Kenn og co. holder Bornholm forsynet med strøm

Forrige mandag gik strømmen på hele Bornholm, og når det sker, er det Trefors montører, der rykker ud. Tidende har været med rundt på tur for at få et indblik i arbejdet med at holde Bornholm forsynet med strøm.

Forestil dig, at du står i undergrundsbanen i en storby og kigger på et metrokort, hvor den lilla, den grønne, den røde, den sorte og den gule linje snor sig om hinanden i et stort netværk, inden de til sidst ender i hver deres afkrog af byen.

Det er lidt det samme, der foregår under jorden på Bornholm, hvor mange tusinde kilometer elkabler er forbundet og danner det bornholmske elnet.

Det er det, der sørger for, at du kan tænde på stikkontakten og få strøm i strygejernet, lys i lampen og flimmer i fjernsynet.

Det er en vigtig infrastruktur, og det bliver man særligt opmærksom på, når strømmen engang imellem går og lægger hele Bornholm mørk – som det skete forrige mandag morgen.

Og når det sker, så er det folk som Kenn Olsson, der er med til at sørge for, at bornholmerne får strøm igen. Han er en af Trefors 10 montører på Bornholm, der kører øen rundt og tilser, vedligeholder og reparerer elnettet.

– Vi bliver udsat for lidt af hvert, og vi kommer rundt til stort set det hele. Man har ikke et fast område her, men det er det, der gør hverdagen spændende, fortæller han fra førersædet af sin montørbil med retning mod Aakirkeby.

Han skal et smut forbi et område, hvor et firma under en udboring har ramt et af Trefors elkabler, som resulterede i en kortvarig strømafbrydelse hos en håndfuld kunder.

Kenn Olsson og to kollegaer ved 60-10 stationen i Bodilsker. Foto: Jacob Jepsen 

Et stort finmasket net

Men før vi kommer til Aakirkeby, skal vi lige have styr på nogle af de begreber, Kenn Olsson entusiastisk smider om sig, for at forstå bare lidt af, hvordan det hele er bygget op.

Bornholms elnet består af flere tusinde kilometer kabler og ledninger, der transporterer strømmen rundt. Langt det meste er under jorden, men nogle enkelte jerngittermaster og luftledninger udgør den synlige del, som står til minde om en tid, hvor det hele var over jorden.

Og når vi snakker strøm, så er der tre tal at huske på: 60 kilovolt (60.000 volt), 10 kilovolt (10.000 volt) og 0,4 kilovolt (400 volt).

Udover ledninger og kabler er der rundt på Bornholm etableret transformatorstationer, der gradvist transformerer strømmen fra høj- til lavspænding og helt ned til den 'normale' strøm, der løber ind i vores hjem og stikkontakter.

Her skelnes mellem 60-10 stationer, der laver 60 kilovolt (kV) om til 10 kV og 10-04 stationer, der laver 10 kV om til 0,4 kV.

– Det starter fra et søkabel, der kommer ind i Hasle. Det er 60 kV, forklarer Kenn Olsson om, hvordan strømmen i første omgang kommer til Bornholm.

– Vi har 16 60-10 kV-stationer, som transformerer 60 kV ned til 10 kV, som er det, vi i daglig tale kalder højspænding. Det ryger videre til mindre transformatorstationer, der laver det om til 0,4 kV, som er den normale spænding, vi har ude i kabelanlæggene. Det er den normale strøm, som er i de her små grønne kabelskabe, der står rundt omkring.

– Det er dem, folks sikringer sidder i. Det er den, din stikledningssikring sidder i. Der har du et kabel ind til dig.

60-10 stationerne er de store. De er hver især koblet ud til forskellige mindre 10-04 stationer, som der er over 1.000 af fordelt på Bornholm, og hver af de stationer er koblet til kabelboksene rundt omkring. Så hvis der udkobler et relæ ved en 60-10 station, vil det ramme flere forbrugere, end hvis der går en sikring i en 10-04 station eller et kabelskab.

