En pragmatisk ideolog siger farvel

Lars-Ole Hjorth-Larsen takker i næste uge af efter 16 år i spidsen for bornholmsk landbrug.

I den kommende uge går Lars-Ole Hjorth-Larsen af efter 16 år som formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer. Beslutningen har været undervejs et stykke tid og blev meldt ud i god tid mellem jul og nytår.

Og nu er det snart slut. På onsdag afgiver landbrugets formand sin sidste beretning – den er selvfølgelig skrevet – og på torsdag konstituerer bestyrelsen sig med en ny formand, som efter al sandsynlighed hedder Frederik Tolstrup.

På fredag er der afskedsreception på Kannikegaard.

Lars-Ole Hjorth Larsen er ikke nervøs forud for generalforsamlingen.

– Men fredag, det bliver nok lidt...

Fine gæster i svinestalden

Der er orden i sagerne på den afgående formands matrikel. Ikke en sten skæmmer den blanke asfaltvej op til Brogaard. En enkelt gren er knækket af det gamle valnøddetræ, der troner midt på den enorme gårdsplads, ellers ligger skærverne jævnt uden skyggen af ukrudt og hjulspor.

Mod syd ligger det hvide stuehus i 70erstil med Læsåen i baghaven. To af de høje, gamle længer har rød fodmur, mens den tredje er mere tidløs. Lyden af grisegrynt og -hyl trænger ud gennem udluftningsristene. Lugten af gylle er svag, men umiskendelig. Vi er på landet, i et intensivt landbrug, men omgivelserne er næsten lige så idylliske som i gamle dage.

Lars-Ole Hjorth-Larsen og hans hustru Annette er stolte af deres bedrift. Og de har sans for at repræsentere. Repræsentation er en vigtig del af jobbet som formand for det bornholmske landbrug.

Lars-Ole Hjorth-Larsen har gennem tiden plejet omgang med statsministre, direktører, fagforeningsbosser og udenlandske delegationer, der er kommet flyvende ind fra fjerne lande for at lære om landbrug på en grøn, dansk ø.

Som formand præsenterede Lars-Ole Hjorth-Larsen slagteriaftalen på Folkemødet i 2014 sammen med Lars Løkke Rasmussen og Henrik Sass Larsen. En aftale, som han selv havde været med til at forhandle på plads, sammen med daværende borgmester Winni Grosbøll og repræsentanter fra Danish Crown og slagteriarbejdernes fagforbund NNF. I 2019 gjorde Mette Frederiksen og hendes valgbus stop på Brogaard for at demonstrere, at socialdemokrater også går ind for at styrke det danske landbrug 'med brede forlig'. Gæsterne havde dog ikke tid til at tage ophold i de flotte stuer. Et bredt udvalg af snacks og juice blev serveret på driftskontoret, efter at Lars-Ole Hjorth-Larsen havde vist den kommende statsminister og hendes følge rundt i en af de støvede svinestalde, iført hvide DNA-dragter og blå sutter.

Fra landmand til direktør

Alt det siger Lars-Ole Hjorth-Larsen nu farvel til, og derfor har den afgående formand indvilget i at give et afskedsinterview, hvor han ser tilbage på sine år som spydspids og talerør for bornholmsk landbrug. Ved siden af kaffekoppen ligger en notesblok. Her har Lars-Ole Hjorth-Larsen med sirlig håndskrift nedfældet de emner, han gerne vil komme ind på.

– 20 år i organisationspolitik (Lars-Ole Hjorth-Larsen sad fire år i BLFs bestyrelse inden han blev formand, red.). Mine styrker. Basen – og det er jo her på Brogaard, familien. Fremtidens udfordringer for dansk landbrug. Det, jeg gerne vil blive husket for. Og hvorfor stopper man, når det egentlig, som jeg selv synes, går ganske fornuftigt.

Lars-Ole Hjorth-Larsen er med andre ord godt forberedt, også i situationer, hvor han egentlig ikke behøver at være det.

Bag spørgsmålet om styrker og eftermæle ligger en blanding af stolthed og mange tusind timer lagt i landbrugets tjeneste. Lars-Ole Hjorth-Larsen bruger ikke ord som 'knokle' og indleder ikke svar på hvordan-var-det-spørgsmål med moderne sætninger som 'det har været hårdt'. Spørger man, hvor mange timer, han har lagt i formandsjobbet, tænker han lidt, smiler undskyldende og trækker på skuldrene.

