Elværket: Et vindue til fortiden kan blive vinduet til fremtiden

Efter at have stået tom i årevis er der omsider tegn i sol og måne på, at Rønnes gamle elværk kan få en fremtid - og rent faktisk en fremtid, som handler om grøn energi.

Tidendes udsendte journalist mistede på det nærmeste orienteringen den dag sent i december i 2007:

"Den er helt gal med sanserne her i det gamle Rønne Elværk i Lille Madsegade torsdag eftermiddag.

Det, øjet ser, vil ikke forlige sig med det, øret hører. Det er som at tro, man putter en lakridsstang i munden, og den viser sig at være en nougatstang, som at tage et skridt ud i tom luft, fordi man ikke har opdaget, der er et trin ned, som at indstille sig på, at bussen drejer til venstre, hvorefter den i stedet tager et skarpt sving til højre".

Ja, uhada og anledningen til disse kvababbelser var såmænd blot, at han havde overværet 32 musikere give den fuld skrue med Johan Strauss' "Flagermusen", under hvilken de var iklædt – undskyld udtrykket –almindelig dansk hængerøv og ikke pingvinuniformer og fine rober, som den klassiske musiks udøvere ellers gerne benytter.

Men der var altså kun tale om en prøve, inden de i alt fire nytårskoncerter med Mogens Dam som dirigent, hvor der til hver af koncerterne var plads til 505 publikummer.

Aktuelt fremstår bygningen mest som et vindue til fortiden. Foto: Jacob Jepsen

Og så var det altså i det gamle elværk i Rønne, koncerterne fandt sted. Det fik en funktion, og tiltaget kunne nok få mange til at drømme om en fremtid for den flotte bygning som centrum for alverdens kulturelle udfoldelser. Den bornholmske accordeon virtuos Bjarke Mogensen spillede skam også en enkelt tango og sagde blandt andet til Tidende:

– Det er en dejlig overraskelse, at der findes sådan et godt rum til symfoniske koncerter i Rønne.

Artiklen fra prøven i 2007 fortæller, at en enkelt tilstedeværende ikke kunne dy sig for at udvise anerkendelse ved prøven, og den slutter således:

"Nok udgør en enkelt klap-svale intet bifaldsbrus ... men det giver et indtryk af ægte begejstring".

Og begejstrede forslag til elværkets benyttelse har der skam været en del af gennem tiden. For eksempel foreslog musikeren Henrik Krogsgaard, som dengang boede i Svaneke, i 2013, at man skulle omdanne elværket til et børne- og ungdomshus, hvor de unge skulle kunne udfolde sig på deres egne præmisser med klatrevægge, skateboardbane eller børne- og ungdomsworkshops.

Han forklarede, at han mente, at det store rum på omkring 10 gange 40 meter skulle bevares, så det kunne bruges til at samle rigtig mange mennesker, eksempelvis til ungdomskoncerter.

Det slidte industrielle look har fundet en slags anvendelse i modeindustrien, for her er blevet taget en del billeder af modeller i nye tekstiler. Foto: Jacob Jepsen

27,2 mio. kr.

Meget vand er løbet under broen siden dengang – og formentlig også gennem taget på det monumentale bygningsværk, som stille og roligt står og forfalder, uagtet det blev fredet i 2015.

Hvilket i øvrigt kun gør det endnu mere indviklet at få det på fode igen og opdatere det til nutiden.

Aktuelt fremstår bygningen mest som et vindue til fortiden, men til gengæld er det pludselig kommet i spil til at blive en del af Erhvervsfyrtårn Bornholm, som forleden modtog 27,2 millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til et nationalt center for grøn energi, energiøen, bunkerhub, power-to-x og Bornholm som test-ø – med mere.

"Med mere" dækker blandt andet over et Residential College for studerende og forskere fra DTU, andre universiteter og uddannelsesinstitutioner, som kan udvikle og dele viden med base i – netop! – det gamle elværk i Rønne.

Som dermed vil blive et vindue til fremtidens grønne samfund.

