Fra ballademager til idémager

Borntek er som underleverandør for flere af øens virksomheder et vigtigt tandhjul i Bornholms store erhvervssucces. I spidsen for firmaet står grundlæggerens søn, Casper Poulsen, der som barn var en rod, men nu har tilført virksomhed mere vækst og gode ideer.

Når det regner på præsten, drypper det på degnen, siger man. Og sådan er det også for den bornholmske maskinfabrik Borntek, der har vokset sig større og større som underleverandør for blandt andet Jensen Danmark og firmaets første kunde Ole Almeborg.

– Vi har haft en strategi, hvor vi ville satse på Bornholm. Vores primære lokale kunder er Jensen Danmark, Ole Almeborg og Borncut. Det er meget vigtigt at kunne forsyne dem bedst muligt ’any time’. Det bornholmske marked er vokset meget igennem årene, og den vækst har vi også været en del af, så vi er egentligt ’bare’ fulgt med. Og så supplerer vi op med kunder fra det øvrige Danmark, fortæller direktøren, Casper Poulsen, der i denne måned fylder 49 år. Men selv startede han sin karriere på gulvet som maskinarbejderlærling hos Jensen i 1992.

– Dengang var der omkring 125 mand på Jensen, i dag er de næsten 500. Vi har skaleret i samme tempo som vores store bornholmske kunder. Vi startede med én mand og er nu 27. Og derfor har vi heller ikke haft så meget fokus på at skaffe nye kunder ovrefra, fordi jeg er meget optaget af at kunne levere til vores bornholmske kunder til hver en tid, siger direktøren og tilføjer, at det faktisk også ofte er firmaets kunder, som skaffer nye kunder.

Startede som enkeltmandsprojekt

Borntek har i dag omkring 40 kunder – fra små til meget store virksomheder, hvor de største kommer fra Bornholm.

– Vi har specialiseret os i at kende vores lokale kunders behov, der er igennem tiden knyttet tætte bånd imellem Borntek og vores bornholmske kunder. For eksempel har Ole Almeborg været en god kunde i 25 år, så når vi producerer komponenter, foregår det efter ordre og en forventning om, hvad de skal bruge, siger direktøren, mens han viser rundt i firmaets historiske haller, der alle dage har dannet ramme om kreativitet af forskellig art.

Bygningerne blev opført som keramikfabrikken Søholm, men senest fungerede den som trykkeri for Bornholms Tidende. Avisskiltene, der er hentet op fra kælderen, har han beholdt for nostalgiens skyld, selvom der nu i stedet er tryk på Bornteks egen produktion af alverdens dimser, der nu ligger på lager i tårnhøje stålreoler over det hele. Bygningens indretning i forskellige rum er også en fordel, fordi virksomheden på den måde er delt op i mindre produktionsenheder, så maskinstøjen ikke generer medarbejderne for meget. Lydniveauet varierer nu fra ingenting til en mere hørbar brummen af maskiner, der arbejder, mens direktøren viser rundt fra afdeling til afdeling. Men det hele begyndte mere ydmygt i et autoværksted i Rønne, forklarer Casper Poulsen.

– Borntek Industri startede i 1998 stiftet af min far, Jeppe Poulsen, i den gamle Fiat-forhandler Svend Sommers lokaler i Rønne. Min far er oprindelig uddannet telegrafist, og han har haft sit aktive arbejdsliv i Forsvaret, men han er også typen, der ser muligheder i alting. Og i fritiden drev han et større hobbylandbrug og havde en ide om at skabe nogle arbejdspladser lokalt. Det endte så med at blive en maskinfabrik. Jeg ved ikke, om det kunne have noget at gøre med, at sønnen var udlært maskinarbejder, smiler Casper Poulsen, der trådte til, da faderens første medarbejder stoppede efter et par år.

Blev smidt ud af skolen

Siden er det gået stødt fremad for Borntek. Helt uden bump på vejen har det dog ikke været.

