Erhvervsfonden fejrede sin runde dag

Bornholms Erhvervsfond havde inviteret kunder, samarbejdspartnere, rådgivere med videre til reception på Green Solution House i Rønne. Foto: Kristoffer Gravgaard
ERHVERV | Mandag 4. april 2022 • 15:30
Holger Larsen
Journalist
ERHVERV | Mandag 4. april 2022 • 15:30

Bornholms Erhvervsfonds bestyrelse bevilgede den 17. marts 1972 det allerførste lån. Siden er det blevet til 950 bevillinger, hvor det totale bevilgede beløb løber op i 516 milioner kroner.

Bornholms Erhvervsfonds 50 års fødselsdag, og nok i lige så høj grad fondens betydning for Bornholm, blev mandag eftermiddag fejret ved en velbesøgt reception på Green Solution House i Rønne med små hundrede deltagere. Her bød fondens formand, Charlotte Rønhof, velkommen ved at konstatere, at når man er nået de halvtredsindstyve år, er der mange gode år igen.

Fonden udlåner ekstra risikovillig kapital til erhvervssatsninger og hjælper på den måde med at finansiere projekter i det bornholmske erhvervsliv indenfor landbrug, turisme og produktion.

Ifølge svineproducent og bestyrelsesformand for Bornholms Tidende Peter Brandt Koefoed, der var blandt talerne til ære for erhvervsfonden, kan en million udlånt fra fonden som tommelfingerregel løfte 14-15 millioner kroner i lånekapital. Det har betyder meget for det bornholmske landbrug.

Fonden har pt. ledige midler til nye projekter.

 

Charlotte Rønhof, formand for Bornholms Erhvervsfonds bestyrelse, på talerstolen ved mandagens reception. Foto: Kristoffer Gravgaard

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT