– Dette er grunden til, at der var så mange aflysninger. Der er meget at lære for os af denne episode, og alle vores teams, inklusive vores øverste ledelse, inklusive mig, er forpligtet til at sætte en stopper for alle problemer så hurtigt som muligt, udtaler han.
Selvom de aflyste bookinger slet ikke har været en del af de bornholmske husejeres frustrationer, så har de været en af årsagerne til et af de helt store problemer; nemlig problemer med at få fat på Dancenter, når lokummet brændte.
– På grund af de tidligere omtalte aflysninger oplevede vi en betydelig stigning i opkaldsvolumen, hvilket resulterede i at det blev vanskeligt for kunder, der forsøgte at nå os via telefon, forklarer Ritesh Agarwal.
Bureauet har derfor allerede oprettet et nyt callcenter i Aarhus som skal tage imod opkald fra kunderne, og så skal der sættes mere personale ind i lokalområderne, så husejere og gæster kan møde teamet efter behov.