– Vi har jo været ramt af store globale hændelser med finanskrisen og senest Covid-19. Men grundformen er god, så vi ser positivt på fremtiden. Min far Jeppe, der fylder 80 år næste år, stoppede faktisk først sidste år som daglig aktiv på fabrikken, så vi har haft et godt parløb igennem mange år, hvor vi begge har brugt store resurser på at udvikle Borntek sikkert og stabilt.

I begyndelsen lå det ikke i kortene, at Casper Poulsen skulle blive en del af faderens virksomhed, da han selv var i lære som maskinarbejder hos Jensen for 31 år siden. Og da han gik ud af skolen, havde han ikke forestillet sig, at han en dag ville sidde som direktør:

– Jeg blev faktisk smidt ud af skolen første gang i 5. klasse. Jeg var nok lidt af en ballademager, eller som jeg siger i dag ”en smule urolig”, griner han.

Senere kom han på efterskole. Og gennem en af sin mors bekendte fik han job som arbejdsdreng på maskinfabrikken Trio Nexø. Nedgang i fiskeriet gjorde, at han i stedet startede som arbejdsdreng på Jensen, hvor han sammen med en svend fik lov til at gå og samle maskiner, indtil han blev 18 år og blev fyret, fordi han nu var for dyr.

– Der var aldrig tale om, at jeg skulle læse videre. Det havde jeg ikke fokus på. Mit fokus var på min knallert og hygge og fest med vennerne dengang, siger Casper Poulsen, som blev sendt i arbejde af kommunen som pedelassistent på et plejehjem i Aakirkeby, inden en af værkførerne på Jensen, Preben Olsen, endelig ringede og tilbød ham en læreplads.

Han scanner lokalet omkring os.

– Og her står man så, 31 år senere. Tak, Preben! smiler han.

Voksede sig større

Da Casper Poulsen trådte ind i Borntek på fuld tid, tog han i begyndelsen stadig weekendvagter for Jensen.

– Sådan kørte jeg et halvt år uden fridage, men det blev for hårdt, så jeg stoppede hos Jensen i 1999, og jeg gik over til kun at arbejde for min far og Borntek.

Siden er det gået stærkt.

– Dengang stod vi på 200 kvadratmeter i det gamle Fiat-værksted, og jeg tænkte, at vi aldrig ville få brug for al den plads, siger direktøren, men virksomheden fik hurtigt brug for mere plads.

– I 2021 fik jeg så muligheden for at købe Søholm og samle vores produktion heroppe, hvor vi i forvejen havde lejet nogle lokaler af Bornholms Tidende. I det ”gamle Fiat” havde vi omkring 1.300 kvm, som var helt fyldt med maskiner. Nu har vi 4.500 kvm. Og nu er der igen fyldt med maskiner, smiler han.

Siden overtagelsen af de historiske lokaler har han sammen med sin kone, børn, venner og familie brugt lang tid på at sætte lokalerne i stand som et fritidsprojekt, som han siger. Og han startede med at købe en hel palle med maling.

– Fruen syntes først, at det var en lige lovlig stor opgave, jeg havde fundet til os. Nogle gange kan det være en fordel ikke at kunne overskue hele opgaven, griner Casper Poulsen.

– Det har været en sindssyg lang og hård opgave, konen fik ret, men vi blev færdige efter ca. et års tid. Men nu har vi spartlet og slebet overalt, siger han og kaster et tilfreds blik på sit malerarbejde af de hvide fabriksvægge.

– Og alle vægge er malet to gange og spartlet, så vi kom i ret god træning til sidst. Det var sådan et ”lille” aktiveringsprojekt for mig og min kone. Børnene er flyttet hjemmefra, så her vidste vi, hvad vi skulle fredag eftermiddag og lørdag og søndag, ja mange gange syv dage om ugen, griner han, inden han vender tilbage til sit egentlige arbejde og sine mange lønnede medarbejdere.

Hundredetusindvis af dimser

I begyndelsen bestod medarbejderstaben udelukkende af maskinarbejdere, men efterhånden er der kommet flere funktioner til.