De to store transformatorer på en af 60-10 stationerne. Foto: Jacob Jepsen 

Kamp om pladsen

I Aakirkeby er det et nedgravet 10 kV-kabel, der mandag morgen blev ramt og beskadiget under en boring i forbindelse med noget arbejde med et fiberkabel.

– Og så kommer der 10.000 volt ud til jorden. Vi har nogle relæer i stationerne, der måler, når der er jordfejl, og så slår de linjen ud.

Et relæ er en kontakt, og de sidder i 60-10 stationerne og fungerer som en slags beskyttelse. Og når linjen slår ud, går strømmen.

– Der er beskyttelse på, for ellers ville det bare begynde at brænde i kablet. Ligesom du i dit sikringsskab derhjemme har et relæ, så hvis du får stød, kobler det ud.

Bruddet på kablet betød, at 308 omkringliggende forbrugere for en kort periode var uden strøm. Men fordi linjerne og kablerne er så forbundne og nærmest kører i ring, så kan man ændre strømretningen, hvis et stykke af linjen går ud, og de berørte forbrugere havde derfor strøm igen lidt efter, selvom kablet endnu ikke var repareret.

Selve reparationen med at udskifte det lille stykke kabel tog et par timer for de udsendte montører.

Og det er ikke en sjældenhed, at Trefors elkabler kommer i karambolage med andre objekter i jorden, selvom der egentlig er regler for, at man 'skal sikre en afstand på 30 centimeter til fremmede ledningsejere.'

Så det er noget, I kommer til at se mere af?

– Ja. Det gør vi allerede. I byerne, hvor vi kabellægger, er der gamle telefonledninger, fiberledninger, kloakker, vandledninger. Jo flere ting, der kommer i jorden, jo flere skader bliver der.

Alle montørbiler har et oversigtskort, der på mange måder ligner et metrokort. Her er det kortet over de mere 1000 10-04-stationer, der fordeler sig ud over Bornholm. Foto: Jacob Jepsen 

Farligt arbejde

Kenn Olsson viser ind på en af de over 1.000 10-04 transformatorstationer, der er på Bornholm – altså dem, der transformerer 10 kV strøm til 0,4 kV strøm.

På den her station står en cirka 30 år gammel transformator i hjørnet og brummer. Den ser umiddelbart harmløs ud, men det er den bestemt ikke.

– Ikke for tæt på. Det er 10.000 volt, og du når ikke at røre den, så bliver du slået ihjel, lyder formaningen fra en af de andre montører, der er til stede.

– Så når man kommer ind i en transformerstation, så er det med hænderne i lommen!

Og netop fordi arbejdet potentielt kan være livsfarligt, er sikkerhed vigtigt, selvom det ikke umiddelbart ser ud som om, der er taget de store sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uheld.

– Vi skal overholde afstande, afskærmninger og markeringer. Det er derfor, vi vil have uddannede folk. Det er ikke hvem som helst, vi tager ind, og de fleste er elektrikere i forvejen.

Total mørklægning

Nogle gange sker det, at hele Bornholm går i sort, som det skete forrige mandag, hvor alle bornholmere klokken 7.49 stod uden strøm.

Den officielle forklaring er, at det var et defekt relæ ved Rønne Havn, der var skyld i afbrydelsen. Kenn Olsson forklarer – måske lidt forenklet – at det var sort uheld, at hele øen gik sort. De defekte kabel lå simpelthen for tæt på det værk, der producerer strømmen.

– Jo tættere på produktionen, du kommer, jo mere strøm går der, og jo værre er det. Og det var et relæ, der ikke blev koblet ud, som tager det næste relæ.

– Vi ved ikke, hvorfor det ikke koblede ud. Hvis den havde koblet ud, så havde den kun koblet 10 kV-linjen ved Rønne Havn, men nu koblede den hele øen ud.

