Gaver til Kim Kock-Hansen
Mange af de personer, som var med i de tidlige år, er ikke mere, sagde Peter Haase og nævnte blandt andet Birthe Juel jensen, der var borgmester i Aakirkeby Kommune i 1993, da forslaget om et naturmuseum landede på hendes skrivebord.
Sven-Erik Jensen, Poul Nørgaard, Poul Aksel Eriksen og Søren Wolff fik også en tanke, mens den eneste tilbageværende af de oprindelige stiftere, Kylle Smed, stod lyslevende blandt gæsterne, stadig aktiv i støtteforeningen Natur Bornholms Venners bestyrelse.
Udover medarbejdere, venner og bestyrelsesmedlemmer var store dele af det bornolmske samfund repræsenteret på den store skiftedag. Blandt de mange gæster var Michael Almeborg fra DI Bornholm, Søren Friese, skovrider og chef for Naturstyrelsen Bornholm, illustrator Ben Woodhams, mangeårig guide og skribent Jeanne Cordua, biolog og forfatter Michael Stoltze, folketingsmedlem – og søn af Birthe Juel Jensen – Peter Juel-Jensen, samt professor Kurt Buchmann, og mange flere var mødt op for at sende direktøren godt afsted.