– Det er kunder, der har været på ferie her på øen på et tidspunkt, der ser noget, jeg har lagt op på Instagram, og som de gerne vil købe, siger Allan Ipsen, der til at starte med skulle overtales til at oprette en konto på det sociale medie.
Men nu går salget over Instagramkontoen over al forventning.
– Inden for den seneste tid har jeg sendt varer til Canada, Singapore, USA og Frankring. Ja, det ville godt kunne køre rundt, hvis jeg udelukkende solgte varer over nettet, men det er ikke sjovt, siger Allan Ipsen, der elsker at have kundekontakten med dem, der lægger vejen fordi butikken i Lobbæk.
– Hvis jeg lægger 10 ting på Instagram, så er seks af dem normalt solgt på en dag, siger han.