Lokale virksomheder siger nej tak til statens lån

De er presset af store el- og varmeregninger. Alligevel vil de færreste mindre virksomheder gøre brug af statens tilbud om at indefryse energiudgifterne.

Det er blevet langt dyrere end for bare et halvt eller helt år siden at have lys i butikken, have køledisken kørende i supermarkedet og at holde varmen på værkstedet eller på kontoret.

Ligesom højere el- og varmeregninger giver hovedpine hos borgerne, presser de også landets små og mellemstore virksomheder.

Alligevel siger langt de fleste mindre virksomheder nej tak til statens energilån. Det viser en analyse fra SMV Danmark. Organisationen repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Lånet gør det muligt at udskyde en del af betalingen af energiregningerne til senere. Det blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i september som en del af en større hjælpepakke.

97 procent af de adspurgte virksomheder vil ikke gøre brug af energilånet, mens kun 0,6 procent svarer, at de vil tage imod muligheden.

Årsagen til den lave tilslutning er ifølge analysen blandt andet, at virksomhederne er bekymrede for at stifte stor gæld. Og så er renten på 4,4 procent for høj.

Coronaspor skræmmer

Tendensen vækker genklang på Bornholm, hvor formanden for SMV Bornholm, malermester Brian Kofod, ikke hører om nogen, der har i sinde på denne måde at stifte ny gæld.

– Jeg tror, at folk er blevet lidt afskrækket af coronalån, udskydning af moms og den slags. Vi ved jo allesammen, at pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, siger Brian Kofod.

Heller ikke Jan Bidstrup, der er formand for Rønne Handelsstandsforening, har kendskab til virksomheder, der vælger at få udskudt de store regninger.

– Selv om de er meget store og rammer os som en mavepuster, siger han.

– Men det, jeg hører, er entydigt: Det er en snebold, man skubber foran sig, og jeg tror kun, at man vælger at udskyde de her regninger, hvis man virkelig ikke kan se andre udveje; Altså, hvis man ikke kan betale sine regninger nu og her, siger Jan Bidstrup.

Brian Kofod fra SMV Bornholm hører ikke om nogen, der vil indefryse deres regninger. Foto: Holger Larsen

Martin Kyed, der er cheføkonom hos SMV Danmark, fortæller til Ritzau, at virksomhederne "ser ud til at ville gøre næsten hvad som helst for at undgå at bruge ordningen".

– Derfor er der også nogle, der tænker, at det er bedre at trække stikket nu, siger han.

- Den her gæld kan ende med at blive en møllesten om halsen, og mange virksomheder risikerer selv at hæfte for gælden, siger Martin Kyed i en skriftlig kommentar.

Private har samme mulighed

Foruden virksomheder har også private borgere mulighed for at indefryse dele af deres el-, gas- og fjernvarmeregninger.

Der er tale om en indefrysning af den del af energiregningerne, som overstiger de udgifter, private husholdninger og virksomheder havde til el og varme i fjerde kvartal 2021.

Indefrysning af energiregningerne

364 små og mellemstore virksomheder i Danmark har svaret på Ritzaus rundspørge, om de vil gøre brug af muligheden for at udskyde betalingen af en del af deres energiregninger til senere. 96,8 procent siger nej. 0,6 procent siger ja. 2,6 har svaret "ved ikke".

Af de virksomheder, som ikke vil benytte tilbuddet, svarer 56 procent, at de ikke ønsker at optage mere gæld, og 24 procent at renten er for høj. Andre årsager er blandt andet, at der vil være for meget bøvl med dokumentation.

Indefrysningsordningen betyder, at regningen for el og gas kan udskydes for den del, der overstiger priserne for el og gas i fjerde kvartal 2021.

For fjernvarme gælder det, at den del, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.

Ordningen gælder i 12 måneder.

Lånet skal afdrages over fire år - med start et år efter indefrysningens begyndelse.

Kilder: SMV Danmark og regeringen.dk