Caféejerens opråb til virksomheder: Brug jeres overskud på Bornholm

Torben Nørgaard mener, hele erhvervslivet har et ansvar for Bornholms ve og vel. Så de må spytte i fælleskassen

Bornholms Regionskommune er fattig. Ikke fattig på kultur og liv, men fattig i kroner og øre. Derfor bør velstående virksomheder være med til at spytte i kassen. Punktum.

Café Munters ejer hedder Torben Nørgaard. Han er egentlig ikke meget for at stille op til et interview, men kan alligevel ikke lade være. For Torben Nørgaard er helt bevidst om, at det bornholmske rige fattes penge, og derfor kommer han med et kærligt opråb til alle de virksomheder med sorte tal på bundlinjen. Giv en skærv og vær med til at løfte hele regionskommunen et trin op på alle områder.

Pengene er ifølge ham givet godt ud, for hvis Bornholms Regionskommune får en økonomisk håndsrækning til at finansiere mange af de projekter, kommunekassens kistebund ikke rummer midler til, vil det smitte af på hele øen i form af flere arbejdspladser og et rigere kulturliv, der kan tiltrække nye borgere til Bornholm. Samt være med til at tiltrække flere velstående turister.

Man får meget for en 10er

Torben Nørgaard vil på ingen måde agitere for, at alle virksomheder skal give det samme; kun at man skal overveje, om det er muligt at støtte, hvor man kan. Og det at donere en del af overskuddet er ifølge caféejeren en halvgratis omgang.

– Når vi giver 10 kroner til et godt formål, betaler skat jo 55 procent af dem, fordi det kan trækkes fra. Derfor koster det mig kun 4,50 kroner at støtte med 10 kroner, så på den måde giver vi faktisk en større del af vores overskud. For det er ikke ligesom, når Røde Kors kommer forbi med deres raslebøsse – der har jeg betalt skat af pengene. Vi har trods alt som virksomhedsejere mulighed for at støtte nogle gode projekter lokalt, og her kan vi trække alt fra i skat, så vores indsats giver meget mere for pengene. Jeg giver selv 10 procent af caféens overskud og støtter nogle gode projekter her. Caféen er en anseelig sponsor i Musikhuzet og støtter Barnets Blå Hus, som virkelig er et hjertebarn for mig, siger han.

Kommunekasse skal fyldes med private kroner

Men Torben Nørgaard er også helt bevidst om, at det er farligt budskab at buse ud med.

– Jeg kender gadens parlament. Noget af det er jeg immun overfor, men der er måske også noget, hvor jeg tænker ”arrhhh…. der skal jeg måske passe på her,” siger han, men fortsætter alligevel temmelig hurtigt. For nu er han ved at have talt sig varm.

– Jeg var med til denne her workshop om at udvikle Rønne og Rønne Bymidte. Der var et projekt med Dams Gaard, der ligger herovre bag musikhuset. Et projekt til 80 millioner kroner, og jeg mener, at de 50 kunne være finansieret med nogle fonde, der stod klar og sagde, at pengene er jeres, hvis I kan finansiere resten selv. Men vi har desværre ikke en kommunekasse, der er stor og dyb nok til, at vi kan tage imod med kyshånd for at udvikle og være lidt visionære. Det synes jeg fandeme er ærgerligt og trist, siger han.

Og det er så lige præcis her, han mener, at løsningen ligger lige for. Der er nemlig en model, som har været taget i brug andre steder med lignende udfordringer.

– Fremadrettet bør vi kigge på en anden form for funding. Der findes noget, der hedder BID. Der står for business improvement district, forklarer Torben Nørgaard.

BID er udbredt mange steder i verden, og der er også eksempler på det i Danmark. Det er et partnerskab mellem kommuner/regioner og virksomheder, hvor sidstnævnte forpligter sig til at bidrage med økonomiske midler for at gennemføre konkrete projekter.

