Kæmpe EU-støtte: Fremtiden rykker ind på kraftværk i Rønne

Bornholms Energi & Forsyning er med i et projekt til 100 millioner kroner, der skal vise, hvordan man kan lagre grøn energi fra sol og vind til senere brug i el- og fjernvarmenettene.

Et projekt på Rønne Havn til 100 millioner kroner bliver en af de vigtigste trædesten på vej mod fremtidens energiforsyning. Det vurderer direktør Claus M. Andersen i Beof – Bornholms Energi & Forsyning, der lægger bygninger til projektet.

Ifølge ham er det måske det mest banebrydende projekt, Beof har landet i de 15 år, man har været vært for forsknings- og demonstrationsprojekter. Det fremgår af en pressemeddelelse.

En række europæiske pionerer indenfor energiteknologi er gået sammen for at løse den største udfordring i den bæredygtige omstilling, nemlig at opsamle og lagre energi fra sol og vind, så der også er strøm og varme på overskyede dage uden særligt meget vind. Projektet hedder Second Life for Powerplants og får til huse på kraftvarmeværket på Skansevej i Rønne.

– Der er for mig ingen tvivl om, at Second Life for Powerplants bliver en af de vigtigste trædesten på vej mod fremtidens forsyning. Jeg er derfor glad for, at projektet forankres på Bornholm og at sætte vores kraftværk og kompetencer i spil, siger Claus M. Andersen i pressemeddelelsen.

Projekt skal besvare spørgsmål

Ideen bag Second Life for Powerplants er at genbruge kraftværkernes oprindelige teknologi og bygge videre på medarbejdernes kompetencer. Det genbruger dampturbine, generator, kontrolsystemer og adgangen til elnettet og fjernvarmenettet.

Projektet skal udvikle et koncept, der klæder kraftværket på til en gang i fremtiden at kunne levere strøm og fjernvarme til de bornholmske forbrugere samt afbalancere elnettet udelukkende på sol og vind.

Værket får tilført et saltlager, brugte elbils-batterier og et højteknologisk svinghjuls-batteri, der er tre forskellige teknologier, der skal gøre det muligt at gemme grøn energi til senere.

– Fremtidens forsyning skal være robust, bæredygtig og til at betale. Hvis vi skal høste frugterne af de nye mængder sol og vind, er vi nødt til at svar på en lang række spørgsmål. Second Life for Powerplants vil give os en lang række af de svar, vi har brug for, siger Claus M. Andersen.

60 millioner kroner fra EU

Beof-direktøren mener, at projektet vil give uvurderlig viden om, hvordan man i fremtiden skal håndtere og gemme sol og vind, og hvordan man effektivt kan sikre balance i elsystemet.

– Vi vil få håndfast viden om, hvad der kræves for, at vi for alvor kan drage nytte af både sol og vind, uden at det skulle blive væsentligt dyrere for bornholmere. Vi vil få tydelige indikationer på, hvad der skal til af investeringer for, at vi endegyldigt kan sige farvel til olien og nedfase flisen, siger Claus M. Andersen.

Projektet afventer endelig formel godkendelse fra EU-Kommissionen, men forventningen er, at det kan begynde inden nytår. Det forventes at vare i tre og et halvt år. Der er et samlet budget på 100 millioner kroner, hvoraf 60 millioner kroner kommer EU.

Beof har også investeret i projektet. Pengene bliver blandt andet brugt til nedtagning af to store gamle, udtjente kedler samt klargøring og ombygning.

Ifølge Claus M. Andersen vil projektet få stor betydning udenfor Bornholm, da erfaringerne let kan kopieres andre steder.

– At vi kan lande sådan et projekt på Bornholm, kunne indikere, at vi måske bør overveje at skrue lidt op for forventningerne til, hvor meget ekstra aktivitet på øen, den bornholmske energiø kommer til at skabe, siger Claus M. Andersen.

De tre teknologier

Ved at basere energilageret på Rønne Havn på tre forskellige teknologier, reduceres omkostningerne, og systemet bliver fleksibelt og robust.

• Saltreaktoren er billig, kompakt, skalérbar og arbejder med en højere energitæthed end andre salte. Temperaturen kan nå op på 700 grader. Saltreaktorens aktive ingrediens af kaustisk soda.

• Brugte batterier fra elbiler er billige. Genbrug giver en stor miljøgevinst, og selvom et bilbatteri er nede på 60-70 procent af dets kapacitet og derfor ikke kan levere den ydelse, som en elbilejer har brug for, kan det bruges til stationær opladning.

• Et flywheel er et magnetisk svinghjul, som mange måske kender fra knallerter, motorcykler og biler. Svinghjulet drejer rundt, skaber magnetisk spænding og laver strøm. Teknologien kommer fra flyindustrien. Det konkrete svinghjul svæver, har ingen aksler og fungerer helt uden friktion. Det giver meget høje hastigheder, og jo højere hastighed, desto mere strøm kan der lagres. Teknologien lover lang levetid, få driftsudgifter og stabil drift. Flywheel er den dyreste del af energilageret, men nødvendig, når der skal gemmes store mængder strøm hurtigt, eller når elnettet skal tilføres store mængder strøm.

Projektpartnere

Bornholms Energi & Forsyning, Energy Cluster Denmark, Quinte Q, Hyme Energy, PLS Energy Systems, Fraunhofer, Danish Technological Institute, Gdansk University of Technology, Technical University of Denmark, Euroheat & Power, Pini, Netzgesellschaft Eisenberg, Ernst-Abbe-Hochschule Jena, Koksik.