi sidder med kaffe i kopperne rundt om spisebordet, hvorfra der er udsyn til husets have, nabotage og hav.

– Hvis du for eksempel skal sælge et hus med et stort dårligt badeværelse med bugede fliser, mos på gulvet, hul i taget, edderkopper og alverdens ulyksaligheder, så skal du stadig sælge det positivt.

Hvordan ville du gøre det?

– Hvis du forestiller dig, at døren ind til badeværelset er lukket. Så ved jeg som ejendomsmægler, hvordan der ser ud, men du som kunde ved det ikke. Så der kan jeg godt finde på at sige: ”Nu skal du se det flotteste badeværelse, jeg nogensinde har set”, forklarer han og holder en kunstpause.

– Så står du og drømmer. Og idet jeg åbner døren, lyder der et brøl. Og så kan kunden grine lidt af det. Men det er med humor.

Den garvede ejendomsmægler smiler og rører med en teske rundt i kaffen.

– Lidt efter vil jeg så kunne spørge: ”Kan du ikke fortælle mig, hvad du stod og tænkte på?” Så siger du måske: ”Jamen, jeg tænkte på blå fliser og guldvandhane”, eller hvad ved jeg.

– På den måde ved jeg nu, hvad kundens drøm af et badeværelse er. Men det vidste jeg ikke, hvis jeg bare åbnede døren, og vedkommende sagde: ”Det kan jeg ikke lide”. Og jeg tvang dig ikke ind i drømmen.

Sådan kan humoren virke både afværgende og motiverende i en salgssituation, ligesom den kan gøre folk skarpere på deres drøm. For ofte er folk ikke særlig præcise i deres ønsker til en kommende bolig, fortæller Carsten Schou. Så hvis kundens udspil til deres drøm af en bolig blot er, at det skal være centralt beliggende, sætter han gerne tingene lidt på spidsen.

– Så ville jeg følge op med en række spørgsmål og for eksempel sige: ”Hvis du har en jernbanestation ved siden af og en flaskegård fra Netto og en parkeringsplads på den tredje side, så er det sådan et hus, du gerne vil have?”

– Nej! udbryder kunden så. Hvorfor ikke, spørger jeg. Det er centralt beliggende? Jamen, det er noget med støj, ville de så sikkert svare.

– Så i sådanne situationer kan man også bruge humoren til at presse folk til at tænke. For den kan godt hjælpe folk på vej.

Vognmandssøn

Selv var han dog ikke i tvivl om, hvor han gerne ville bo, da han sammen med sin kone og deres dengang to små døtre vendte tilbage til øen efter en længere årrække i hovedstaden.

– Vi ville gerne bo i Svaneke og have havudsigt. Mange troede ellers, at der var tale om et kompromis i vores ægteskab, fordi jeg selv er fra Nexø, mens min kone er fra Bølshavn. Men det har intet med det at gøre. Vi kan bare godt lide Svaneke. Byen er alsidig og flot, og der er respekt for hinanden. Og jeg nyder, når der er turister om sommeren, men jeg nyder også, når de er væk.

Men hvad der er god beliggenhed, er generelt individuelt, mener han. For som han siger, er folk forskellige. Nogle vil gerne bo midt på Rådhuspladsen, mens andre foretrækker at bo, hvor der er stille og roligt. Og det samme gælder boliger.

– En bolig, som af en kunde måske opfattes som grim, er det ikke nødvendigvis for en anden, siger han og tilføjer:

– En ting, man også skal huske som ejendomsmægler, er, at det ikke er alle mennesker, som er privilegerede og bor godt. Nogle er glade, hvis bare de har tag over hovedet. Det må man aldrig glemme. For den dag, hvor man mister jordforbindelsen, kan du godt pakke sammen.