– Jeg har alene fire administrative siddende på mit kontor, og derudover har vi også smede, snedkere og ingeniører ansat. I alt har vi 27 ansatte.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig nu?

– Tidligere stod jeg selv på maskinerne dagen lang, men nu starter og slutter min dag på kontoret, mens det er vores fantastiske medarbejdere, der styrer maskinerne. Jeg laver alt fra tilbudsgivning til efterkalkulationer, levering af varer, kundebesøg osv. Tidligere kendte jeg alle emnerne, vi fremstillede, i dag har jeg mistet lidt af det overblik, da vi fremstiller mange hundrede tusinder emner hvert år, siger han og finder en papkasse frem fyldt med forskellige små dimser og dingenoter i jern.

– Vi lavede for et par år siden en opgørelse over vores interne ordrer. Og på det tidspunkt havde vi 200 aktive ordre i huset enten i planlægning, produktion eller forsendelse. Så er det jo ikke mærkeligt, at det føles, som om det går stærkt, forklarer direktøren og tilføjer, at de specialproducerede dimser kan variere fra helt små, som dem i papkassen, til markant større.

– Vi er jo gode til at støbe kuglerne sammen, og jeg er måske den, der er lidt mere administrativt funderet og samler op efter Caspers mange idéer, siger Ole Schou Mortensen, der er fabrikschef på Borntek. Foto: Joan Øhrstrøm

Proppet med maskiner

For nyligt investerede virksomheden også i en ny stor pladefræser, der ligger som en enorm summende stålhval og giver lyd fra sig, mens den nøje overvåges af to medarbejdere.

– Den er 18,5 meter lang og kræver derfor meget plads. Men det har vi jo netop fået nu, og den kan alt fra at producere køkkener og skabe til at lave plastik, når vi kører nogle store akrylplader på den, siger han og nikker glad til det lange og arbejdende jerndyr.

– Maskinen står i samme hal, hvor der tidligere var oplagring af papirruller til trykkeriet, og før det stod her store keramikovne, så det er dejligt med noget historie.

Men nu er det jeres produktionshal?

– Ja, vi har egentlig bare fyldt op med CNC-maskiner overalt. Og der har vi vores ud- og indgangskontrol, siger han og peger mod et lille rum, hvor en medarbejder er travlt beskæftiget med at måle og kvalitetskontrollere emnerne.

– Vi er i foråret blevet ISO-9001 certificeret, hvilket handler om kvalitet. Alle komponenter kommer igennem udgangskontrollen, hvor vi tjekker alt igennem, laver stikprøver og registrerer mulige fejl, så vi kan lære af dem, før vi sender varerne ud ad døren til vores kunder. Sådan gør vi også, når vi modtager varer. Så lige pludselig er vi blevet en ret stor og kompleks butik, siger han.

Specialdesignede dimser

Borntek kan lave stort set alt i plastik, aluminium, stål, rustfri stål og messing. Men uanset hvilken slags dims, de lader drejebænke eller fræsemaskiner fremtrylle, er der altid tale om specialdesignede emner.

– Det foregår sådan, at vi får en tegning af emnet fra kunden, og så producerer vi det antal af emnet, som kunden har brug for, fortæller direktøren og tilføjer, at den nye fræsemaskine også har givet dem muligheden for at kunne levere større ting som plader til facadebeklædning eller reklameskilte, og som bonus er den mere energivenlig.

– Maskinen her bruger mindre energi og har mindre spild, så den er bedre for hele verden. Alting herinde er også computerstyret, så de har overblik over, hvilke varer de laver og har på lager, så de er klar til kunderne.

– Vi kører ofte på prognoser og relationer. Vi snakker meget med vores kunder, og fordi vi netop har en tæt relation til vores kunder, ved vi også cirka, hvor varmt vandet er i gryden, så vi kan følge med, fortæller Casper Poulsen og går i retning af et tilstødende stort lokale, hvor bagvæggen er fyldt med træ.

