Trefor: Et halvt sekunds forsinkelse blev afgørende, da strømmen forsvandt på hele Bornholm

Flere ting gik galt forrige mandag, da en fejl på et elkabel i Rønne, forplantede sig til søkablet og lagde hele Bornholm sort. Trefor forklarer i flere detaljer end hidtil, hvorfor det ikke lykkedes at isolere fejlen til en mindre del af øen. En ting, der skal arbejdes med fremover, er koordineringen med Energinet, der har ansvaret for søkablet.

Forrige mandag klokken 7.49 gik strømmen på hele Bornholm. En fejl på et nedgravet kabel i Rønne blev ikke stoppet af relæet ved kraftværket på havnen eller i den nærmeste transformerstation. Fejlen fik derfor mulighed for at sprede sig ud i det bornholmske hoved-elnet. Det første sted, hvor forbindelsen blev kappet, var i transformerstationen ved søkablet – uheldigvis på den svenske side i Borrby.

Elektronerne i kablerne bevæger sig med hundredvis af kilometer i sekundet, så det er ikke menneskelige reaktioner, der er afgørende, når der pludselig opstår en kortslutning. Derimod skal systemerne fungere automatisk, og der var flere ting, der gik galt mandag morgen. Først og fremmest virkede et relæ ikke efter hensigten, og denne defekt angav Trefor El-Net Øst som årsag et par dage efter den store strømafbrydelse.

– Var fejlen sket et andet sted på øen længere væk fra søkablet, så var det blevet fanget af et af de andre relæer, men nu hvor det var så tæt på kablet, så koblede kablet altså fra som en sikkerhedsforanstaltning, fortalte elforsyningsdirektør hos Trefor, Per Sørensen til Tidende i sidste uge.

Denne kommentar fik Tidende til at kaste et ekstra blik på kortet over det bornholmske elnet. Søkablet trækkes nemlig op af jorden syd for Hasle og kobles her sammen med øens højspændingsnet på 60 kilovolt (kV). Imellem Hasle og Rønne Havn ligger flere transformatorstationer, som overvåger elnettet og sikrer, at spændinger og strømme holdes inden for definerede niveauer. Så hvorfor lykkedes det ikke at forhindre, at fejlen forplantede sig til hele Bornholm? Vi har bedt Trefor om en uddybende teknisk forklaring, der kan kaste mere lys over, hvorfor det gik, som det gjorde.

Et halvt sekund til forskel

Den endegyldige årsag til, hvorfor relæet ikke virkede, kender Trefor ikke. Faktum er, at mekanikken slog fejl og ikke inddæmmede den fejlstrøm, som en kortslutning i en ledning havde forårsaget.

– Det viser sig, at noget har hængt i det den morgen, fejlen sker. Om det er relæet eller afbryderen, som ikke virkede, har vi ikke mulighed for at se. Efterfølgende har vi testet det, og nu virker alt, som det skal, siger elforsyningschef i Trefor Johannes Guldbæk.

Men hvordan kunne det ske, at en defekt ved kraftvarmeværket i Rønne – en defekt, som ikke engang skete på hovednettet på 60 kilovolt, men på 10 kV-nettet – lægger hele Bornholm sort? Ifølge Trefor kunne hændelsen have været stoppet på transformatorstationen, hvor spændingsniveauet transformeres mellem 10 og 60 kV.

– I selve stationen på Rønne Havn sidder der også et relæ ved transformeren. Den ser også fejlen og kobler ud efter tre sekunder. Beklageligvis sidder der også et relæ i Borrby, hvor søkablet går op i Sverige, og den kobler ud et halvt sekund før, fortæller Johannes Guldbæk.

Et halvt sekund blev altså skæbnesvangert, og hos Trefor lægger man op til at finde ud af, hvordan man kan undgå, at det første relæ, der slår fra, er svensk.

– Der er noget, vi skal have kigget på efterfølgende i vores koordinering med Energinet. Det skal koble ud i den rigtige rækkefølge, siger elforsyningschefen.

Hvad var der sket, hvis transformatorstationen på havnen havde nået at koble ud før relæet i Sverige?

– Så var der blevet mørkt på Rønne Havn, men ikke hele Bornholm. Der ligger noget bagved, som vi skal have kigget på, for vi ville gerne have holdt det lokalt i Rønne.

Højspændingsring

På vejen til Hasle er der flere andre stationer, men de har aldrig haft en chance for at bremse strømafbrydelsen, forklarer Johannes Guldbæk. Det skyldes måden, som det bornholmske elnet er designet på.

– Bornholms 60-kilovolt-net har vi bygget op på en måde, så det hele er formasket. Det vil sige, at alt er bundet sammen.

Transformatorstationerne ligger som udgangspunkt på en cirkel, og i Rønne-området er der føjet en ekstra sløjfe til. Ved søkablet samles cirklen og kablerne fra Rønne og skaber en enstrenget forbindelse til Sverige og resten af det skandinaviske elnet. En alternativ struktur kunne være et elnet, hvor højspændingskablerne blev trukket ud fra centrale punkter som søkablet og kraftværket i Rønne, og hvor transformerstationerne er placeret på en enstrenget linje.

Den cirkelformede opbygning gør strømforsyningen mere robust, hvis der opstår et problem på selve 60 kilovolt-nettet. Faktisk sikrer dette design, at man altid kan lede strømmen ud til alle transformatorstationer fra to retninger, og at elektriciteten kan løbe videre, selvom et hovedkabel på ringen falder ud.

