97 procent af de adspurgte virksomheder vil ikke gøre brug af energilånet, mens kun 0,6 procent svarer, at de vil tage imod muligheden.
Årsagen til den lave tilslutning er ifølge analysen blandt andet, at virksomhederne er bekymrede for at stifte stor gæld. Og så er renten på 4,4 procent for høj.
Coronaspor skræmmer
Tendensen vækker genklang på Bornholm, hvor formanden for SMV Bornholm, malermester Brian Kofod, ikke hører om nogen, der har i sinde på denne måde at stifte ny gæld.
– Jeg tror, at folk er blevet lidt afskrækket af coronalån, udskydning af moms og den slags. Vi ved jo allesammen, at pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, siger Brian Kofod.