Nyt hjertebarn

– Herinde, har vi et lille emballagefirma, hvor vi bygger store maskinpaller til Jensen Danmarks produktion, som sendes rundt i hele verden. Det hedder ”Cito træemballage”, det er et firma, som har ligget her på Bornholm i over 40 år, men vi overtog det sidste år, da jeg efter kort betænkningstid valgte at tilknytte det huset. Muligheden opstod, da den tidligere ejer ønskede at stoppe sin aktive karriere. Og nu er jeg jo jernmand, og derfor måtte jeg lige mærke efter, om det her var noget, jeg havde kompetencer til at gå ind i, siger han og lyser op i et smil.

– Jeg hoppede i med begge ben, men det er gået rigtig godt! Jeg har ansat Kim som førstemand. Han har en lang erhvervskarriere med mange forskellige jobs i mange brancher og er også pædagogisk uddannet. Sammen har vi startet et projekt, hvor bornholmske unge, som er lidt udfordret på forskellige fronter, efter samråd med kommune eller Jobcentret kan komme herop kvit og frit og hjælpe os med at bygge paller. Det giver rigtig meget mening for mig, fordi jeg i sin tid selv var en ballademager, der blev smidt ud af skolen i 5. klasse, siger han og tilføjer:

– Egentlig passede jeg nok ikke ind nogen steder, inden jeg fik en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det betød så også, at jeg som meget ung var i praktikforløb i flere forskellige virksomheder på øen. Så da denne mulighed viste sig, ville jeg meget gerne tilbyde unge en hånd, i samme ånd, som jeg i sin tid blev tilbudt. Der er mange unge, der af mange årsager ikke er klar til arbejdsmarkedet, med denne mulighed kan vi tilbyde de unge en hjælpende hånd og måske på den måde gøre dem mere beredt på fremtiden og arbejdsmarkedet, siger han og nikker fornøjet mod det lyse lokale, hvor pallerne bliver til og giver unge mod på arbejdslivet.

– Det er ikke noget, vi bliver rige på, men vi sover alle sammen bedre om natten ved at vide, vi kan være med til at gøre en forskel for en ung dreng eller pige. Det giver os en dejlig følelse i maven. For her kan de komme ud og få et netværk, siger han og uddyber:

– Nogle unge skal have den rigtige chance på det rigtige tidspunkt. Ellers bliver de tabt. Det kunne jeg selv være blevet, men jeg mødte nogle mennesker, der troede på mig, og det vil jeg meget gerne give videre, og heldigvis er det jo gået mig ganske fornuftigt siden. Så Cito er sådan lidt mit lille hjertebarn. For jeg jo kan se, hvor meget man kan få folk til at vokse på en måned eller to. Det er rigtig fedt at se.

Selvudlært anfører og leder

Sådan giver Casper Poulsen flere af Bornholms unge en ny chance for at finde deres vej i livet ved at vise dem tillid, ligesom han selv lever af kundernes tillid.

– Vi havde jo ikke kunnet være her, hvor vi er i dag, hvis der ikke var en masse kunder, der havde troet på os. Så en kerneværdi for os er at være en rigtig god samarbejdspartner. I rigtig mange år har det været mig, som folk stolede på. Man handlede ikke med Borntek, men med Casper. I dag vil jeg mere sige, at jeg er anfører på vores fodboldhold, hvor jeg er meget bevidst om, hvilke resurser vi har i huset, så hele huset kan performe.

Og som leder er han selvlært.

– Jeg kan rigtig mange ting i dag, men jeg er ikke blevet undervist i det. Jeg fik stukket et Excel-ark i hånden i år 1999, og jeg havde aldrig set sådan et før. Jeg havde heller ikke rodet med computere. Jeg er simpelthen bare hoppet i med begge fødder. Det har også gjort, at det har været meget hårdt til tider. Jeg har virkelig arbejdet meget. Og når tingene ikke kommer naturligt, så tager det længere tid at lære det, forklarer han.

