Hurtig betaling for tjenernes skyld

Gæsterne glemte at svinge kortet eller smuttede ganske enkelt fra regningen. Derfor indførte Café Gustav en ny politik. For at beskytte personalet.

”Jeg skal lige ud med regningen til bord 27. Hov, bordet er tomt. Igen. Suk.” Det var ofte vilkårene for Café Gustavs tjenere om sommeren, hvor mange gæster af den ene eller anden årsag valgte at forlade spisestedet uden at have afregnet.

Og det frustrerede tjenerne i en grad, så indehaver Dorthe Dahl indførte en ny politik: Bestil, betal og bliv beriget med bordets glæder.

– Hvis du skal spise frokost på en halv time fra kvart over tolv til kvart i ét, kommer midt i rush hour, hvor vi har rigtig, rigtig travlt, du har spurgt én gang om at få lov til at betale, og tjeneren så ikke lige kommer tilbage, fordi han eller hun skal noget andet, så går de folk. De venter jo ikke, hvis de skal nå en færge. Derfor indførte vi det for tre år siden, at man skulle betale med det samme, siger Dorthe Dahl. For det gjorde ondt på medarbejderne, når dagens regnskab skulle føres til protokols.

– Tjeneren, der stod om aftenen og skulle gøre kassen op, var ulykkelig over, at de penge manglede. Det ville jeg ikke have, at de skulle stå i, og nu stemmer kassen altid, siger hun.

Op til 400 gæster

Hvor mange smuttede der om dagen uden at betale?

– Før vi indførte betaling, var det rigtig mange her i højsæsonen. Måske 10–12 borde om dagen, slår hun fast.

Tror du ikke, det kan have været bevidst, at nogen bare smuttede fra regningen, uden de havde glemt det?

– Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men vi har taget de forholdsregler for at beskytte vores personale i ikke at skulle stå i den situation og føle, at det er deres skyld. Vi har jo mange mennesker igennem sådan en sommerdag. Vi kører jo de 300–350 gæster til frokost og indimellem er vi oppe at ringe på 400. Der er mange situationer og borde, der skal passes, så vi har ligesom taget den beslutning, for at alle kan være i det. Jeg ved godt, at der er mange gæster, der ikke helt tilfreds med det. Men det kan desværre ikke være anderledes, konstaterer Dorthe Dahl.

Turisterne er mere forstående end de lokale

Hvad siger gæsterne så, når de får at vide, at de skal betale løbende for det, de køber?

– Jeg synes nu, hvor vi gør på tredje år, kan de godt forstå det, når de hører, hvorfor vi gør det. Mange gæster synes også, det er befriende, fordi de ser i de uger, hvor der virkelig er drøn på, at folk også står i kø for at få de her borde. Så de synes også, det er rart bare at kunne rejse sig og gå, når de er færdige, siger hun.

Hvordan oplever turisterne, at de skal betale med det samme og efterfølgende løbende ved nye bestillinger?

– Jeg tror mere, det er dem, der kan forstå det end de faste gæster. Nogle af de lokale siger, ”jamen, kan jeg ikke betale bagefter. Jeg er også fleksibel.” Så det er mere dem, der ikke kan forstå det, forklarer hun.

Man kan dog godt få en regning

Der er dog ingen regler uden undtagelser.

– Det er klart, at hvis der kommer et selskab, der siger, at vi skal sidde her nogle timer, så siger vi selvfølgelig ja til, at de kan betale en samlet regning til sidst, siger caféindehaveren.

Det var især sæsonarbejderne, der havde det hårdt med de flygtende gæster.

– Når man er ny som tjener og skal overskue et stort område, er man også lettet, hvis man ved, at man kan få pengene med det samme. Så skal de ikke koncentrere sig mere om det. Om vinteren gør vi det jo ikke indenfor eller herude i fronten, forklarer hun og fortsætter:

– Det er simpelthen for at hjælpe dem til at gå hjem med god samvittighed og ikke stå og tænke, ”nej, nu manglede der 3.000 kroner igen; er det min skyld,” alt det der. Vi gør det for at skabe et bedre arbejdsmiljø, slår Dorthe Dahl fast.

Ringede og erkendte fejlen

Selvom det ifølge Dorthe Dahl primært er for tjenernes skyld, at Café Gustav vil have betaling, betyder det naturligvis også noget for caféens økonomi.

– I København tager de også betaling med det samme, og jeg kan se, det har skabt en tryghed. Det er heller ikke sjovt som virksomhed, hvis der hver dag er otte borde, der går uden at betale, siger hun.

Betaling i forbindelse med bestilling er dog grænsen for, hvor langt restauratøren vil gå.

– Nogle steder på Bornholm går man også selv op og bestiller og betaler sine ting og tager det med ned igen. Der synes jeg ikke, vi skal hen. Så jeg synes, vi yder en rigtig god service, men vi er desværre bare nødt til at tage betaling med det samme, slår Dorthe Dahl fast.

Inden den nye betalingsordning blev indført, havde hun dog også positive erfaringer med gæster, der var smuttet uden at svinge kortet.

– Flere ringede og sagde, at de havde glemt at betale. Så det var dejligt, lyder ordene fra Dorthe Dahl.