Kenn Olsson fortæller, at de normalt kører tests på og efterser relæerne, og at de nu skal undersøge, hvorfor det ikke koblede ud.

Men måske får man det aldrig at vide.

– Ligesom du har elektronik derhjemme, som pludselig ikke virker. Elektronik er bare elektronik. El er el. Det er der, vi står.

En 10-04-transformator på en af de større transformatorstationer rundt på Bornholm. Den udsender 10.000 volt strøm, så hvis man kommer for tæt på, bliver man slået ihjel. Foto: Jacob Jepsen 

I felten hver dag

Men selvom det ikke er hver dag, der er strømafbrydelser, så er der nok at se til for Trefors montører, der er i felten hver dag og har projekter rundt på Bornholm.

– Vi har stadig lidt luftledning i byerne, og det skal ned i jorden, siger Kenn Olsson, netop som vi kører forbi Nylars, hvor luftledningerne blev nedlagt sidste år.

Han tilføjer, at de i 2024 gerne skulle blive færdige med at lægge al lavspænding i jorden.

Og der er fordele ved at få kablerne gravet ned.

– Når vi skal skifte sikringer (i luftledninger, red.), skal vi have en liftbil. Her kan du bare holde ind til siden og skifte sikringerne og så videre. Det er nemmere lavpraktisk. Så grunden til, man tager det sidste, er netop at få det ned i jorden, så det er nemt at vedligeholde og nemmere at udskifte sikringer.

Når du skifter en sikring i en kabelboks, er det så på samme måde, som man gør derhjemme?

– Ja, så åbner jeg kabelskabet og skifter tre sikringer, og så har du strøm igen. Sikringen kan gå en gang imellem, hvis den blevet for gammel eller overbelastet, siger Kenn Olsson og fortæller, at de nogle gange kommer ud til sikringer, der har siddet siden 70'erne.

Hårdt reguleret

I 2021 købte Trefor det bornholmske elnet fra Bornholms Energi & Forsyning (Beof). Beof fungerer nu som el-handler og sælger et produkt til el-kunderne. Og det er produktet, Trefor står for at vedligeholde.

Selvom det ikke er Trefor og Kenn Olsson, der har den direkte kontakt med forbrugerne, så er det hans oplevelse, at langt de fleste bornholmske el-kunder sjældent oplever perioder uden strøm, og det varierer, hvor mange henvendelser de får.

– Nu har vi omkring 28.000 forbrugere, og det er ikke så ofte, vi har strømudfald. Nogle gange er det tre gange på en uge, nogle gange ingen.

– Man snakker meget om det, når hele øen går død. Det er klart. Men hvis du spørger den individuelle bornholmer, hvor ofte de er uden strøm i stikkontakten, så tror jeg, 90 procent ikke kan svare på, hvor mange minutter de har på et år uden strøm.

Og det er i den grad noget at stræbe efter, for energimarkedet er et af de strengest regulerede markeder, fortæller Kenn Olsson.

– Der er bøder lige med det samme fra Energitilsynet, hvis man ikke er inden for grænsen for, hvor meget tid har folk strøm i stikkontakten. Den skal være på 99,98 procent eller noget lignende. Hvis du ligger under, så får du bøder. Man kan ikke bare sige, at man ikke gider investere mere, for så går det mere og mere galt.

Den gamle rotte

Kenn Olsson har været montør på Bornholm i 24 år, og han er med sine egne ord 'blevet til den gamle rotte'.

Han har et godt blik over, hvordan bornholmernes elforbrug udvikler sig – og det går kun én vej.

– Der er ingen tvivl om, at vi får større og større forbrug, selvom vi skal spare mere og mere på strømmen.

– Det, vi er i gang med nu, er forberedelser til elektrificeringen. Folk får elbiler, el-ladestandere og varmepumper. Folk skal have mere og mere strøm, så der er vi i gang med at forbedre nettet.

