Efter to coronaår, hvor turisterne på Bornholm næsten udelukkende talte dansk, har vi igen i år fået mange udenlandske besøgende, ikke mindst svenskerne, som har været savnet på Bornholm.
Nye tal viser, at til og med juni måned har Bornholm haft godt 18.000 svenske overnatninger mod blot 2.000 i 2021. Det oplyser Destination Bornholm i en pressemeddelelse.
En af grundende til nabolandets turister igen besøger øen, kan være den markedsføringsindsats der er foregået i flere måneder, mener direktør i Destination Bornholm, Pernille Kofod Lydolph.
Destinationen oplyser, at de har intensiveret presseindsatsen i Sverige, og at en række medier og influencers igennem foråret har besøgt Bornholm, og at det har har givet omtale i en række svenske dagblade, magasiner og på sociale medier.