Ked af det og deprimeret – men også overvældet af kærlighed

Foråret blev en gevaldig rutchebanetur for svanekedrengen Gorm Wisweh, som pludselig måtte se sit livsværk, pizzakæden Gorm's, gå konkurs. Men den blev genrejst, og i dag er han atter glad, forhåbningsfuld og med i ejerkredsen.

Da Tidende i februar i år besøgte Gorm Wisweh i København for at høre om bornholmerens liv som blandt andet tv-kok og som manden, der lægger navn til den populære pizzakæde Gorm's, fortalte han blandt andet om to stressperioder af nyere dato, som han havde været igennem.

Direkte adspurgt, hvornår han mon igen skulle rammes af stress, svarede han:

– Jamen, det skal jeg aldrig have mere. Og det kommer jeg heller ikke til at få. Nu har jeg haft orlov i fem-seks måneder fra august til lidt ind i december, og derefter startede jeg stille og roligt op.

Som man kan aflæse af boksen "Tidslinje" til denne artikel, kan man imidlertid godt få den tanke, at manden da uvægerligt må være løbet ind i en tredje stressperiode siden interviewet.

For kan man opleve en konkurs med alt, hvad det indebærer af en utryg fremtid – og dernæst en efterfølgende genrejsning, uden undervejs at mærke stresspulsen dunke og i det mindste blive ramt på et psykisk niveau på én eller anden måde?

Svaret kender Gorm Wisweh, men lad os vende tilbage til det senere her i artiklen og først lige lade ham kridte banen op.

For hvad var der egentlig, der skete, da Gorm's blev væltet omkuld?

Da Tidende omsider får hul igennem til ham over telefonen, viser det sig, at han har travlt, og til spørgsmålet "hænger du stadig i en snor"?, svarer han – dog med en latter:

– Ja, det er tæt på, haha.

Sælges videre

Men han tager sig tid og forklarer om forårets firmamæssige omkalfatring:

– Det var en kæmpe tur! Helt bestemt. Voldsomt, også personligt. Det har både været en meget struktureret og en kaotisk proces med sindssygt meget usikkerhed, man ved jo ikke, om man er købt eller solgt, for det hele er op til kurator i den situation. Når først, du kommer ind i systemet, er det hele ude af dine hænder, og du afleverer både nøglen, telefonen og computeren og må bare afvente, hvad der sker. Det har været rigtig voldsomt, siger han.

Du må have gået og tænkt: "Er alt tabt"?

– Det er det jo formelt. Idet du går i skifteretten, er alt jo væk. Det eneste, man venter på i den situation, er, hvad kurator beslutter i forhold til boet. Beslutter de, at det eventuelt skal splittes op og sælges videre, eller skal virksomheden sælges samlet? Det ved man ikke, før de har meldt det ud, og deres ansvar er jo at varetage kreditorerne bedst muligt, men også den samfundsmæssige interesse bedst muligt. Og sidstnævnte bliver heldigvis i et land som Danmark vægtet rigtig højt, fordi man gerne vil bibeholde arbejdspladser og så videre. Men grundlæggende skal man vurdere, hvorvidt det er en sund virksomhed, og om den kan køre videre.

– Vi fik i Gorm's en masse rådgivning, og på den baggrund valgte vi at sige, at nu går den ikke længere, og dernæst afventer man, hvad der så sker.

Coronalånene

På det tidspunkt var Gorm selv som sådan ikke en del af ledelsen, men snarere ansat i firmaet, oplyser han – som dog nu igen er indtrådt i ledelsen, men mere om også det senere.

– Jeg havde kun to procent ejerskab i firmaet på det tidspunkt, det var blevet udvandet gennem blandt andet mange investeringsrunder, forklarer han.

– Men jeg var naturligvis stadig en bærende figur, og lige meget, hvor meget jeg ejer af Gorm's, vil mit hjerte jo altid banke 100 procent for det her projekt. Det har aldrig været vigtigt for min motivation og glæde, om jeg ejede x- eller y-antal procent.

Det var en operativ ejerkreds, som i sin kerne bestod af tre personer, der på egne vegne og på vegne af endnu en håndfuld, som ejede mindre andele, besluttede at kaste håndklædet i ringen.

– Og en af de tre var Orkla (kæmpe firma, som er børsnoteret i Norge, red.), som på det tidspunkt havde købt sig ind i virksomheden. Men de ejede ikke så meget som oprindeligt, fordi vi havde brugt en masse penge på at købe dem ud under corona, siger Gorm.

Kan du forklare, hvad der væltede læsset?

– Det, der væltede os – og mange andre – var afbetalingsprofilen på nogle af coronalånene. Den var for kortfristet og for stejl, og det har jo rent faktisk medført en massedød i branchen. Mange blev slagtet derude, og vi endte måske med at blive et eksempel på effekten af det her, som det blev nemt at skrive og tale om, fordi kendskabsgraden til os var høj. Men vi har også taget det ansvar på os og benyttet kendskabet til os til at tale på branchens vegne. Vi har råbt vagt i gevær, men jeg kan stadig godt få lidt ondt i maven over de mange små virksomheder derude, som lider samme kranke skæbne, som vi var ved at lide, men som man ikke rigtig hører om. Ja, det var ulykkeligt, at vi havnede i den situation, men man glemmer måske Jørgen og Pia, som har knoklet røven ud af bukserne hele deres liv og pludselig får trukket gulvtæppet under sig på baggrund af en situation, hvor de faktisk har gjort os alle en tjeneste ved at holde hjulene i gang.

