Historisk resultat: Leverer stort millionoverskud

Historisk resultat: Leverer stort millionoverskud
Rønne Havn har med et overskud på 159 millioner kroner leveret det bedste resultat i havnens historie. Pressefoto
TOPNYHED | ERHVERV | 19. MAR • 13:09
TOPNYHED | ERHVERV | 19. MAR • 13:09

Det er med længder det bedste resultat nogensinde, lyder det fra havnen.

Rønne Havn har afleveret det bedste resultat i havnens historie.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Med et overskud på 159 millioner kroner er det med længder det bedste resultat, oplyser havnen. Det afspejler et særligt år med meget høj aktivitet samtidig med færdiggørelsen af havneudvidelsen, lyder det.

Omsætningen udgør 271 millioner kroner, og havneudvidelsen fremhæves som en af de største faktorer i det historiske resultat.

Vores rolle som vækstmotor og en stærk forsyningshavn er styrket. Udbygningen har endvidere øget havnens kapacitet markant og gør det muligt at håndtere større og mere komplekse maritime og energirelaterede projekter, lyder det fra Rønne Havn.

Vil skabe mere værdi

Bestyrelsesformand Jess C. Persson lægger også vægt på den store udvidelse af havnen.

– Med færdiggørelsen af havneudvidelsen står Rønne Havn i dag med en moderne og fremtidssikret havn. Samtidig viser årets resultat, at vi har formået at udvikle havnen og levere stærke økonomiske resultater på samme tid, siger Jess C. Persson. 

Administrerende direktør Lars Nordahl supplerer: 

– De seneste år har været præget af store investeringer og udbygning. Nu går vi ind i en fase, hvor fokus i højere grad bliver på at udnytte den kapacitet, vi har etableret, og skabe endnu mere værdi af havnens infrastruktur, siger han og fortsætter: 

– Bornholm spiller en stadig vigtigere rolle i den europæiske energiinfrastruktur. Med de faciliteter, vi nu har etableret, er Rønne Havn godt rustet til at understøtte både havvindprojekter og den videre udvikling af energiinfrastruktur i regionen. 

Rønne Havn oplyser, at resultatet er godkendt af bestyrelsen og er fremsendt til ejerkredsen. Der afholdes ordinær generalforsamling onsdag den 20. maj. 

Følg debatten på facebook!

KAMPEN OM KULHUSET

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer
TOPNYHED | ABONNENT

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer

Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Sandvig har en svær opgave foran sig. Sagen om det historiske kulhus skal landes, så byen får liv, kulturarven sikres og indbyggerne fortsat kan nyde deres nuværende forhold.
FÅ ABONNEMENT