I dag er Café Munter Torben Nørgaards livsværk. Men i fremtiden kommer der nok et nyt livsværk. Foto: Søren Strandman-Møller

Toiletkrise koster kassen

En BID-model kan strikkes sammen i flere modeller og til mange formål. Nogle steder er det blev brugt til at udvikle bykerner, som i sidste ende både skaber værdi for befolkningen og samtidig også for ejerne af de forretninger og restaurationer, der ligger i området, når det forskønnes.

Men BID kan også bruges på andre måder. Til at løfte kulturliv og forskønnelse af områder; det sidste er ifølge Nørgaard noget de har succes med i Hvidovre.

– Os, der driver forretninger her på Bornholm, tjener også penge på at være her. Det gælder ligeledes store virksomheder i byen, der går godt og laver pæne overskud hvert år. Der mener jeg måske, at vi er nødt til at erkende, at den tid, vi lever i, har vi en kommunekasse, der bliver udhulet mere og mere, siger han.

Torben Nørgaard mener, der er mange ting, som kommunen i dag er nødt til at spare på, men hvor besparelserne er med til at udhule værdien af byerne, hvilket i sidste ende dermed koster virksomhederne indtægter.

– Et lille eksempel er de offentlige toiletter, som I også skriver om i avisen. Der har kommunen svært ved at finde midler til at vedligeholde dem, og det er jo superærgerligt. Det er en lille ting, som ikke vil koste meget for virksomhederne at være med til at finansiere. Det vil betyde, at byen bliver et bedre sted at være, og det giver os i sidste ende en gevinst. Det samme gælder eksempelvis Dams Gaard-projektet. Hvis det bliver realiseret, vil det i sidste ende blive en gevinst for byen, og dermed også for erhvervslivet, siger han.

Jeg er ikke totalt socialist

Torben Nørgaard ønsker ikke at moralisere eller udstille nogle virksomheder, der ikke føler, de har overskud til at være med. Men lidt har også ret.

– Du skal ikke forstå det på den måde, at jeg er totalt socialist. Jeg er måske det, man vil kalde socialliberal, men jeg synes så også, at dem, der har de bredeste skuldre; de skal måske også være med til at løfte. Sådan er det jo også i folkeskolen. Når der skal bages boller til ét eller andet komsammen med klassen, så er det de samme forældre, der rækker hånden op. Det er dem, der har ressourcerne til det. Det er super, og derfor mener jeg også, at de virksomheder, der måske kan, og hvor det går godt, måske også har en forpligtelse, siger han.

Det beløb, man vil spytte i fælleskassen til udvikling af de forskellige områder på Bornholm, skal være fuldstændig frivilligt.

– Jeg siger ikke, at alle virksomheder skal give fem eller ti procent af deres overskud til fællesskabet eller til gode formål. Men dem, der kan, skal måske føle en større forpligtelse, end det de gør. Jeg kan bare se, at det ikke er alle, der er medlem af Destination Bornholm. På trods af, at de lever af turisme, vil man ikke betale nogle få tusinde kroner om året. Det synes jeg er synd og forkert, siger han og fortsætter:

– Der er også masser af forretninger i Rønne, som ikke er medlem af handelsstandsforeningen. Netto, der ikke vil være med til at betale til juleudsmykningen, og så videre og så videre. Og et eller andet sted er det jo heller ikke i orden. Men det, jeg vil sige med det, er, at vi har nogle muligheder, hvor vi er nødt til at tage skeen i egen hånd. Og vi kan ikke sidde og vente på, at kommunen kan løse de her projekter alene. Det tror jeg ikke, de kan. De har ikke pengene. De skal hele tiden afveje, hvor vi skal give pengene hen, slår han fast.

Mursten med lille signatur

Kulturlivet er noget af det, der ligger ham allermest på sinde. For når kulturlivet blomstrer, tiltrækker det flere ressourcer.

- Jeg synes, det er superærgerligt, at vi ikke…altså, jeg havde jo julelys i øjnene, da jeg så den der 80 millioner kroners-model, hvor der ville komme det der fantastiske kulturhus, hvor man ville blande unge og gamle i et hus. Og blandt andet også flytte biblioteket derned, som der var kæmpemodstand imod, hvilket jeg synes, er tudseærgerligt. Og kultur er på trods af alt, som Jon, der sad oppe på biblioteket sagde, så er det noget om dannelse; hvor flot og elegant og vigtigt, det skrevne ord er. Nogle gange er der nogle få sætninger i ens liv, der følger en, som man har læst på et tidspunkt i livet, som man fandt givtige. Så min drøm for Rønne ville fandeme være, at nogle af de her ting blev realiseret. Jeg ser bare, at kommunen ikke kan rejse 30 millioner til, at det her sker. Men de kunne måske rejse nogle af dem, og så er der måske nogle andre, der kunne rejse resten. Og så kunne man måske få en lille mursten med sin signatur på i den der kæmpebygning, der skal laves, og det vil også være fint. Det er noget, fællesskabet skal rejse, hvis det skal lykkes, siger Torben Nørgaard.

Hans mål med at få gang i debatten handler ikke om at pudse egen glorie, og der er allerede projekter i gang på øen, som ifølge Torben Nørgaard trænger til mere anerkendelse.

– Vi har Ocean Prawns på Bornholm, der gør en masse for de små virksomheder; især på østkysten. Det er fantastisk, hvis vi har nogle flere virksomheder, som måske tænker på fællesskabet, og det er inklusive mig selv. Tænk, at jeg kan være med til at hjælpe en sag som Barnets Blå Hus, hvor Skat betaler 55 procent af det. Det er da fantastisk – er det ikke?

Munter for seks år siden

Torben Nørgaard har boet på fire kontinenter, arbejdet i endnu flere lande og har faktisk slet ikke en baggrund i restaurationsbranchen, selvom han i dag svinger tallerkner over disken i sin egen café.

Han har i det meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med logistikløsninger til lufthavne, men da der kom småbørn til, vendte han og hans daværende hustru snuden hjemad og bestilte en flybillet fra Johannesburg til Bornholm. Med et par mellemlandinger.

Og efter nogle flere mellemlandinger, denne gang i karrieremæssig forstand, endte han for seks år siden pludselig med at købe Café Munter. Uden nogen erfaring fra den branche.

Der var lidt penge i egen lomme, lidt lån fra en ven samt en velvillig sælger, der ville låne ham resten. Så var kontrakten ellers klar til at blive underskrevet.

Alt andet end Rø

Café Munter bliver ikke Nørgaards sidste projekt. For der er flere ting, han endnu vil nå at prøve i sit arbejdsliv.

– Jeg kommer til at slå nogle kolbøtter i mit liv af de næste par år. Mine børn flytter hjemmefra til sommer, hvor de skal over at studere. Så sælger jeg nok mit hus på Balka, for det er på 280 kvadratmeter, og der er syv værelser, jeg aldrig kommer i, siger han.

Derefter kalder Rønne og en noget mindre bolig. For han vil gerne tættere på sin café, men det bliver måske på lånt tid. Café Munter får sandsynligvis nye ejere indenfor en kort årrække.

– Jeg kommer til at afhænde min forretning, og det er så spørgsmålet, om det skal være én eller to, der kører ind, mens jeg faser ud, eller om jeg må lave et clean cut og sælge butikken til nogle andre qua min alder, siger Torben Nørgaard.

Det med alderen betyder dog ikke, at han har tænkt sig at stille arbejdstræskoene; de skal bare være i en mindre størrelse.

– Det kunne også sagtens være, at jeg åbner en sommerforretning på Bornholm, siger han.

Hvor skal den så ligge?

– Den skal ligge alle andre steder end i Rø

Hvorfor ikke det?

– Jeg tror ikke, der kommer særlig mange igennem Rø.

Men så længe Torben Nørgaard er erhvervsaktiv på Bornholm, vil han fortsat bidrage til fællesskabet. Samt håbe, at flere vil følge trop. Så øen kan blive endnu mere attraktiv for alle, der allerede bor her, alle der skal få lyst til at bo her, samt alle dem, der bare gerne vil på besøg og nyde en bid af Bornholm.

Fakta:

Torben Nørgaard

Ejer af Café Munter i Rønne

Far til Sarah på 21 år og Daniel på 19 år

Han er selv 60 år gammel