Strøm til arbejdet
Ifølge Danmarks Fiskeriforening blev behovet for en sådan plan ekstra stort, da kvoten på torsk i den vestlige del af Østersøen blev reduceret med 88 procent.
– Vi skriver til politikerne i håb om, at de vågner op. For det er nu eller aldrig, hvis situationen i Østersøen skal vendes. Derfor er det vores håb, at politikerne i Folketinget lytter, og at der for alvor bliver sat strøm til arbejdet med at sikre fremtidens erhvervsfiskeri i Østersøen, siger formand Kim Kær Hansen fra Kreds Øst i Danmarks Fiskeriforening i pressemeddelelsen.
I brevet opfordrer Danmarks Fiskeriforening til, at der gøres en seriøs indsats for at forbedre havmiljøet i Østersøen, ligesom foreningen peger på behovet for at hjælpe fiskere værdigt ud af fiskeriet, hvis de har mistet deres eksistensgrundlag.
"Vi ved, der er EU-midler til rådighed. Så det handler kun om vilje", står der i brevet til politikerne.