Kan elnettet – og kan I – følge med den efterspørgsel, der kommer?

– Vi kan lige i øjeblikket, og vi følger med som bare pokker. Men vi kan godt se, at der skal ofres mange penge til forbedring af nettet til at kunne klare blandt andet elbiler og varmepumper.

Øget beredskab

Efter stoppet i Aakirkeby skal Kenn Olsson videre til en af Trefors 16 60-10 transformatorstationer, der ligger i Bodilsker.

– Der opdagede vi efter afbrydelsen i mandags, at en af afbryderne til transformeren ikke ville koble ud. Så det skal vi ned og tjekke og lave eftersyn, så den virker.

Kenn Olsson skal lave tjekket med to kollegaer og følge en udførlig arbejdsordre – for det er ikke helt ufarligt arbejde.

Derfor holder Tidendes udsendte sig lidt på afstand og benytter lejligheden til at kigge ind ad vinduet til selve transformatorstationen. Men det må blive til et kig gennem ruden, for der er adgang forbudt for offentligheden lige i øjeblikket.

For siden gaslækagerne i slutningen af september har Trefor kørt i højere beredskab end sædvanligt.

Og man skulle nødig afsløre for meget af sin sårbare infrastruktur i den lokale avis. Hvis der nu er nogen, der sidder og følger med.

– Jeg tænker, at man er bange for at vise det frem, sådan så russerne ved, hvordan de skal angribe, hvis det er muligt. Ved at åbne for offentligheden, ved man, hvilke anlæg det er, og hvad man skal gøre med det, hvis man skal lægge øen død.

– Vi vil ikke have på vores skuldre, at have vist det frem, hvis øen bliver angrebet. Hvis man lægger noget ud, og man så finder ud af, at det er angrebet, fordi nogen har haft kendskab til de anlæg ... Det er ikke den store videnskab eller hemmelighed. Men hvis man viser adgangsvejene og hvad for et koblingsanlæg, vi har, så gjorde det det nemmere.

Men Kenn Olsson tror nu ikke, der kommer til at ske noget.

– Men man ved jo aldrig. Men vi går ikke og er bange for at komme ud på stationerne. Slet ikke, men vi kører det forøgede beredskab, fordi der er fokus det på lige nu.

Ekstra bevågenhed

Men Kenn Olsson er nu ikke så bekymret for, at det skulle ske. Og generelt påvirker det øgede beredskab ikke hans daglige arbejde meget, fortæller han.

– Ikke andet end at man er ekstra opmærksom.

– Og vi besøger vores 60-10 stationer mere. Førhen kørte vi kun forbi dem, når man havde nogen ting, man skulle gøre. Når vi kører forbi nu, så tjekker vi lige og ser, om alt er, som det skal være. Vi går lige en runde og ser på hegnet.

For at se, om der lige er nogen, der har forsøgt at klippe det op med en boltsaks?

– Ja. Om man har forsøgt indbrud i det hele taget. Så det er forhøjet beredskab.

Kenn Olsson fortæller, at da strømmen gik på hele Bornholm, fik de mange opkald fra bekymrede kunder.

– Vi blev jo kimet ned, da vi havde strømudfaldet. Der troede alle, det var russerne, der havde bombet kablet.

Troede du selv det?

– Ja ja, absolut. Det tænkte jeg da. Når man hører det med, at først er der gaslækage, og så svenskerne der kunne konkludere, at det var eksplosioner, så tænker man da sit. Helt sikkert.

 

Fakta

Bornholms elnet består af følgende:

Cirka 1000 kilometer 10 kilovolt kabler

Cirka 1350 kilometer 0,4 kilovolt kabler

Cirka 55 kilometer 60 kilovolt kabler

Cirka 71 kilometer 60 kilovolt luftledning

Cirka 11 kilometer 0,4 kilovolt luftledning