– Og så skal man også huske, at dem der i dag kun har råd til et billigt hus, har måske om 10 år råd til et større hus. Men hvad der kan være rædselsfuldt for nogle, kan være vild luksus for andre, siger Carsten Schou, der godt er klar over, at han selv bor privilegeret. Og som dreng voksede han også op i gode rammer.

– Mine forældre havde nærmest en gård midt i Nexø by med værksted. Min far var vognmand og havde sin egen forretning med flere ansatte og på gården, hvor vi boede, var der plads til alle køretøjerne.

Og mens faren holdt hjulene kørende i vognmandsforretningen, var hjemmet morens domæne. Det var den generation, som han siger.

– Min mor skulle se godt ud og passe haven og passe huset, og så hjalp hun nok lidt til med telefonerne en gang imellem, men ellers var det min far, der styrede forretningen, fortæller han og rejser sig.

– Jeg har et billede af det, siger han og går nedenunder for at hente et stort indrammet sort/hvid billede.

– Det er faktisk lidt sjovt, for det er ikke engang det fulde uddrag af forretningen, siger han, da han er tilbage med fotografiet, der viser en halvcirkel af pænt opstillede køretøjer med både minibusser, lastbiler, en taxa og sågar en traktor.

Carsten Schou griner.

– Jeg tror bare, at alt det der havde med hjul at gøre, interesserede ham.

– Jeg har generelt altid været glad og ser positivt på tingene, siger Carsten Schou, der her ses med hunden Lady

Sulten efter forretning 

Selv har han tydeligvis arvet faderens forretningssans.

Men det var faktisk moren, der voksede op på en af Bornholms større gårde med tjenestefolk og af forældre, som en overgang ejede Kanns Hotel i Aakirkeby, mens faren voksede op på en lille ejendom på landet, hvor kårene var mere beskedne.

– Om vinteren var det ikke ualmindeligt, at han havde sne på dynen, har han fortalt. Og hvis de sommetider ikke havde mad, spiste de roesuppe. Og min far sagde altid, at det skulle hans familie aldrig have.

– Det var hans opvækst. Den gjorde nok også, at min far havde sulten efter forretningen.

Farfaren var faktisk også vognmand og kørte med mælk på hestevogn. Men hvor hans forretning forblev lille, voksede hans fars forretning sig stor.

– Nogle af hans biler kørte jo rundt i hele Norden. De kørte med fisk fra Bornholm, og så havde de typisk træ med retur fra Sverige, siger han og rører igen i kaffen foran ham.

– Jeg havde en fantastisk opvækst, hvor jeg nok også fik lidt flere end de fleste.

Han smiler.

– For eksempel fik jeg en bil, da jeg blev 18 år og havde farvefjernsyn på værelset. Og det var på et tidspunkt, hvor det ikke engang var alle, der havde fjernsyn.

En hemmelig cigarkasse

På den måde har han med sine egne ord været ”en møgforkælet lorteunge”.

– Det var så heller ikke specielt sundt. For på et tidspunkt vidste min far godt, at jeg havde fået for meget, og så klappede han kassen i. Pludselig skulle jeg betale for at bo hjemme, og jeg skulle pudse vinduer og vaske biler, som jeg så fik betaling for. Men jeg kan bare huske, at jeg var møgsur på ham. For uden at have prøvet det, kunne jeg forestille mig, at det svarer lidt til at få en afvænning fra narkotika. Den var hård.

De negative følelser for faderen forsvandt imidlertid den dag, han som ung besluttede at købe sit eget hus.

– Det synes min far var en god idé, og så åbnede han sit pengeskab og fandt en cigarkasse frem med alle de penge, jeg havde betalt ind i husleje. Der var nøje regnskab på det. Og så sagde han: ”Det her er dine. Dem har du betalt, dem har du selv sparet op”.

Carsten Schou tier et øjeblik.

– Den dag skammede jeg mig over, at jeg havde været sur på ham, siger han så og griner kort.

Hvordan har dine forældre præget dig?