– I dag tænker jeg ikke så meget over det. Men de sidste 23 år, er der lagt rigtig mange arbejdstimer hos Borntek. I flere år mødte jeg jo klokken tre om morgenen og kørte hjem klokken 16, da børnene var små, så det har været et langt sejt træk, både for mig og ikke mindst min familie. Så i normal arbejdstid er jeg nok pensionsmoden, griner Casper Poulsen.

Heftigt far-sønforhold

Casper Poulsen blev direktør i firmaet i 2005, mens hans far stadig var med i firmaet, og Borntek boede til leje i hans bygninger på Almindingsvej 15. Men sidste år trådte faderen ud af firmaet og Casper Poulsen blev eneejer, og med købet af Søholm blev generationsskiftet fuldført.

– Min far kommer også stadigvæk i dag, men er ikke medejer. Men min far har vel stort set tænkt på firmaet altid, Borntek begyndte jo også som et projekt for ham.

Har I været enige undervejs?

– Nej, det har vi bestemt ikke, siger han og griner igen.

– Sådan et far og søn-forhold kan være heftigt. Heldigvis er min far meget stille og rolig. Og det er jeg ikke. Så nogle gange er bølgerne gået rigtig højt, siger han og smiler.

– Problemet har tit været, at han er god til at få nye ideer, og jeg har været bundet op i produktionen, så har jeg nok ikke altid reageret lige fornuftigt. Men jeg må sige, at min far ofte har skubbet på i den rigtige retning. For det er sjældent, at hans ideer ikke har været gode, så han har en stor andel i, hvordan vi har udviklet os igennem årene.

Med tiden er han selv også blevet mere mild overfor sine medarbejdere, fortæller han.

– For 20 år siden kaldte jeg en skovl for skovl. Der blev ikke pakket noget ind. Det er tiden ikke til i dag. Min ledelsesstil har ændret sig rigtig meget. I dag lægger jeg stor vægt på, at vi opfører os ordentligt, og at vi taler pænt til hinanden, siger han og tilføjer:

– Det er jo ikke nogen kunst at ødelægge et menneske, fordi man har lavet en fejl. Og man forbedrer ikke en medarbejder ved at give ham eller hende en dårlig dag, når han eller hun også skal møde på arbejde næste dag. Så kunsten er at skabe et miljø, hvor man i videst muligt omfang lærer af sine fejl, og hvor det er godt at være. Og det tror jeg faktisk, vi har opnået her, siger han og ser tilfreds rundt i værkstedshallen.

– I gamle dage fulgte jeg mere med, fordi jeg jo hele tiden selv var på værkstedet. Nu er jeg blevet en kontornusser, der også må vise tillid til vores gode folk, ler han.

– Men som virksomhed har vi den holdning, at det også skal være hyggeligt. Så til sommerferie, ja vel næsten alle ferier, griller jeg pølser til alle, mens min kone laver kartoffelsalat. Vi er også i gang med at bygge et stort motionsrum, som bliver stillet til rådighed for de ansatte. Inklusive mig selv. Jeg har selv været meget aktiv i sport tidligere. Men nu er der blevet for langt ned til snørebåndene.

Tiltagene lader til at smitte af på medarbejdertilfredsheden, så folk har lyst til at blive i firmaet.

– Vi har lige gennemført medarbejdersamtaler, og der kan vi bare se, at vi har et godt arbejdsklima her. Flere af vores svende i dag er også tidligere lærlinge hos os.

Den grønne maskinfabrik

Til gengæld har han de seneste år også fået hjælp af en mere end rutineret medarbejder, Ole Schou Mortensen, der havde haft flere store stillinger i øens førende virksomheder, før han blev fabrikschef hos Borntek.

– Jeg henter ham lige, siger direktøren.

For Ole Schou Mortensen har været med til at sætte fokus på, at virksomheden fik en grønnere profil. De kalder sig endda for den grønne maskinfabrik. Og det har været med i tankerne, da de indrettede sig i de nye lokaler og investerede ret massivt i nyt udstyr.

