Ekkodalshuset indvier veranda på fredag

Ekkodalshuset indvier veranda på fredag
Sådan ser den nye veranda ud, klar til indvielse på fredag. Privatfoto
NOTITS | 25. MAR 2025 • 16:57
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
25. MAR 2025 • 16:57

Borgmester Jacob Trøst kommer for at klippe den røde snor, når Ekkodalshuset fredag den 28. marts holder en speciel indvielse.

Ekkodalshuset har nemlig hen over de seneste måneder arbejdet på en genetablering af det originale Ekkodalshus, som det stod i 1935, da Agnete Borgen Müller drev stedet.

– Fra 1974 og frem var det kun "halvdelen" af den oprindelig bygning, der stor tilbage i den form, som de fleste husker som "kiosken". Den var unægtelig i en så pauver forfatning, at vi overvejede enten helt at lukke den, eller som nu, genetablere den som den oprindelig stod, fortæller Christian Froberg Dahl i en pressemeddelelse.

– Vi valgte så det sidste. Den gamle "veranda", som den kaldtes dengang, og som vi har gendøbt den, var stedet hvor man mødtes i Ekkodalen og fouragerede efter/før en vandretur i Ekkodalen. Stedet, der vel egentlig var udgangspunktet for det, Ekkodalshuset er blevet i dag, fortsætter han.

Et lokalt arkitektfirma har tegnet bygningen ud fra gamle billeder, så man kunne komme så tæt på det originale som muligt. Nu står verandaen færdig som butik og café, og Christian Froberg Dahl glæder sig til at vise resultatet frem for alle med relation til Ekkodalshuset.



Elly Falkenstrøm, født Schmidt, der arbejdede i Ekkodalshuset i 1957, kommer til fredagens indvielse. Privatfoto


Ekkodalshuset anno 1935. Privatfoto

FÅ ABONNEMENT