Fredningen er et benspænd, som gør det besværligt, men det kan måske være en fordel på den måde, at der er nogen, der synes, det er fantastisk at komme med i sådan et projekt, fordi de ønsker at bidrage til at bevare den type bygninger

Søren Møller Christensen, Udvikling og Plan

Tim Lambrecht fra regionskommunen lukker Tidende ind i de hellige haller, så vi kan tage dem i besigtigelse. Foto: Jacob Jepsen


Men der er et stykke vej til, at bygningen kan anvendes – et langt stykke vej, fremstår det tydeligt, da Tim Lambrecht fra regionskommunen lukker Tidende ind i de hellige haller, så vi kan tage dem i besigtigelse.

Lige da vi kommer ind gennem en afskallet grøn dør i siden af den store bygning, bemærker han:

– Her lugter af skæreolie.

Han forklarer, det stammer fra, da en Børge Wroblewski havde indrettet smedeværksted i noget af bygningen.

Det er et kæmpe rum, der åbenbarer sig, da vi kommer ind i hallen. Og tydeligvis et kæmpe problem, hvis mennesker skal have deres daglige gang her. Bygningen er i forfald, omend man aner dens skønhed og storhedstid.

Det slidte industrielle look har dog fundet en slags anvendelse i modeindustrien, for her er blevet taget en del billeder af modeller i nye tekstiler, fortæller Lambrecht, inden han viser rundt, hvilket inkluderer en tur ned i bygningens "katakomber" – altså kælderens snirklede gange, hvor han i øvrigt jævnligt efterser varmeanlægget.

Foto: Jacob Jepsen


Bevare fortiden

At der er dog lang vej, før der for alvor sker noget med elværket i Lille Madsegade, kan Søren Møller Christensen, som er leder af regionskommunens Udvikling og Plan, bekræfte.

– Bygningen er jo fredet, fordi der er nogle værdier i den, som man gerne vil bevare for eftertiden, siger han.

– Dels er der tale om noget arkitektur, dels noget kulturhistorie, så man går nu i gang med at kigge på det sammen med nogle rådgivere, som har prøvet sådan noget før. De skal pege på, hvordan bygningen kan sættes i stand på en måde, der respekterer fredningsværdierne. Og det vil indebære, at man stadig skal kunne se bygningen i sin originalitet så meget som muligt, men det betyder ikke, at man ikke må ændre noget på den overhovedet. Det skal bare gøres, så det, man ændrer på, ikke slører det smukke murværk, glaspartierne og så videre. Og så er spørgsmålet, hvor meget man for eksempel kan gå ind og isolere bygningen. Det er sådan nogle ting, vi skal kigge på.

Bygningen har længe stået tom, men den proces går altså i gang nu?

– Man har lavet overslag på, hvad det vil koste, men nu har vi fået den pose penge fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som var lidt mindre, end den vi søgte. Så nu skal vi se på, hvordan vi eventuelt kan tilpasse projektet. Men de penge, vi fik, er jo til hele Erhvervsfyrtårn Bornholm og de forskellige ting, det begreb dækker over. Det er kun en lille del af de penge, der skal bruges til en slags forstudie i forhold til, hvad vi gerne vil bruge elværket til. Hvilke funktioner vil vi gerne have derinde? Vi vil gerne ha' at nogle studerende kan komme dertil, Nationalcenter for Grøn energi skal kunne bo der, forskellige virksomheder skal kunne komme der og mødes for eksempel.

– Vi skal beskrive, hvad der skal til, for at man kan det. Der skal være steder, hvor man kan modtage undervisning, der skal være kontorer og mødelokaler, der skal være plads til seminarer og lignende, og det skal alt sammen skrives ned i et funktionsdiagram. På baggrund af det skal vi så snakke med nogle arkitekter, som vant til at arbejde med fredede bygninger, og se på, hvordan tingene kan passe sammen, og det bliver der lavet nogle skitser på. Dernæst skal vi have møde med Kulturstyrelsen og drøfte, om de ting, vi forestiller os, eventuelt er for omfattende i forhold til fredningsplanerne. Det er det forløb, der ligger foran os, siger Søren Møller Christensen.