– Der er for eksempel kommet to nye robotceller, så vi er blevet mere automatiseret. Vi bruger robotter til at tage emner ud og sætte emner ind i drejebanen, forklarer Ole Schou Mortensen lidt efter.

– Det gør det mere effektivt, så vi også kan flytte energiforbruget ud på andre timer. Vi har også fået mere fokus på at sortere affald og genanvende restmaterialer til andre ting. Og der er lagt solceller på taget, der kan dække halvdelen af vores energiforbrug på adressen. På den måde er det en rigtig veldrevet virksomhed, der passer på miljøet og prøver at belaste så lidt som muligt.

Betyder det også noget for jeres kunder?

– Vi har endnu ikke mødt kravet fra vores kunder, men vi forventer, at det kommer. I stedet for at sidde på hænderne, vil vi hellere være på forkant, så vi kan gå ud og tilbyde kunderne, at vi kan være med til at være en del af løsningen, hvis de gerne vil have en grønnere profil, forklarer Ole Schou Mortensen og tilføjer, at bæredygtighed kan være mange ting. For det handler både om, hvordan man producerer, hvordan man udnytter sine råvarer og om selve energiforbruget.

– Bæredygtighed går også godt i spil med optimeringen. Fordi bæredygtighed er jo også optimering. Det vil sige, at man producerer på mindst mulige ressourcer. Det er både godt for bundlinjen og godt for miljøet. Det er sjældent, at ting går hånd i hånd. Men det gør det rent faktisk på det her.

Således handler det ifølge fabrikslederen i bund og grund om at bruge sin sunde fornuft og tænke sig godt om, så resurserne udnyttes bedst muligt.

– Og de lavere frugter havde vi allerede plukket med for eksempel at udskifte pærer til LED-lamper og den slags, istemmer Casper Poulsen.

– Det sparer jo også penge. Og nu har vi også lagt solceller på taget, som kommer til at dække halvdelen af vores el-forbrug, forklarer Casper Poulsen, mens han sammen med fabrikslederen viser ind til kantinen bagved for at fortælle om et andet investeringseventyr.

Flere firmaer i firmaet

Borntek har nemlig også fået en aktiepost i Borncut. Borncut A/S blev etableret fra grunden, da det islandske selskab Marel, der ejede en udviklings- og produktionsafdelingen på Bornholm meddelte, at de lukkede på Bornholm.

– Det var et chok at høre, for det var en rigtig fin virksomhed, som Ole har været direktør for, siger Casper Poulsen.

– Ja, Borncut laver maskiner til opskæring af fødevarer som kyllingefileter og laksefileter. Når man går ind i supermarkedet og køber en laksefilet til 125 gram er den skåret på sådan en maskine, der måler 125 gram ud og ikke 126, siger Ole Schou Mortensen, mens Casper supplerer:

– Så var vi nogle, der gik sammen dengang, det blev lukket. Det var os to, samt to af nøglepersonerne, der oprindeligt var med til at skabe og udvikle maskinerne. Og ud af den hændelse blev Borncut født, hvor der nu er ti medarbejdere – heraf også i Jylland og Tyskland. Ole er bestyrelsesformand og medejer. Jeg er medejer og leverandør, så jeg leverer alle de varer, de skal bruge indenfor at dreje og fræse, og så kommer alle pladedelene fra Ole Almeborg i Hasle, meget tæt på ’Made in Bornholm’, griner han.

Således er den historiske bygning, der tidligere fungerede som trykkeri og keramikfabrik allerede fyldt godt op som hjem for adskillige virksomheder. Foruden Cito og Borncut havde Borntek allerede i 2017 opkøbt en bondegård (Fynegaard) ved siden af Søholm, som oprindelig var tiltænkt som udstykket byggegrunde til en ny fabrik til Borntek og øens øvrige erhvervsliv. Men med de nye lokaler er der endnu stadig plads til, at Borntek kan vækste, og det er, ifølge direktøren og fabrikslederen, et forventeligt scenarie.