– Man kan sige, at min barndom har givet mig en god selvtillid. For mine forældre gav mig både muligheder og tryghed. På den måde har selvtilliden måske været lidt højere, end den burde være i nogle situationer, ler han.

– Det er ikke det, jeg har manglet, og jeg er ikke bange for at kaste mig ud i et eller andet, siger Carsten Schou, der i dag kan se tilbage på en solid og succesfuld karriere i ejendomsmæglerbranchen.

Men som helt ung var boligområdet ikke en retning, han så i.

– Jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg skulle, da jeg var færdig med handelsskolen, men da jeg altid godt har kunnet lide tal, startede jeg med at arbejde på et revisionskontor og tænkte, at revision og skat kunne bruges til, hvad man vil. Samtidig var jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skulle blive selvstændig. Om det så var en pølsevogn, eller hvad det var, det var ligegyldigt.

Var der ingen forventning om, at du skulle overtage din fars vognmandsforretning?

– Jo, det var der faktisk. Men mest af nød. For der sker det, at min far bliver alvorligt syg og dør af kræft. Så der overtog jeg forretningen sammen med min noget ældre halvbror. Men efter en tid besluttede vi at lade ham køre det videre alene, fortæller han.

Boliger og skæbner

Forinden nåede farens vognmandsforretning dog at føre ham i retning af kærligheden.

– Min far havde, som du kan se også en taxa, siger han og peger igen på billedet med faderens biler.

– Og en dag var jeg taxachauffør og skulle køre med en smuk pige. Hun var lige færdig på gymnasiet, og jeg er fem år ældre, siger Carsten Schou, der ikke kun endte med at følge pigen fra A til B, men gennem livet.

Og mens broren kørte vognmandsmandsforretningen videre, flyttede det unge bornholmske par til København, hvor kæresten kom til at arbejde på et advokatkontor, mens han selv nærmest ved et tilfælde dumpede ind i ejendomsmæglerbranchen. Han søgte et job som sælger og blev allerede et par måneder efter salgschef. Og inden længe havde han sine egne ejendomsmæglerforretninger.

– Da vi flyttede over, købte vi en ejerlejlighed i Rødovre og blev gift. Men jeg tænkte, mine børn skal ikke vokse op i en lejlighed, for jeg var vant til hus. Så siden flyttede vi fra lejligheden til et hus ved Dyrehaven, hvor vi fik vores to døtre.

Kunne du lide at arbejde som ejendomsmægler?

– Ja, det kunne jeg faktisk. Men nu har jeg altid godt kunnet lide at arbejde. Så jeg tror faktisk, det er ligegyldigt, hvad du sætter mig til, så vil jeg kunne lide det. Mine børn siger til mig, at jeg har damp. For jeg kan ikke lade være. Jeg nyder det faktisk. Nyder at være sammen med mennesker og høre deres historier og nyder at hjælpe dem, fortæller Carsten Schou, der i sit liv som ejendomsmægler ikke kun har set en mangfoldighed af boliger, men også skæbner.

– Og der er jo både gode og triste historier i den branche. Skilsmisser. Gode skilsmisser, dårlige skilsmisser. Økonomi, dødsfald.

Havde alt

Det var også et dødsfald, der bragte Carsten Schou tilbage til sin fødeø.

– Der sker det triste, at en af mine gode venner, som var ansat hos mig, døde midt i sin ferie. Han fik en blodprop. Og selv arbejdede jeg rigtig meget. Jeg mødte kl. 8 og kom hjem kl. 20 om aftenen uden at have spist frokost. Familien gik i seng kl. 22. og så gik jeg ind og arbejdede videre, og det gjorde jeg seks dage om ugen. Og hver tredje uge arbejdede jeg også om søndagen. Men jeg nød det, så jeg følte ikke, det var et arbejde.

Men vennen og kollegaens pludselige dødsfald satte alligevel tanker i gang, husker han.