– Det ved jeg ikke, det glider sammen.

Svaret ligger nok i omegnen af to fuldtidsjob og lidt fri i weekenden. Travlheden blev ikke mindre af at Brogaard var en af de syv bedrifter som i 2014 forpligtede sig til at øge produktionen af slagtegrise markant for at redde det nedlukningstruede slagteri i Rønne. I dag er han direktør for en gennemreguleret virksomhed med millionomsætning og syv fuldtidsansatte, og arbejder løbende på at udvikle forretningen yderligere.

Alt er forandret

Som søn af Lars og Sigrid Larsen er Lars-Ole Hjorth-Larsen født ind i landbruget. Som nyfødt lå han og sov i liften inde i en kalveboks på Sosegård, fortæller han. Grundindstillingen har han fra sin far, der var formand for Bornholms Landøkonomiske Forening i 20 år. I januar fyldte Lars Jakob Larsen 85, og i den forbindelse udtalte han om livet som landmand:

– Der hersker faglighed og orden i det daglige - i den daglige styring og udførelse.

Den indstilling er gået i direkte arv til Lars-Ole Hjorth-Larsen. Samtidig er næsten alt forandret siden 1964.

Når han skal beskrive landbrugets udvikling gennem de seneste 40 år, er der kun ét ord, der dækker:

– Vildt. Da jeg var barn var der mere end 3.000 landmænd på Bornholm, fra små familiebrug til større landbrug. Alle havde grise, køer og høns, husker Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Hans første traktor var en Ford med 80 hestekræfter. I dag har den største traktor på Brogaard 350 hk, og den er kun én blandt mange. Et skærebord er vokset til dobbelt længde, fra 15-20 til 40 fod. Samme forholdstal kendetegner udviklingen i antallet af bedrifter med næsten uhyggelig præcision. For bedrifternes vedkommende med omvendt fortegn. I 1980 var der 840 bedrifter med slagtesvin på Bornholm. De leverede årligt 250.000 grise til slagteriet. I dag er der slagtesvin på 80 ejendomme, ejet af 60 producenter, som tilsammen leverer over en halv million svin til slagteriet årligt. Lars-Ole Hjorth-Larsen er en af de store. Han leverer hvert år 38.000 slagtesvin til Danish Crown, og driver planetavl på 1.000 hektar. Gennem sine 40 år som aktiv landmand har han opkøbt 20 ejendomme langs Søndre Landevej på strækningen fra Sose til Boderne.

Lars-Ole Hjorth-Larsen er fantastisk reel, siger tidligere borgmester. Foto: Jacob Jepsen

En enorm omstilling

De seneste 20 år har driften på Brogård fået følge af arbejdet i landbrugets interesseorganisation. En af Lars-Ole Hjorth-Larsens første store opgaver i bestyrelsen var fusioneringen af husmandsforeningen og landboforeningen til en fælles landbrugsorganisation, der i dag kendes som Bornholms Landbrug og Fødevarer.

– Det er noget af det mest interessante jeg har været med til. Hele den enorme omstilling til i dag, hvor den allerstørste udfodring er den grønne omstilling af erhvervet, hvor vi hele tiden tænker helt kolossalt globalt. Det er fuldstændig vildt. I dag tænker vi allesammen ens i bestyrelsen, vi tænker ud af boksen. Der er sket en enorm transformation.

Der er en enkeltstående udfordring, som træder ekstra tydeligt frem i Hjorth-Larsens hukommelse.

– Den største enkeltopgave var, da jeg var med til at redde slagteriet. Det havde været en katastrofe for os svineproducenter, hvis vi ikke havde haft vores eget slagteri, konstaterer han.

En anden ting, som den afgående formand glæder sig over, er den almindelige respekt, der i dag står om landbruget.

– Vi bønder accepteres i dag på lige fod med andre erhverv. Vi fylder meget i naturen, på vejene, i virksomhederne. Vi efterspørger megen service, og det gør det nemt at opbygge relationer.

I stedet for at stå sammen på en øde ø, er de bornholmske landmænd i dag en del af fællesskabet.

– Jeg kan huske en samtale vi havde for et års tid siden, hvor emnet var forhandlinger. Her sagde du at man som udgangspunkt bør være enige om, at man skal finde en løsning?