Nye penge

Vi skrev jo så i Tidende den 8. april, at der var "nye penge i Gorm's", hvor kom de fra?

– Altså, da vi så afdragsprofilen på coronalånene, vidste vi med det samme, at den var gal, så vi var straks ude for at forsøge at finde nye investorer, som kunne redde virksomheden og vendte hver en sten. Vi endte med en gæld i boet på i alt 14 millioner kroner. Vi gik konkurs på en coronagæld til Skat på syv-otte millioner kroner, og den gæld rev så et andet lån med fra Vækstfonden på cirka det samme. Den gæld var ikke lige så alvorlig, for den skulle vi først afdrage i 2026. I Vækstfonden forstår de også branchen bedre, så der havde vi nogle helt anderledes konstruktive snakke om, hvordan det skulle foregå. Så det var ikke et problem, men man kan jo ikke gå konkurs med kun nogle og ikke alle kreditorer, og derfor røg det hele med i faldet.

Hvem er det, der er gået ind og har reddet Gorm's?

– Det er en af dem, som vi havde de allersidste snakke med inden konkursen, men hvor altså den enhed under Finansministeriet, der hedder Early Warning, som vi havde arbejdet samme med i et år, sagde, at vi ikke kunne trække den længere, selv om vi altså havde en investorsnak i gang. Det var jo også hele pointen med, at vi havde folk udefra til at hjælpe os, at det var – forstå mig ret – vigtigt at have nogle voksne ind over til at rådgive os, fordi vi jo selv allermest bare ønskede, at vi kunne fortsætte. Men der var faktisk flere investorer, der gerne ville med ombord, han er ikke den eneste, ham vi i dag er sammen med.

Hvem er han?

– Han vil gerne være anonym, men det er en, der har tjent en masse penge på alle mulige opstarter. Han er lidt sådan en "Løvernes hule"-type, kan man sige. En superfed fyr, som også er involveret i rigtig mange ting. Hans fokus har været – og det er jeg helt enig i – at rent ledelsesmæssigt skal det fremadrettet være sådan, at dem, der ejer Gorm's, også skal være dem, der arbejder der. Så vi skulle af med de såkaldte silent partners, og de, der er tilbage, er dem med hånden på kogepladen. Det er så blandt andre mig, og dertil er der yderligere fire ejere, som har været engageret i virksomheden længe. Og nu er det så igen med risiko for hus og hjem, det er skidefedt at være selvskyldner, haha. Sådan er det at være selvstændig, så skyder man alt ind i projektet.

16-18 procent

Og du er nu medejer med hvor meget?

– Med 16-18 procent.

Da du og jeg talte sammen i februar, spurgte jeg dig, hvornår du igen skulle være stresset, og du svarede "aldrig igen" – holder det stik?

– Ja, det har jeg heller ikke nogen planer om at være.

Det er du ikke blevet i løbet af denne proces?

– Nej. Jeg har været ked af det og deprimeret, modløs – men også overvældet af al den kærlighed, der er kommet til os fra gamle gæster, forståelsen fra leverandører og så videre. Der er ikke nogen, der ikke vil arbejde sammen med os i dag. Så jeg har været taknemmelig over alle de tilkendegivelser, der har været, og samtidig med, at jeg har været rigtig ked af det og frustreret, har jeg også været glad og stolt.

Ked af det og modløs, nævner du – hvordan er din sindsstemning nu?

– Nu er jeg bare megaglad over at være i gang og sindssygt stolt over alle de projekter og den udvikling, vi laver. Megastolt over at vi trods alle benspændene nåede at få gang i Gorm's i Aarsdale og nåede at få en udmærket sæson der.

Gorm's består i dag af i alt fem restauranter, tre pizzabarer, en eventforretning, noget catering og storkøkken samt tre-fire foodtrucks.

Krudt i røven

Og nu tror du på fremtiden for Gorm's?

– Ja, men det gjorde jeg også før. Jeg ville jo aldrig sige ja til gå videre med det, hvis jeg ikke gjorde det. Og trak man coronalånene ud af det, havde vi jo en positiv drift. Ellers havde jeg da heller ikke turdet satse min lejlighed og mit liv på det. Jeg har en kone og tre børn! Man bliver lidt mere forsigtig, når man er blevet over 40 år, det var noget andet, da jeg var 26 og bare mig selv. Man bliver trods alt lidt mere fornuftig med alderen, haha. Jeg er også helt på toppen over, at vi har reddet 95 procent af arbejdspladserne, det, synes jeg, er en kæmpe præstation.

Hvor mange ansatte har I?

– Omkring 150, men det er så både fuldtid og deltid. Og nu er jeg virkelig motiveret til at bevise, at det var den rigtige beslutning, vi ejere tog, da kurator valgte at sælge virksomheden samlet, og vi bød på den, og det lykkedes os at vinde budrunden. Det giver noget krudt i røven – på den gode måde.

Gorm Wisweh fra Svaneke begyndte i 2003 at bage pizzaer i morens café i byen og åbnede senere et pizzeria i Magstræde i København. Siden udviklede foretagendet sig til en kæde af pizzarestauranter og -barer.

Tidslinje

• 21. marts meddelte Tidende:

"Pizzakæden Gorm's er gået konkurs".

• Den 8. april skrev vi under overskriften "Nye penge i Gorm's" blandt andet:

"Pizzakæden Gorm's, der har bornholmske Gorm Wisweh som medejer, genåbner efter sin konkurs for godt to uger siden".

• Den 12. maj:

"I juni genopstår Gorm's Pizza i Aarsdale".

Man kan læse mere om Gorm's på hjemmesiden wearegorms.dk.