Kun få dukkede op til julemarked: 'Vi drukner i mængden'

For 20 år siden, da Vikingegården begyndte at afholde julemarked, var der sort af mennesker. Det er der ikke længere, fortæller Lotte og Jacob Nielsen, som overvejer at give julemarkedet dødsstødet og i stedet fokusere på kurser.

Der er ingen biler på den lille parkeringsplads klokken 30 minutter i lukketid, da Tidendes udsendte parkerer og stiger ud med en forventning om at opleve et julemarked inspireret af vikingetiden.

Selvom flere skilte forkynder, at der altså er åbent, og der brænder lys rundt omkring, så ligger den tomme og mørke gårdsplads med de lukkede døre med vikingesymboler helt øde hen.

En pil på et skilt peger mod vikingehallen, hvor der efter sigende skulle være mulighed for at drikke jul på vikingemanér i varmt øl med kanel og honning. Men der er ikke meget at se på afstand.

Så bliver døren til hovedhuset slået op, og Lotte Nielsen står iklædt en lang rød kjole i hørlignende stof og med en rævelignende pels om halsen. Hun inviterer varmt indenfor, og både hun og hendes mand står klar til at modtage vikingeinteresserede gæster her i den 11. time.

– Der har altså været nogen forbi, men arrangementet er jo ved at være slut nu, fortæller de.

Der har dog ikke været mange forbi, indrømmer de ærligt. Og hvor det tidligere år primært har været børnefamilier, som er kommet for hyggen, så har det i år mest været midaldrende mennesker, som formentlig primært kom ud af interesse for historien.

– Ja, der har været nogen forbi i dag, men sidste søndag, hvor vi også havde åbent, der var nærmest ingen, og så bliver det altså en meget lang dag, fortæller Lotte Nielsen.

Hun bliver bakket op af sin mand.

– For 20 år siden, da vi begyndte at holde julemarkeder, var der helt sort af mennesker. Men der er så mange julemarkeder i dag, at vi drukner i mængden, gætter han.

Vikingegården Værfeldtsgård ligger nemlig et stykke udenfor byskiltet til Aakirkeby, og det er ikke alle, der finder så langt ud på landet, mener ægteparret som selv bor på gården.

Der er hoppet et par nisser på taget af den omfattende model af en vikingelandsby. Foto: Sarah Thun Kristensen

Stor interesse om sommeren

Det er dog ikke, fordi de ikke er vant til at konkurrere om interessen på vikingegården, hvor de hver sommer vinder konkurrencen om masser af turisternes tid.

– Men det er jo en smal interesse. Man tager herud, hvis man er interesseret i vikingetiden og i den viden og de processer, vi kender derfra.

– Man kan tydeligt se, hvis nogen er gået forkert og ikke helt ved, hvad det er for et sted, griner de.

Mens tv-serier som Vikings og Game of Thrones har gjort mange mennesker utroligt interesserede i vikingetiden, så er der dog også mange misforståelser, der stammer fra den måde, vikingetiden bliver præsenteret i populærkultur, mener de.

Derfor må de af og til bide sig i tungen for ikke at irettesætte besøgende, som ikke beder om at blive klogere, men som måske bare vil købe en håndsmedet kniv eller et smykke, som er lavet i hånden.

– Der er mange, der tror, de ved alt muligt om vikingetiden, men det er nærmest to verdener - den ene er den, man ser i film, og den anden er den virkelige verdens vikinger, fortæller Lotte Nielsen med et smil.

– Jeg kunne slet ikke se serien Vikings, fordi der var så meget i den, der var forkert. Men vi måtte stå det igennem til den bitre ende, fordi mange af vores gæster rigtig gerne vil snakke om den, griner Jacob Nielsen.

De to ejer den store gård, og med deres henholdsvis 73 og 71 år er de blevet folkepensionister og lever nu af deres apanage, som Jacob Nielsen kalder det.

– Man kan ikke leve af det, vi laver her, for det tager så lang tid at producere, og det er jo bare os, der laver det hele.

I det kommende år snakker de to om at afskaffe julemarkedet og i stedet fokusere på at lave kurser, hvor man kan lære at smede sin egen kniv, at snitte i træ, plantefarvning og den slags ting. Det skulle være for bornholmerne i ydersæsonen.

– Det er jo blevet så moderne at lave sine egne ting, og det er sådan noget, vi er rigtig gode til og også kan lære fra os.

– Og det er bare et stort arbejde at holde et julemarked, så efter to søndage, hvor der ikke rigtig har været så mange, så begynder vi da at snakke om, om det er det værd.

Der bliver serveret varm øl med honning og kanel lige fra gryden over bålet. Foto: Sarah Thun Kristensen

Varm øl med honning

Jacob Nielsen er uddannet billedskærer, og de to har i mange år arrangeret store vikingemarkeder i forbindelse med vikingegården. Tidligere har de også afholdt flere dage med julehygge og haft flere aktiviteter.

– Men man kan godt mærke, at man bliver ældre, og det er efterhånden også sådan, at efter en dag med julemarked skal vi virkelig have benene op og bare slappe af, fortæller de.

Derfor måtte de også trække stikket på pinsemarkedet for en fire-fem år siden, for selvom man inde i hovedet planlægger som en 18-årig i fuld vigør, og lysten til tre-fire dages vikingefest stadig er der, så er det for Jacob og Lotte Nielsens vedkommende en præmis, at de kroppe, der skal udføre planerne, er oppe i alderen, og det sætter sine begrænsninger.

– Det var rigtig sjovt dengang, og vi deltager stadig i vikingemarkeder af og til, men mange gør det jo som en hobby, mens vores foretagende er en virksomhed med skat og moms og alt det der. Det gør lidt ondt, når man står side om side på et marked, fortæller Lotte Nielsen med et smil.

Men det går stille og roligt, afslutter de.

Efter søndagens julemarked skal de holde juleferie i en rum tid, og så begynder de igen at åbne, hvis folk spørger efter det, eller også inviterer de folk ind, der kommer forbi.

De bor på gården, og der kommer altid en sporvogn og en sommer til på Bornholm. De to sælger mange knive om foråret, har mange børnefamilier om sommeren og en del tyskere i sensommer og efterår.

– Så det hele skal jo nok gå, fortæller Jacob Nielsen og hælder en skefuld varmt øl med honning og kanel op i en lerkop, som har stået og lunet over ilden i den store vikingehal. Nu skal der drikkes jul, som vikingerne gjorde det.

– ... og hvis du ikke kan lide det, så hælder du det bare ud, smiler han.