– Det har jeg fra min mor, det er jeg sikker på. Jeg har herhjemme meget markante holdninger til erhverv og politik. Men det nytter jo ikke noget, at jeg står meget stejlt på mine holdninger, når jeg snakker med Morten Riis (fra Enhedslisten, red.) eller Danmarks Naturfredningsforening, for det der så sker, det er jo, at vi kommer længere fra hinanden. Og vi skal jo også kunne snakke sammen i morgen og finde frem til en løsning, som alle kan se sig selv i. Som formand for en interesseorganisation et det vigtigt at få vores holdninger bragt til torvs, men jeg skal ikke nødvendigvis omvende dem jeg drøfter med. Men hvis jeg kan få dem flyttet en lille smule, sådan så at de, når de kommer tilbage til 'deres egne' i anførselstegn, så husker de på, at Lars-Ole han sagde, der er kanske nogle muligheder der.

Grosbøll: Lars-Ole er fantastisk reel

Netop Lars-Ole Hjorth-Larsens evne til at lede og deltage i en forhandling oplevede Winni Grosbøll i det lange forløb, der gik forud for indgåelsen af den aftale, der reddede Danish Crown-slagteriet fra lukning i 2014. Hun sad som socialdemokratisk borgmester i en kommune, der ville lide enormt under tabet af en stor arbejdsplads, og en virksomhed, der spillede en helt afgørende rolle for et af øens største erhverv.

– Lars-Ole var en fantastisk reel og god formand for landbruget i den proces, siger hun.

Grosbøll, der sad som borgmester fra 2010 til udgangen af 2020, betegner Lars-Ole Hjorth-Larsen som en af de forhandlingsparter hun er kommet allertættest på i sin tid som borgmester, ikke mindst på grund af samarbejdet om slagteriaftalen. Og selv om hun ved flere lejligheder har oplevet engagementet gløde under den stilfærdige overflade, betegner hun den afgående landbrugsformand som pragmatisk og løsningsorienteret, hvilket var medvirkende til det endelige resultat.

– Vi var en lille gruppe på fire-fem personer, der vidste, at det bare skulle lykkes. Vi vidste alle sammen, at vi skulle æde nogle kameler, og Lars-Ole fik faktisk landbruget til at gå med til at sætte deres egne penge på spil for at imødekomme slagteriets krav. Det var ret epokegørende, siger Winni Grosbøll.

Frygter en CO2-afgift i Danmark

Lars-Ole Hjorth-Larsen ser en stor fremtid i dansk landbrug, også som spiller på et globalt marked. Men hvis Danmark skal fastholde sin positiion som førende på kvalitet, dyrevelfærd og forskning på en scene, hvor klima er blevet en afgørende målsætning, kræver det, at alle spiller efter de samme regler.

– Det bliver en stor udfordring. Det er ikke bare lige. For at den grønne omstilling skal lykkes for Danmark er det vigtigt at have det lange lys på. Jeg forestiller mig ikke at vi skal ro til Sverige. Det almindelige liv fortsætter. Folk vil stadig rejse, men på grøn energi. Energien bliver fremstillet gennem power-to-X, og det giver os nogle muligheder. Vi kommer ikke til at give afkald på meget, udover luksusbiler. Mange af de gode vi har, kan vi bevare, fordi vi tænker intelligent.

Det bliver imidlertid ikke gratis for landbruget at leve op til klimamålene, siger Lars-Ole Hjorth-Larsen. Han er ikke i tvivl om, hvilken hovedopgave der kommer til at ligge på efterfølgerens bord.

– Det jeg frygter allermest er en CO2-afgift i Danmark. For vi kan ikke bare lige lave koen eller grisen om. Jeg er helt med på den grønne omstilling, men en CO2–afgift i Danmark ser jeg som en stor fare. Hvis det gælder i hele verden, fint, men vi sælger for størsteparten vedkommende vores produkter i udlandet, og så man kan for fajnkin ikke lægge afgift alene på et land, som i forvejen er så langt fremme, lyder den afsluttende salut fra den snart forhenværende landbrugsformand.

Bornholms Landbrug og Fødevarer holder afskedsreception for Lars-Ole Hjorth-Larsen fredag den 18. marts klokken 12.30-15.30.