Lottes drøm bliver til virkelighed: 'Jeg skal prøve at have et pensionat'

En ny familie er i år trådt ind på scenen i Sandvig. Ikke Sandvig Scenen, som i denne uge danner rammen om flere koncerter i den årlige musikfestival, men scenen for familier, der har en drøm om Bornholm, der er så stærk, at den ikke kan holdes nede.

Der er som altid en forhistorie, og for familien Kohrtz, der kommer fra Valby, er der især to forhold, der har kastet familien ud på dybt vand: Dels er der rødderne.

Og så er der Lottes ubændige trang til at få andre mennesker til at føle sig godt tilpas.

– Vi er kommet i Sandvig i 25 år, fordi min mands forældre har et sommerhus henne på Hammershusvej, fortæller Lotte Kohrtz indledningsvist. Hun er 54 år gammel og hoteluddannet.

Jeg har sagt det før, nu siger jeg det igen

Historien går dog længere tilbage end sommerhuset på Hammershusvej.

– Min svigermors forældre var begge bornholmere, og min svigerfar kom her som feriebarn gennem hele sin barndom – og mine forældre har boet i Gudhjem, min storesøster er født i Gudhjem. Så Bornholm har altid været en ting. Vi kender øen ud og ind. Og så er Bornholm sådan et sted der bare vokser på en, siger Lotte Kohrtz, og byder på et stykke hjemmebagt kringle.

Kringlen er bagt af Lillian, som er en nøgleperson i beretningen om familien Kohrtz’ vej til pensionatet i Sandvig.

Ifølge Lotte Kohrtz har mange sommersamtaler gennem årene cirklet omkring drømmen om et pensionat i Sandvig. Bare løs snak, som den nu udfolder sig, når man slapper af og ingen tager noter.

Men så skete der ifølge Lotte Kohrtz pludselig noget.

– Sidste sommer sad vi og fik et glas vin sammen med Lillian, vores veninde her i byen, og så siger jeg til hende: ”Jeg ved godt, jeg har sagt det før, men jeg mener altså, at jeg skal prøve at have et pensionat her på Bornholm”. Og jeg havde sagt det før, men jeg tænkte: hun skal altså vide, at jeg mener det.

Lotte og Simon Kohrtz blev officielt ejere og værtspar på Sandbogaard i påsken. Foto: Anette Vestergaard.

Ekspert i sjov og ballade

Lotte Kohrtz har gennem hele sin karriere beskæftiget sig med service, events og hoteldrift. Først på de to gamle Spies-hoteller i København, derefter som arrangementsansvarlig på Ordrupgård-museet og senest som driftsleder i vinhandlen Kjær og Sommerfeldt i København.

– Mad, oplevelser og sjov og ballade har altid været omdrejningspunktet i mit liv, siger Lotte Kohrtz og sender kringlen rundt.

Udover at snakke om pensionater, har inspektion af pensionater længe været et fast element i familien Kohrtz’ sommerferier i Sandvig. Bare for sjov. Med årene var der efterhånden opstået bred enighed om, at Sandbogaard, en gammel firlænget gård op mod Langebjergvej, var den hyggeligste.

Den kunne være en mulighed. Men Lotte Kohrtz sad egentlig i en god stilling, da hun sidste sommer fik sagt til Lillian, at hun virkelig mente det alvorligt med det pensionat. I sit stille sind opererede hun med en tidshorisont på tre-fem år. Men som hun selv siger: Drømme kommer ofte tættere på virkeligheden, når man siger dem højt.

– Der gik to dage, og så fik vi at vide, at Sandbogaard var til salg.

Den oplysning fik øjeblikkelig Lotte Kohrtz og resten af familien op i gear. Efter flere fremvisninger, en budrunde og en tur i banken, faldt formaliteterne endelig på plads omkring årsskiftet. I påsken var det officielt: Lotte og Simon Kohrtz var ejere og værtspar på et pensionat i Sandvig.

Sandbogaard er fra 1802 og har tidligere været fyrmesterinspektørbolig og avlsbrugerhjem. Siden 1950'erne har der været pensionat i den røde bindingsværksgård med svalegang og brostensbelagt gårdsplads. Der hører 20 værelser og en lille lejlighed til pensionatet, der også rummer en stor spisesal og et stort udendørs opholdsområde.

– Det faldt ned fra himlen foran os, siger Andrea på 22 år.

