Lille søgning: Denne uddannelse må opgive at starte i år
Copenhagen Business Academy har modtaget pænt med ansøgninger til finansøkonom, men ikke til innovation og entrepreneurship.
Ansøgningsfristen til videregående uddannelser er overskredet, og på erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy har man grund til både glæde og ærgrelse.
Det positive først. Akademiet har modtaget 14 førsteprioritetsansøgninger til erhvervsakademiuddannelsen finansøkonom.
– Det er rigtig dejligt at se en god søgning til finansøkonomuddannelsen. 14 førsteprioritetsansøgninger er et fint grundlag for at starte et hold, og vi glæder os til at byde de nye studerende velkommen efter sommerferien, siger udviklingschef for Cphbusiness på Bornholm, Ann-Sofi Markussen, i en pressemeddelelse.
Modsat modtog professionsbacheloroverbygningen i innovation og entrepreneurship blot to ansøgninger, og det var ikke nok til at oprette et hold på uddannelsen.
– Det er ærgerligt, at vi ikke kunne oprette innovation og entrepreneurship i år. Vi har været i kontakt med de to ansøgere og vejledt dem om alternativer, og så har vi en opgave over det næste år med at se på, hvordan vi kan lave en model for uddannelsen, der passer bedre til Bornholm, siger Ann-Sofi Markussen.
Der var ikke optag på serviceøkonomuddannelsen eller datamatikeruddannelsen i sommer.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Farlige vaner starter i stilhed


En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration