– Men jeg ville aldrig anbefale ham at søge til Bornholm, hvis jeg ikke vidste, at han ville falde godt til hos JF, selvom han er langt hjemmefra. Her er virkelig højt til loftet, god stemning og spændende opgaver, der uden tvivl gør os klar til en branche, der hele tiden forandrer sig, fortæller Jonathan Aaris Henningsen.

Jonathan Aaris Henningsen har været elev hos JF-Data i halvandet år. Foto: JF-Data
Ifølge it-projektleder Peter Munch kan JF-Data blandt andet tiltrække unge fra Sjælland, fordi man tilbyder en arbejdsplads med stort udviklingspotentiale, hvor eleverne ikke kun bliver sat til at løse de såkaldt nemme opgaver.
– De kan så omvendt forvente af os, at vi tager dem ind som en ressource, der kan skabe gode resultater for vores kunder og rykke os i en retning, vi måske ikke havde set selv. Vi tror ganske enkelt på dem, ellers var de her ikke, siger han i pressemeddelelsen.