– Når vi forventer at vækste, er det både, fordi kunderne vækster, men også fordi det automatiseringsniveau, vi har fået ind, giver noget mere kapacitet og flere muligheder og timer at producere i. For robotterne løser jo to ting, siger Casper Poulsen.

– For det første kan vi flytte produktionen fra et tidspunkt til et andet, men det løser jo ikke vores mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så der sker jo ligesom et skifte - de simple ting tager robotterne sig af, og så bliver det mere avanceret og kræver arbejdskraft med højere og højere vidensniveau.

Men de nemmeste opgaver får robotterne altså lov at udføre. Og det er der flere konkrete fordele ved, forklarer Casper Poulsen.

– Jeg har aldrig selv haft et problem med at møde ind klokken 3 om natten og gå hjem klokken 18 om aftenen, men jeg ønsker at have en sund balance imellem work/life. Vores ansatte skal også have et liv, og det kan robotter hjælpe med. Robotter afskaffer dog ikke mennesker. Men robotter bliver ikke syge eller trætte, så på den måde har de også en fordel.

Selv fortsætter han dog tilsyneladende også utrætteligt.

– Jeg er gammel sportsmand, og jeg er aldrig gået på banen for at tabe. Og sådan driver jeg også mine virksomheder. Vi er slet ikke færdige med at vækste. Jeg tror egentlig aldrig, der har været en forkromet plan. Men vi har altid gjort vores bedste og haft lyst til at udvikle os. Og det præger hele virksomheden. Vi fik også initiativprisen i 2017. Det var en meget stor ære at få denne pris. Og det er jo en anerkendelse fra nogle folk, som jeg ser op til, siger han og tøver:

– Det betød rigtig meget. Men det tog mig faktisk ti år at lære at sige, at jeg er direktør, fordi jeg ikke anså mig selv som en direktør, så i mange år omtalte jeg mig selv som maskinarbejder i Rønne, når folk spurgte, hvad jeg lavede. Man kan vel sige, at jeg i mange år ikke har anset mig selv og mine præstationer som noget særligt, men følelsen af at lykkes er fed, siger han glad.

Fornøjet er han også for sin ”højre hånd” Ole Schou Mortensen, der faktisk har været ansat over to omgange og har siddet i bestyrelsen i mange år, hvor han i mellemtiden ”stak af” for at blive direktør for et boligselskab, men Casper Poulsen fik ham heldigvis hentet tilbage.

Hvordan vil I beskrive jeres samarbejde?

– Vi er jo gode til at støbe kuglerne sammen, og jeg er måske den, der er lidt mere administrativt funderet og samler op efter Caspers mange idéer, siger fabrikslederen med et glimt i øjet.

– Ja, sådan ændrer tingene sig. For engang udførte jeg min fars ideer, men nu er det mig, der får dem, smiler direktøren.

1998 Borntek bliver etableret med CNC-maskiner

2003 Borntek bliver omdannet til A/S

2004 Virksomheden KL-Tek købes og fusioneres ind i Borntek

2006 Professionel bestyrelse oprettet

2013 Borntek bliver Gazelle virksomhed for første gang.

2014 Samhandelsaftale laves med Jensen Denmark.

2016 Borntek modtager Dansk Industri Initiativs pris

Lejer 820 m2 på Lillevangsvej og bliver medstifter af BornCut A/S

2018 Borntek modtager Dansk Industri prisen for årets lærling og modtager Bornholms Erhvervsskoles Branchepris.

2021 Køber ejendommen (Søholm) Lillevangsvej 6, for at kunne samle aktiviteterne på én adresse.

2022 Tilendebragt generationsskifte, Casper Poulsen er nu eneejer.

2023 Borntek bliver ISO-certificeret efter ISO9001(kvalitet) og ISO14001(Miljø), der lægges 1000kvm solcelleanlæg på taget, der vil yde halvdelen af årsforbruget på Lillevangsvej 6.