Derfor er det uvist om den billigere taxi til flyturen vender tilbage

Derfor er det uvist om den billigere taxi til flyturen vender tilbage
Belægningsprocenten på flytaxi har til tider været så lav, at den ikke har været rentabel. Arkivfoto: Jacob Jepsen
TRANSPORT | ERHVERV | BORNHOLM | Tirsdag 14. september 2021 • 17:30

Corona lukkede flytaxi ned. Snart skal det besluttes, om den vender tilbage.


Dan Taxi på Bornholm havde inden coronakrisen en service, der hed flytaxi, som dog i forbindelse med corona for godt et år siden blev lukket ned, fordi der er tale om, at passagererne kører i en fælles hyrevogn, hvilket restriktioner satte en stopper for.

Princippet er, at folk deler en taxi til eller fra Bornholms Lufthavn, idet de enten bliver samlet op på vejen til lufthavnen eller bliver sat af de forskellige steder, de ønsker, ved hjemkomster.

Fordelen for passagererne er, at køreturen bliver billigere, fordi de kan dele udgiften med andre passagerer.

Hvorvidt denne ordning vender tilbage igen er dog uvist.

– Der er ikke taget endelig stilling til det endnu, siger Benny Jensen, daglig leder af Dan Taxi 4x48 på Bornholm.

– Men vi skal snart have det op at vende igen og finde ud af, hvad der skal ske.

Og hvem er vi?

– Det er os på Bornholm og Dantaxi, som vi er en del af. Og der sidder en ledelse, som bestemmer det meste. Men vi overvejer altså, hvorvidt vi skal genoptage flytaxi.

For lige nu er det vel ikke corona, der sætter en bremse på den ydelse?

– Nej, vi kunne godt etablere den igen, det er mere belægningen, der kan være et problem. For at det kan være en rentabel forretning, skal vi op på gennemsnitligt omkring to personer i bilen ad gangen, og vi lå nede omkring 1,4. Og det, vi kan være lidt nervøse for, er nu, hvor det har været væk i over et år, om belægningstallet så falder yderligere, siger siger Benny Jensen.

FÅ ABONNEMENT