– Min kone havde i mange år sagt, at jeg skulle arbejde lidt mindre. Og hver gang var mit svar, at det skal jeg nok, jeg skal bare lige have det her op at stå. Jeg havde altid en dum undskyldning. Men i en ferie sidder jeg og filosoferer lidt over det, vi har. Og så tænker jeg, hvad ønsker du dig mere?

Han ser spørgende frem for sig.

– Jeg kunne ikke finde noget, kommer det så.

– Og så spørger jeg min kone, om vi skulle flytte hjem til et dårligt ejendomsmarked, for det kunne jo begrænse mig, når jeg nu ikke selv kunne finde ud af det. Det var en af tankerne og så også at give børnene en anden opvækst. Så vi vender hjem, og vi nyder det, og det er gået rigtig godt her også.

Det skulle ose af Bornholm

Den hjemvendte bornholmske ejendomsmægler gjorde sig hurtigt bemærket på øens boligmarked med sin selvstændige virksomhed BornholmerBo.

– Det sjove er, at der er rigtig mange, der har troet, at jeg hed Bo, griner han, inden han fortæller, hvad der egentlig ligger af tanker bag navnet.

– Min mor har aldrig kunnet fordrage alle de engelske udtryk, der har sneget sig ind i vores sprog. ”Hvorfor kan de ikke tale dansk i Danmark?” sagde hun. Og det bed jeg lidt mærke i, for når nogle dengang skulle udtale navnet Home, udtalte de det forkert. Så jeg tænkte derfor, at navnet skulle være noget med Bornholm, det skulle ose af Bornholm.

– Jeg finder så på, at det skal hedde BornholmerBo, og der rammer jeg i den grad skiven. For hvor en rigtig bornholmer udtaler navnet klokkeklart, kan en københavner også sige det let og elegant, forklarer Carsten Schou, som med lokaler i Rønne startede sin bornholmske virksomhed med sin kone Jane ved sin side.

– Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt vi kunne arbejde sammen. Men det har været perfekt. Hun har været dygtig. Og hvor hun tidligere kunne sige: ”Kommer du ikke snart hjem?”, sagde hun nu: ”Se så at blive færdige med den sag”.

Sådan startede det, og snart voksede den nye spiller på øens ejendomsmæglermarked både i størrelse og renommé.

– Så på en eller anden måde var der et behov, siger Carsten Schou, der startede BornholmerBo i 1996 og drev det indtil 2022, hvor han solgte forretningen.

På det tidspunkt havde Carsten Schou 11 ansatte.

– Det gode, man har, må man aldrig tage for givet, siger Carsten Schou, som er taknemmelig for den tilværelse, han har fået

Udstykkede hoteller til ferielejligheder

Hvad kendetegner BornholmerBo?

– Hvor mange af de andre ejendomsmæglere er ejet af banker, er BornholmerBo en selvstændig ejendomsmæglervirksomhed, og det er EDC, som BornholmerBo siden blev en del af. Så der er der en forskel. Og uden, at man skal prale for meget, kom BornholmerBo nok også med lidt nytænkning til det bornholmske ejendomsmæglermarked, siger han og fortæller, at han for eksempel var den første på øen til at udstykke i ferielejligheder fra hoteller.

– Det blev jeg ikke populær på i starten, fordi man mente, at jeg ødelagde hotelbranchen.

– Jeg sagde, at jeg reddede den. De tjente aldrig rigtig mange penge, så de havde ikke råd til at vedligeholde hotellerne, og derfor var det ikke til at sælge et hotel, for de kunne ikke låne penge til modernisering osv. Men jeg sammenlignede det første projekt med kolonihaver, som jo var meget populære, og sådan fik vi også solgt ferielejlighederne til et hotel på en måned.

Sådan kunne han også bruge sine erfaringer fra København.

– Tiderne er anderledes i dag, men jeg synes, der var en tendens til, at nogle bornholmske ejendomsmæglere tog for givet, at man havde skov, træer og havudsigt. Man tillagde det ikke samme store værdi, som man var vant til ovrefra.