Det slidte industrielle look har fundet en slags anvendelse i modeindustrien, for her er blevet taget en del billeder af modeller i nye tekstiler. Foto: Jacob Jepsen

Kreative benspænd

– Og Kulturstyrelsen vil være meget interesseret i at finde en vej frem, for det er i deres interesse, at bygninger er i brug, for er de det, bliver de bevaret, står de tomme, forfalder de. Den samme interesse har vi i regionskommunen, for vi har længe ønsket at finde en funktion til bygningen, forklarer han.

Undervejs i forløbet, som der er sat penge af til i de godt 27 millioner kroner, gælder det også om, at finde den videre finansiering.

– Vi skal se, om vi kan finde nogen, der kan forelske sig tilstrækkeligt i bygningen og se det samfundsgavnlige i at lægge de forskellige funktioner i den, til at de vil betale for det. Og i den forbindelse skal vi i dialog med nogle fonde. Men vi skal også se på driften, for det vil koste nogle penge i fremtiden at holde bygningen kørende, siger Søren Møller Christensen.

– Den forundersøgelsesfase, jeg her skitserer, starter om lidt, og så kan den køre frem til midten af 2023, men det kan også være, den bliver afsluttet tidligere. Det er bare det tidspunkt pengene udløber.

Elværket blev bygget i 1911, men nedlagt i 1960'erne. Siden har det blandt andet fungeret som maskinfabrik. Foto: Jacob Jepsen

Dernæst venter det konkrete byggeprojekt, som der til den tid gerne skulle være skaffet penge til.

– Så der går altså nogle år, inden det her bliver til noget, siger Søren Møller Christensen og peger på, at der findes eksempler rundt om, hvor man har realiseret fantastiske projekter i fredede bygninger.

– Sådan en bygning giver noget modstand, siger han.

– For man kan ikke bare bygge en rationel bygning med de lokaler i de den størrelse, man mener, der er behov for. Her er der måske 10 meter til loftet, og sådan ville man nok ikke vælge at bygge fra nyt, men her har man noget, man skal passe på, og det giver så til gengæld et fantastisk rum. Så fredningen er et benspænd, som gør det besværligt, men det kan måske være en fordel på den måde, at der er nogen, der synes, det er fantastisk at komme med i sådan et projekt, fordi de ønsker at bidrage til at bevare den type bygninger. Så selve fredningen kan på den måde åbne nogle døre.

Der kom også nogle vældig gode biografoplevelser ud dogmefilmenes benspænd?

– Ja, præcis, man er nødt til at vende det til en fordel, siger Søren Møller Christensen.

– Og lige her er det også fantastisk at skulle arbejde med grøn energi i et gammelt elværk.

Elværket er kommet i spil til at blive en del af Erhvervsfyrtårn Bornholm, som forleden modtog 27,2 millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til et nationalt center for grøn energi. Foto: Jacob Jepsen


Elværket

Det blev bygget i 1911, men nedlagt i 1960'erne. Siden har det blandt andet fungeret som maskinfabrik, og i sidebygningerne har der blandt andet været motionscenter, fysioterapeutisk klinik og maleskole, og nu bruger regionskommen bygningerne.

De oprindelige bygninger blev tegnet af arkitekt Anton Rosen, men der er siden blev udvidet med to store maskinhaludvidelser, en i 1925 og yderligere en i 1938, alt med reverens over for den oprindelige arkitektur.

Som man blandt andet kan læse på roennebyarkiv.com:

Udvidelserne er både i hovedform og i detaljer så lig det oprindelige byggeri, at man knapt kan skelne en forskel.

Elværk og badeanstalt er sammensat af tre bygningsanlæg – de store maskinhaller, badeanstalten med "tårn" og endelig bestyrerboligen. Det gamle elværk og badeanstalt er opført i røde mursten i blank mur med dekorative elementer i granit, samt mange små "forsiringer".

Historien er, at Rønne Byråd i 1909 besluttede at bygge et elværk. Spildvarmen fra el-produktionen anvendtes dels til opvarmning af Rønne øvrige offentlige bygninger, eksempelvis Bornholms Museum, Teknisk Skole, dels til opvarmning af vand til den offentlige badeanstalt.

Værkbygning og badeanstalt blev opført først og umiddelbart efter blev bestyrerboligen opført.

I 2015 blev bygningen fredet.