'Der er ikke meget politisk magt i en forening med 11-12 medlemmer'

Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening arbejder på en egentlig sammenlægning med fiskeriforeninger i samme situation andre steder i landet.

Hvor længe giver det mening at bevare en forening for bornholmske fiskere? Det spørgsmål stiller man sig selv i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Indtil videre blæser svaret i vinden – og så alligevel ikke. De lokale fiskeres forening arbejder på en sammenlægning med foreninger på den anden side af Østersøen, som står i samme situation.

– Der er ikke meget politisk magt i en forening med 11-12 medlemmer. Det siger sig selv, lyder det fra formand Thomas Thomsen.

Så få medlemmer har fiskeriforeningen ikke på nuværende tidspunkt, men det kan være et spørgsmål om tid. En del medlemmer har fået at vide, at de kan få ophugningsstøtte, og nogle har allerede takket ja. Andre vil gøre det samme, men hvor mange ved foreningen endnu ikke. For at få udbetalt støtte skal fiskerfartøjerne være ophugget senest den 31. december 2023, og der skal også være anmodet om udbetaling senest denne dato.

– Vi kender ikke det endelige resultat endnu, altså hvordan vi står, når vi kommer ind i et nyt år. Selvfølgelig vil det blive en noget skrumpet forening. Vi kan risikere, at vi står tilbage med 10-11 aktive fartøjer, hvor de otte er fartøjer, som er her ved Bornholm, og det er fartøjer, hvor der skal supplerende indtægt til. De lever ikke ene og alene af fiskeriet, siger Thomas Thomsen.

Løn til konsulent

I den seneste tid har Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening brugt en del kræfter på at hjælpe medlemmer ud af erhvervet gennem ophugning. Sideløbende har foreningen arbejdet hen imod en sammenlægning i regi af det, som hedder Kreds Øst i Danmarks Fiskeriforening. Kreds Øst dækker udover Bornholm og Christiansø også Sjælland, Fyn og den jyske østkyst.

– Der er flere fordele ved stordrift, forklarer Thomas Thomsen og nævner mere politisk pondus som et eksempel.

Der er også andre udfordringer forbundet med at have så få medlemmer, som fiskeriforeningen risikerer at ende med efter ophugningsordningen.

– Der sidder konsulenter rundt omkring og arbejder for fiskeriet. Det giver sig selv, at 11 fartøjer ikke kan lønne, at der skal sidde en konsulent, og han vil også sidde og pille næse. Det er spørgsmålet, hvor meget arbejde, der vil være til ham med 11 fartøjer, siger Thomas Thomsen.

Fiskeriet var sygt

Når det er sagt, ønsker fiskeriforeningen heller ikke at rende af pladsen, så længe der er medlemmer, der har brug for den. Og det er der stadig, mener formanden.

– Der står nogle fartøjer tilbage, som ikke kunne få ophugning, fordi de ikke levede op til kriterierne. I Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening mener vi, at de kriterier var for restriktive. Man havde sat nogle referenceår, hvor fiskeriet rundt om Bornholm allerede var sygt, det var ikke normale år. Der er nogle, som havde ønsket at få en ophugning, men som ikke er kommet i spil, fordi de ikke levede op til kriterierne, siger formanden.

De medlemmer vil foreningen gerne tage en runde mere for i et forsøg på at overbevise politikerne om, at de også skal hjælpes, da det ikke er deres skyld, at fiskeriet er, som det er. Det kan så betyde, at foreningen står tilbage med endnu færre medlemmer. Til gengæld kan nogle købe mindre fartøjer, efter de har hugget op på østersøordningen.

– Det er ikke noget, der kommer til at give de store udslag, om vi skal drive en forening for otte, 12 eller 16 medlemmer, lyder det fra Thomas Thomsen.

Hvad er ophugningsordningen?

På baggrund af situationen i Østersøen med markante kvotenedgange for torsk over en årrække og den økologiske tilstand generelt, er der opstået et behov for at ophugge fartøjer, der ikke længere kan have et rentabelt fiskeri efter torsk i Østersøen. Ophugningsordningen er målrettet torskefiskere og skal bidrage til at mindske ubalancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i Østersøen.

Kilde: Fiskeristyrelsen