Det bliver et hotspot for krondyr

Krondyr kræver god plads, gerne åbne skove ved vådområder.

Turen
På landevejen Rønne-Østermarie gennem Almindingen er der efter skovgrænsen en sidevej mod højre. Den hedder Nydamsvej. Man fortsætter langs Almindingens gamle stengærde til anden sidevej på højre hånd, og her er en parkeringsplads, hvor man følger skovvejen sydpå cirka 500 meter til de store moser ved Hagemyr. Turen kan udvides efter behov.

Mange mennesker har kørt gennem bisonskoven i Almindingen. Nogle har gået ad stien til Svinemose for at se efter de store bisonokser, der siden 2012 har gået frit rundt i en 200 hektar stor indhegning. Den nye naturnationalpark er på over 1.150 hektar, og dermed bliver hegnet udvidet, bisonokserne får et større areal, og man vil derfor sjældnere se dem. Til gengæld skal der udsættes flokke af krondyr.

Krondyr kræver god plads, gerne åbne skove ved vådområder. En sådan natur er der ved Hagemyr i den nordøstlige del af Almindingen, og naturnationalparken vil være indenfor hegnet, og derfor vil Hagemyr blive et hotspot for iagttagelse af de store krondyr.

Kronhjorte vil blive udsat i den nye naturnationalpark.

Historien om Hagemyr

For 200 år siden var Almindingen ikke en skov, men kun et højtliggende område med lyng, sprækkedale og store moser. Fra 1800 blev det ved lov bestemt, at en del af lyngen skulle tilplantes med skov. Skovrider Hans Rømer begyndte at plante ædelgraner. Efter Hans Rømer død i 1836 udvidede hans efterfølger i 1843 Almindingen mod øst. Det gamle flade område med lyng og moser blev drænet med grøfter, og der blev plantet graner. Det skabte en stor revolution for den gamle hede.

For en halv snes år siden kom der en ny revolution.

Nogle traner på engene ved Hagemyr.

Naturstyrelsen ville genskabe den gamle natur med flere insekter, fugle og planter. Man lukkede grøfterne med jord, nåletræerne blev fældet, og mosen med engene kom tilbage. Året efter blomstrede engene, og både den grønne frø og løvfrøen kom tilbage. I dag yngler gråstrubet lappedykker, flere par grågæs, traner og ænder i mosen. Den næste revolution kommer, når den nye naturnationalpark åbner.

Vandretur til Hagemyr

Fra parkeringspladsen er der kun 500 meter til mosen og de åbne enge. Måske ses nogle grågæs, og skjult af græs lister et rådyr frem, stadig klædt i sin tykke og brune vinterpels. Nogle ravne skriger, der høres en stor flagspætte, tømmermanden er i forårshumør. Skovvejene er snorlige, man følger bare den lange vej mod syd. Nu gennem egeskov og grantræer. Under granerne er der flere steder store myretuer fra i fjor. De røde skovmyrer er nede i tuens varme og ses først oppe, når solen varmer.

Skovvejen udmunder på Rømersvej, hvor man ser hegnet til bisonokserne. Vejen er samtidig cykelvej og fører fra Almindingen til Paradisbakkerne. Vores rute går mod højre. Havde man gået ad cykelvejen mod venstre, ville man se en lille sumpet mose.

Mosen kaldes "Hjortesølen", måske fordi kronhjortene engang for længe siden har ligget og sølet sig med mosens mudder. Bornholms sidste kronhjort blev skudt 1776.

Der lever cirka 1.000 dådyr i naturen, ofte ses de indenfor bisonhegnet.

Til "Røverkærsvej" og "Fladhalle"

Kort efter mosen fører en sidevej til højre ved et vejkryds. Det er "Røvekærsvej", den fører retur til vores udgangspunkt. Hvis man har lyst til at se det mærkelige "Fladhalle", må der laves en kort omvej. Ved vejkrydset vokser øens største avnbøg, og derfra går stien sydpå. Kort efter ses en stor flad sten ovenpå mindre sten. Det er "Fladhalle", hvor der måske i ældre tider blev holdt tinge eller lavede ofringer. Ingen kender den sande historie.

Tilbage på sporet følges "Røverkærsvej" mod nord og møder åbne moser og enge. På de modsatte side af mosen er der skove med rester af en stor voliere, hvor øens jagtforeninger i 1964 havde 28 svenske tjurfugle gående. De store hønsefugle skulle udsættes til glæde for jægerne, nogle var syge ved ankomsten og smittede de andre. Alle tjurerne døde, og man har ikke forsøgt senere.

Passende nok kaldes næste sidevej for Jagtsporet. Den passeres, og kort efter følger man den næste sidevej mod højre, der fører til Hagemyr, og derfra er der kun 500 meter tilbage til udgangspunktet, parkeringspladsen. Rigtig god tur.

Den asfalterede Chr. X's Vej ved bisonskoven.

 

Fremtidsønsker

Den eneste tilladte kørevej for biler i den nye naturnationalpark er stadig Chr. X's Vej. For svagt gående og handicappede skulle man måske overveje at udvide kørevejene. De snorlige skovveje kunne gøres bredere og biler tillades fra porten ved Hagermyr og sydpå til Rømersvej. Andre af øens cykelveje har også kørende biler. Derfra viser et skilt vejen til højre mod den asfalterede Chr. X's Vej, og så kender folk ruten tilbage.

Hvor Naturstyrelsen mener, der er store chancer for at se krondyr, kan der etableres en holdeplads med udsigtsplatform og borde og bænke. Ved særligt store myretuer er der fra vejen små lette stier og skilte med tavler om myrernes liv.