– Der var engang en ejendomsmægler, der sagde, at jeg solgte huse til københavnerpriser. Og det var jo ikke godt, for så havde bornholmerne jo ikke råd til det. Så sagde jeg, det er jo ikke rigtigt, for hvis jeg sælger et hus dyrt for dig, så bliver du velhavende, og så køber du et andet hus, som du gør en anden velhavende på. Men du vil måske hellere have et samfund, hvor vi alle sammen er lige fattige i stedet for, at vi er lige rige? Det giver jo nogle muligheder, hvis man har en velstand i samfundet.

Hvordan går det i øjeblikket for branchen på øen?

– Der er en nedadgående tendens. Der bliver solgt mindre, end der gjorde for et par år siden, og samtidig er udbuddet steget. Og når der kommer flere ejendomme til salg, så presser det jo også priserne.

Samtidig er provinsmarkedet næsten styret af, hvad der sker i storbyerne, forklarer han.

– Hvis de ikke får solgt deres huse dyrt i København, er der ikke tilflyttere til Bornholm, der køber dyre huse, og så bider tingene sig lidt i halen. Og omvendt går det godt i København, kommer det også til provinsen. Men lige nu går det ikke så hurtigt i København, som det har gjort. Lige nu er der et samlet salg på Bornholm på omkring 840 huse på 12 måneder, men da det kørte allerbedst, var det 1.200.

Boligprogrammer tegner forkert billede

Selvom Carsten Schou har brugt de fleste af sine vågne timer på at sælge boliger, er han hverken en fan af boligprogrammer som ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” eller ”Hammerslag”.

– De er sindssygt populære, men årsagen til, at jeg ikke kan lide dem er, at det fremstiller ejendomsmæglerbranchen forkert med glamour.

Tjener man da ikke godt?

– Nogle gør. Men det er der også nogle vognmænd eller VVS’ere, der gør. Og så er der alle de andre. Sådan er det i alle brancher. Og hvorfor er der nogen, der klarer sig bedre… kan man så sige. Det kan hænge sammen med måden, man gør tingene på og interessen i jobbet; der er mange ting, der spiller ind.

Men det er gået godt for dig?

– Ja, det må man sige. Der er ingen klager der. Men det har aldrig været pengene, der har drevet mig. Men jeg bilder mig jo ind, at en god håndværker altid er efterspurgt,

Med erfaringen ved han også, at markedet går op og ned som en sinuskurve – typisk med seks-syv gode år efterfulgt af seks-syv dårlige år. Men alligevel er det aldrig til at sige, om folk gør en god handel.

– Jeg plejer at sige, at man først kan sige, om det var en god handel, når man skal sælge igen. Hvis man ser på priserne mine forældre købte til, så er markedet jo altid gået op på lang sigt, men for et ungt par kan det ødelægge livet at købe på det forkerte tidspunkt, ligesom nogle tjener tre-fire millioner på at købe og sælge på det rigtige tidspunkt, og jeg ville ønske, at der ikke var så store krusninger i markedet, siger ejendomsmægleren, som også er blevet overrasket af livet.

– Jeg fik en blodprop for fem år siden og fik en firedobbelt bypass på Rigshospitalet. Den havde jeg ikke lige set komme. Jeg vidste knap nok, hvad det var. Og bagefter kan man tænke – hold da op, hvad skete der lige der? Sygdom har jeg jo aldrig rigtig haft noget af, så jeg har ingen forstand på sygdom overhovedet. Så på den måde kan man sige, at jeg har haft det godt.

Han lyser op i et varmt smil.

– Hvis der er noget, jeg rigtig nyder, så er det, når familien er samlet, og vi griller, og jeg har mine korte bukser og t-shirt på og svanekeslagterens ostepølser, så er jeg på plads, griner Carsten Schou, der også denne dag bærer shorts, som om vi går mod lysere tider i mere end en forstand.