Hun har sabbatår efter studentereksamen og har deltaget i snakken om den store bornholmske pensionatsdrøm i årevis. Nu er hun på gården hele sommeren som bager, kok og hjælpende hånd, mens lillebror Bertram deler sommeren mellem Bornholm og København.

Spisesalen på Sandbogaard. Foto: Anette Vestergaard.

Salsa og fællesspisning

Simon Kohrtz, 50, er IT-konsulent i et konsulentfirma. Også han har fået lidt ekstra at se til, efter at han er blevet indehaver af en stor ejendom i Sandvig med over 200 år på bagen. Han har lige forladt kagebordet kortvarigt for at tage imod nogle gæster.

– Han designer software til jobcentre og kommuner, siger Andrea og kigger tøvende over på sin mor.

Lotte nikker.

– Han er forretningsudvikler og laver IT, der understøtter lovværk, uddyber Lotte Kohrtz.

Det job holder han fast i, og basen i Valby bliver også fortsat omdrejningspunktet for familiens vinterliv. Men på Sandbogaard er Simon Kohrtz IT-ansvarlig for bookinger og betalingsoverførsler, samt udskiftning af pærer og sikringer og dagligt vedligehold.

Har I en forsmag for gammel romantisk landidyl?

– Vi har i hvert fald en forsmag for, at tingene skal passe sammen. Har man en ejendom fra 1802, så skal man ikke fylde den op med IKEA-møbler, siger Simon Kohrtz, som nu er tilbage ved bordet.

Det betød meget for de tidligere ejere, der overtog ejendommen i 2014, at Sandbogaard blev drevet videre som pensionat, fortæller Lotte og Simon Kohrtz. Med respekt for Sandvig og for gården, men også som et familiedrevet sted, der kan danne rammen om mange typer aktiviteter og oplevelser. Og sidstnævnte er tilfældigvis Lottes spidskompetence.

– Vi havde salsaundervisning i weekenden, torsdag er der jazzkoncert og nu på lørdag er der fællesspisning og fællessang, siger hun og skænker mere kaffe i koppen.

Sandbogaard er fra 1802 og har tidligere været fyrmesterinspektørbolig og avlsbrugerhjem. Foto: Anette Vestergaard.

God timing

Selvom det pludselig er gået stærkt, er Lotte Kohrtz overbevist om, at timingen er perfekt.

– I alle de år, vi er kommet her, er der ejendomme, der er blevet handlet, så vi har jo fulgt lidt med. De seneste år har vi mere og mere fået fornemmelsen af, at ting blev solgt for næsen af os. For eksempel da Stammershalle blev solgt, der tænkte vi, var det noget, vi kunne have gjort. Men det er først nu, vi er det rigtige sted i livet. Andrea har sabbatår, jeg er 54. Og det er jo også sådan, med sådan noget her, at man skal have energien til det, siger Lotte Kohrtz, der i højsæsonen arbejder 12 timer i døgnet.

Timingen er også god i forhold til markedet, vurderer Simon Kohrtz. Det skyldes især tre forhold.

– For det første er der corona, som har gjort, at mange har genopdaget Danmark som ferieland. Og så var der i forvejen en hype omkring Bornholm, som ikke havde noget med lockdown at gøre.

Folkemødet er selvfølgelig en faktor, men også fordi Bornholm ifølge Simon Kohrtz har været god til at markedsføre sig selv som en ø med fødevarer af høj kvalitet. For eksempel lakrids, karameller, rapsolie, sirup, havtorn og mikrobryggerier, grovkiks og Sct Clemens Ost.

– I stedet for at markedsføre hver for sig, er det blevet brandet som en bornholmsk ting, siger Simon Kohrtz.

Endelig triller klimabevidstheden ind som et argument, der kan være udslagsgivende for, at rejselystne mennesker vælger at tilbringe en ferie eller en forlænget weekend på Bornholm.

– Jeg tror, at flere og flere tænker: Kan vi vælge noget, der er mindre miljøbelastende end en flyvetur til Thailand? Eller tager vi kun langt væk hvert andet eller hvert tredje år, og så holder vi ferie i nærområdet de andre år? Det kan man også mærke i Danmark, Sverige og Tyskland, hvor mange tager tog eller bil, og det vil også komme Bornholm til gode, siger Simon Kohrtz.

Sandbogaard har åbent frem til og med efterårsferien.