– Hvis man forestiller sig, at der er en ring af stationer, og der sker en fejl på et linjestykke mellem to stationer, så identificerer man fejlen og kobler stykket ud mellem stationerne. Så har man et spændingsløst kabel mellem to stationer. Men fordi strømmen fødes ind fra begge sider til stationerne, så betyder det, at ingen kunder mister strømmen, forklarer Trefors elforsyningschef.

Spreder sig i nettet

Sårbarheden opstår, når fejlen fra det underliggende 10 kV-net slipper uset forbi den første kontrolinstans i transformatorstationen.

– Vi bliver ramt lidt af, at vi godt vil levere en god forsyning til hele Bornholm, siger Johannes Guldbæk og uddyber, hvad der skete sidste mandag.

Han forklarer, at fejlstrømmen på 10 kilovolt-nettet lå inden for linjernes belastningsevne og det tilladte spænd, som er fastsat på de øvrige transformatorstationer.

– Vi ser det bare, som om der er nogen, der bruger mere strøm, og så er det først, når det hele bliver samlet, at vi kan se, der er en fejl. Den trækker så forholdsvis lille en strøm, at relæerne har svært ved at se det, og så går der kuk i det, og et relæ kommer et halvt sekund før et andet, siger elforsyningschefen fra Trefor, der gentager, at strukturen generelt har flest fordele.

– Det er en god måde at drive et 60 kilovolt-net på, fordi du er mere robust over for fejl på 60 kilovolt. Men ulempen kan være, at hvis du får en fejl på et underliggende net, så ser du ikke fejlen på samme måde, fordi den fordeler sig ud.

– Herovre i det vestdanske har vi i noget af vores net kun en radial ud på 60 kilovolt-nettet (dvs. transformatorstationer placeret på stribe, red.), så hvis der en fejl på det ene linjestykke, er der en stribe af 60 kilovolt-stationer, der kobles ud.

Hvad ville der være sket, hvis Bornholm havde haft et elnet, hvor transformatorstationerne i højere grad lå på linje?

– Så ville flere relæer have haft muligheden for at se fejlen. Men omvendt ville I i alle mulige andre driftssituationer være meget mere sårbare, siger Johannes Guldbæk.

Da fejlen slap forbi den første transformatorstation på Rønne Havn, blev den først opdaget det sted, hvor strengene samles til én – ved søkablet.

– Det er i transformeren, at vi kan se fejlen, og så er det dér, hvor det hele samles igen, og det er beklageligvis ved søkablet, at man kan se summen af fejlstrømme.

Fordel med energiøen

Netop søkablet er – som de fleste bornholmere ved efter de senere års strømafbrydelser og ugelange perioder med ødrift – den store svaghed i systemet. Det blev tydeligt i januar, da et skibsanker beskadigede kablet. At et større område er afhængig af en enkelt forbindelse, er usædvanligt i den danske el-infrastruktur.

– Havde det været alle andre steder i systemet, ville man koble sig på en forsyning fra et andet sted. Det er beklageligvis den sårbarhed, vi har. I forbindelse med energiøen kigger man jo på, at der skal flere forsyninger ind, og det vil være en styrkelse. Hvis søkablet ryger ud, vil det være muligt at føde strøm ind fra energiøen. Så til den tid vil I opleve, at det går noget stærkere, og at strømmen ikke vil ryge på hele øen, siger Johannes Guldbæk.

Hvordan kan man på kortere sigt forebygge, at sådan en ødækkende strømafbrydelse gentager sig?

– Det gælder for os om at få bygget en ny transformatorstation i Rønne og sørge for, at det er transformeren (på Bornholm, red.), der kobler ud først, og ikke søkablet. Vi har en snak med Energinet om at få det koordineret, så vi kan være sikker på, at vi kan holde det lokalt. Det skal koble ud i den rigtige rækkefølge, siger elforsyningschefen.

Cirka fire timer gik der, før der atter var strøm i stikkontakterne på hele Bornholm. Efter søkablet blev koblet fra, begyndte Bornholms Energi og Forsyning at producere elektricitet på kraftværket og genetablere spændingen i elnettet lidt efter lidt. Selvom Trefor relativt hurtigt var i stand til at lokalisere fejlen i Rønne, kunne det ikke undgås, at der måtte gå en rum tid, før Energinet med sikkerhed vidste, at søkablet ikke var beskadiget.

– Vi vidste ikke, om det kun var vores fejl, eller om der også var fejl et andet sted, siger Trefors elforsyningschef.

– Nogle gange ser man, at man får en fejl, og at et svagt sted i systemet også giver sig, fordi der trækkes en større strøm igennem. Vi kunne godt se, at vi havde en fejl, men vi havde ikke muligheden for at frikende andre systemer for fejl. Det er dét, der er udfordringen – at sikre, at det, man kobler ind, ikke også er fejlramt, så man ikke skader mere end højst nødvendigt, forklarer Johannes Guldbæk.

Trefor, der er en del af energikoncernen Ewii, har haft ansvaret for det bornholmske elnet siden oktober 2021. Tidligere var elnettet ejet af det kommunalt ejede forsyningsselskab Bornholms Energi og Forsyning, som kunne indløse over 650 millioner kroner med frasalget af El-Net Øst til Ewii.