– Jeg har generelt altid været glad og ser positivt på tingene. Jeg har en livsfilosofi – den kan lyde åndssvag – men nu er jeg talnørd. Og jeg tænker tit på, at verden ville se anderledes ud, hvis vi alle sammen var 10 procent bedre mennesker, siger Carsten Schou, som mener, at man kan forbedre livet med små tiltag:

– For eksempel kan man køre 80 i stedet for 90 km/t på vejen, hvor man kun må køre 80, samle den væltede cykel foran naboens hus op eller lade en dame komme foran i køen, hvis man selv står med en kæmpe kurv, og den bag dig kun skal købe en enkelt vare.

På den måde bliver alle gladere og måske endda også mindre syge, mener han.

– Det er jo livskvalitet. Og det sjove er, at det er ganske gratis, siger Carsten Schou, der på samme måde er opdraget til at være et ordentligt menneske.

Hvad tror du på?

– Jeg tror på ærlighed og ordentlighed. Hele vejen igennem. Man kommer ingen vegne uden. Hvis du for eksempel lyver, er det som at kaste en boomerang. Den skal nok komme tilbage. Så er der nogen, der er gode til at kaste den rigtig langt, så der går lang tid, før den kommer tilbage. Men så er det måske deres børn, der står der, når den kommer tilbage. Og de skal ikke rammes af fars boomerang.

Hvor finder du størst mening i livet?

– Ordentlighed igen. Livsglæde. At være glad hver dag.

Har du aldrig en dårlig dag?

– Sjældent, smiler han.

– Men jeg har også altid været sindssyg privilegeret på den måde, at jeg altid kan sove. Jeg kunne lægge mig på gulvet og sove lige nu, hvis det skulle være, siger han og ser mod gulvet, hvor husets Lady og ”rottweiler” heller ikke har haft problemer med at tage en lur under interviewet.

– Så på den måde er jeg altid veludhvilet. Hvis jeg ligger og ikke kan falde i søvn, hvilket sker ekstremt sjældent, så kan jeg godt vende tankerne i hovedet til noget positivt. I stedet for at tænke på den åndssvage ting, kan jeg tænke på sommerhuset, familien og grillpølser, griner Carsten Schou, som også finder sin største glæde i familien.

Tag intet for givet

– Det betyder meget for mig, at det går dem godt. Det er rigtig vigtigt.

– Og så sætter jeg pris på, at jeg stadig er rask og rørig. At jeg kan gå ture i naturen og fiske ved klipperne eller havet, siger han og nikker først mod kaffen og derefter havet udenfor.

– Så sætter jeg også pris på en god kop kaffe og at kunne sidde her og nyde udsigten, er jo pragtfuldt. Og så tænker jeg også på, at jeg er privilegeret og er ydmyg over for det. For det synes jeg nok, man skal huske. Det gode, man har, må man aldrig tage for givet.

Hvordan ser din hverdag ud nu?

– Jeg har stadig så mange aktiviteter. Som barn dyrkede jeg meget sport – alt fra fodbold til tennis, og for et år siden begyndte jeg på tennis igen. Det at sidde stille ligger ikke til mig. Så jeg har hele tiden noget at lave, og i dag er det en kontordag. Så når du er gået, skal jeg hente noget i Netto, og så er det ned på kontoret. Jeg har stadig nogle ejendomme i København, som jeg købte for mange år siden. De skal bygges om og lejes ud. At have med boliger at gøre sidder simpelthen så tykt under huden, så det vil jeg nok altid fortsætte med.

Hvordan vil du gerne huskes?

– Jeg vil bare håbe på at blive husket som et ordentligt menneske.

Blå bog

Carsten Schou

Født i 1957

Har gennem en lang årrække arbejdet som ejendomsmægler og haft sine egne forretninger i København, ligesom han stiftede BornholmerBo

Gift med Jane

Sammen har de to børn og et barnebarn