– Ser man på normtal, ligger overskuddet gerne på omkring fire-fem procent af omsætningen. Der bør man ligge, og nu er vi så landet noget over det, men sidste gang var det faktisk stadig lidt under normtallet.
Hvad går den omstillingsproces, du nævner, ud på?
– Vi forsøger at strukturere, hvad vi giver en pris på, og hvad vi beskæftiger os med frem for at kaste os over hvad som helst.
Kan du sige, hvilke opgaver I gerne tager?
– Vi prøver at få et tæt tilknytningsforhold til vores kunder, så de vender tilbage. Når vi lærer dem at kende, kan vi yde en endnu bedre service. Det er også ofte kunder, som kræver noget af os både i form af kompetence og fleksibilitet, tilgang til service og den slags. Vi har kunder, som stiller rimeligt store krav, men til gengæld bliver vi ikke så økonomisk pressede som i en licitation, hvor det ene og alene drejer sig om pris. Kun pris! Og så kan du levere det argeste lort og slippe af med det, ler Peter Lund Olsen.