Lokalforening sukker efter en forperson – hvem vil stille op?

Da forpersonen i Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Bornholm, trak sig sidste år, ønskede ingen at gå efter posten, hvorfor der siden har været kollektiv ledelse. Men det skulle gerne ændre sig til december, slår bestyrelsen fast i årsberetningen fra generalforsamlingen.

Hvem vil som forperson stille sig i spidsen for Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Bornholm?

Det fremgår af årsberetningen fra foreningens generalforsamling lørdag, at siden den tidligere forperson, Anna Sofie Poulsen, trak sig, har ingen ønsket at påtage sig rollen.

I årsberetningen fra bestyrelsen står der:

"Det har på mange måder både været et spændende og et udfordrende år for DN Bornholm. Spændende, fordi der er flere større og betydende projekter i spil, som det fremgår neden for i beretningen. Og udfordrende fordi vores forperson Anna Sofie Poulsen ønskede at stoppe som forperson med udgangen af sidste år. Ved konstitueringen i december 2022 var der ingen, der ønskede at træde ind på posten, og vi har derfor arbejdet som en kollektiv bestyrelse med en række tovholdere.

Dette har efter omstændighederne fungeret godt med fordeling af opgaver mellem bestyrelsesmedlemmerne, men det har været uundgåeligt, at Anna Sofie har efterladt et tomrum med sin store arbejdsindsats og dygtighed. Den siddende bestyrelse har derfor en ambition om, at dette ændrer sig, når bestyrelsen konstituerer sig i december i år.

En forperson er internt en samlende figur og er samtidig med til at markere DN mere synligt i medier samt i forhold til interesseorganisationer med mere. Posten som forperson for en lokal DN-afdeling er imidlertid en krævende fritidsbeskæftigelse, og det kan blive nødvendigt med en større grad af uddelegering af ansvar og opgaver til bestyrelsesmedlemmerne, end det er blevet gjort før.

Hvis der igen i år ikke er kandidater til posten som forperson, må den nyvalgte bestyrelse blive endnu tydeligere i fordelingen af ansvar og arbejdsopgaver, end vi har været i år."

Mest mulig natur

Videre fremgår det blandt andet af årsberetningen, at lokalforeningen kan konstatere, at landsforeningen Danmarks Naturfredningsforening markerer sig på stadig flere områder, herunder for eksempel bæredygtigt forbrug, havmiljø, fiskeri og landbrug, vilde haver samt med projektet Skovsgård, der i sin essens er en form for rewilding.

"Her på Bornholm oplever vi, at fredningssager stadig tager en stor del af de frivilliges tid og kræfter, men vi har også involveret os i initiativer, der drejer sig om biodiversitet – blandt andet agerlandets fugle og grøftekantsprojektet, og hvad der skal til for, at Natura 2000-områderne på øen udmøntes så, de får en reel effekt på biodiversiteten."

"Vi har også været optaget af planlægningen af Bornholm som energiø, hvor vi har bidraget med synspunkter og forslag, der har til hensigt at sikre mest mulig natur og biodiversitet i forbindelse med anlægsarbejderne. Dette arbejde vil givetvis fylde endnu mere de kommende år."

"Flere borgere, kommunen og foreninger ønsker DN Bornholms involvering og gøren brug af sin klageret i afgørelser omkring arealanvendelse, fredninger og undtagelser herfor og, generelt, at vi er tydeligt til stede i projekter, der involverer natur og friluftsliv. Vi søger at afveje og prioritere disses betydning og vægt i forhold til udviklingen af den lokale natur og biodiversitet, da vi ikke har ressourcer til at forfølge dem alle, noterer bestyrelsen."

Ja tak til Bornholm som energiø

DN, Afdeling Bornholm går ind for Energiø Bornholm, men har fuld forståelse for de bornholmere, som vil få gener af den.

Klimakrisen kræver en massiv udbygning af sol- og vindenergi. Derfor bakker DN landspolitisk op om regeringens og Folketingets store beslutning om dette fra 2022, og som blandet andet omfatter femdobling af havvindmøllestrøm.

En del af denne strøm skal komme fra Bornholm som energiø med to felter af havvindmøller indtil 15 km fra kysten sydvest for Bornholm forbundet af kabler med en højspændingsstation på Bornholm.

Det forklarer bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Bornholm, i sin årsberetning og fortsætter med at slå fast:

"I DN Bornholm anerkender vi vores øs unikke placering i Østersøen som en god grund til, at vi bliver energiø. På grund af den landspolitiske betydning, vil det nok mest være det landsdækkende DN, som kommer til at tegne DN i forhold til energiøen, men vi vil spille ind og samarbejde med DN i København, så meget vi kan."

"Der vil dog fremadrettet fortsat være meget at forholde sig til for os. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor og hvordan møllerne og landanlægget bliver etableret, og vi ser det som en hovedopgave i de kommende år at arbejde for, at energiøen bliver gennemført med videst muligt hensyn til natur og biodiversitet. Vi har allerede spillet ind i forhold til landanlægget på Sydbornholm, og nu er processen med en miljøkonsekvensvurdering af havvindmøllerne sat i gang. Her gælder det om at sikre en stringent efterlevelse af forsigtighedsprincippet for havnaturen og gerne en styrkelse af den for eksempel gennem møllefundamenter, der kan agere stenrev."

350 meter

"Det ligger ikke helt klart om og i hvor høj grad, Energiø Bornholm vil få glæde af den havnaturfond på en halv milliard kroner til integration af hensyn til havnatur, der blev vedtaget tidligere på året, men sammen med det centrale DN vil vi arbejde for, at dette sker."

"Vindmøllerne vil kunne have en totalhøjde på over 350 meter, hvilket betyder, at de vil være synlige fra land. I DN har vi fuld forståelse for de borgere på Bornholm, som vil få gener af Energiø Bornholm i form af enten et omfattende byggeri af landanlægget tæt på dem, eller visuelle gener fra kysten på grund af møllerne. I overensstemmelse med DNs centrale politik, vil vi dog prioritere hensyn til klima, natur og biodiversitet over de landskabelige hensyn."

"DN Bornholm har deltaget aktiv i debatter og optrådt jævnligt i medierne omkring udformningen af energiøens enorme landanlæg. Vi har udtrykt bekymring for både natur og landskab, men har stillet os positive, hvis anlægget bliver udformet således, at det bliver en gevinst for landskabet og biodiversiteten. Vi har lagt vægt på, at der bliver anlagt volde, etableret beplantning og skabt vådområder og varieret og tilgængelig natur i og omkring anlægget."

"Vi stiller kort sagt store krav til udformningen og arbejder for, at det lander på en model, der både bliver god for naturen og landskabet på Bornholm og kan være til inspiration andre steder i verden", lyder det i årsberetningen.