Brian styrer øens største el-firma: 'Det skal være sjovt at stå op til sit arbejde'

Brian Tarp overtog direktørposten i Axel Sørensen A/S, da faderen fik hjerteproblemer. Han spørger sommetider stadig sig selv, hvad faderen ville have gjort, når han leder virksomhedens i faderens ånd. Men selv har Brian Tarp fået virksomheden til at vokse markant.

 

Erhvervsfyrtårnene

I en ny serie sætter Tidende fokus på de bornholmske erhvervsfyrtårne. I dag besøger vi el-firmaet Axel Sørensen A/S, hvor direktør Brian Tarp har haft tøjlerne siden 2001. Da overtog han firmaet sammen med sin bror efter deres far Svend Erik Tarp.

Brian Tarp var kun 27, da han uden ledererfaring og med kort varsel overtog direktørposten efter sin far i el-firmaet Axel Sørensen A/S tilbage i 2001. Alligevel er det gået firmaet over al forventning, og i dag er Axel Sørensen A/S øens største elinstallatør, ligesom virksomheden har fået sin egen vvs- og ventilationsafdeling.

– El, vvs og ventilation er tre meget sammenhængende fag efterhånden, og vi har fundet ud af, at der er meget store synergier imellem at have de tre fag. Så det giver rigtig god mening.

Det er der mange på især handel og erhvervsdelen, der har fundet ud af, fortæller direktøren, da Bornholms Tidende møder ham på Sandemandsvej i Rønne, hvor virksomheden flyttede til i 2016 – hundrede år efter den startede tilbage i 1916.

– Vi har jo allerede holdt 100 års jubilæum, så det er efterhånden et gammelt firma, smiler Brian Tarp og forklarer, at virksomheden oprindeligt begyndte som et lille el-firma i Aakirkeby, hvor hans far i sin tid arbejdede som dreng.

– Det var min fars papfar, der havde den lille el-forretning, men i 70'erne blev den opkøbt af Axel Sørensen, hvor firmaet flyttede til Rønne – Snellemark 39. Axel Sørensens søn, Poul Sørensen, førte det sidenhen videre. Og i 1981 overtog min far det sammen med en kompagnon, og siden har virksomheden været familieejet, siger Brian Tarp, som i 2004 fik sin yngre bror som kompagnon.

Men I hedder stadig Axel Sørensen?

– Ja. Vi er holdt ved navnet, fordi det er et gammelt firma tilbage fra 1916, og vi tænkte, der er ingen grund til at ændre på det, for folk kender os som Axel Sørensen.

Overtog efter fars sygdom

Brian Tarp, der er uddannet elektriker og elinstallatør, har altid vidst, at han gerne ville være det samme som sin far. Men at han skulle køre familiefirmaet videre, var han dog ikke fuldstændig sikker på, før det pludselig blev en mulig virkelighed.

– Min far havde dårligt hjerte og døde i 2005, men stoppede i 2000, og så overtog jeg i 2001 efter en måneds betænkningstid.

– Egentlig var det meningen, at min far skulle have været med på sidelinjen for at lære mig op, men han blev så dårlig, at han slet ikke kunne være med. Og et halvt år efter jeg begyndte, trak min fars kompagnon sig også ud af firmaet.

– Der var jo en masse folk i firmaet, som nok har brugt en del år på at lære mig op, siger han ydmygt, men han forstod også selv at følge med tidens strøm og tilføre el-firmaet masser af ny energi. Først med en vvs-afdeling i 2006 og siden med en ventilationsafdeling i 2012.

– El og vvs er jo smeltet mere og mere sammen rent teknisk. Og så så vi muligheden for at lave en vvs-afdeling. Den greb vi, siger Brian Tarp, som heller ikke var sen til at se mulighederne, da en luftforandring seks år senere nærmest bød sig til helt af sig selv.

– I 2012 var vi blevet hyret ind af enkeltmandsfirmaet Bornholms Ventilation for at hjælpe med at lave et stort ventilationsanlæg på Bornholmstrafikken, som det hed dengang.

For al ventilationsstyring er det efterhånden elektrikere, der laver, forklarer han.

– Og efter vi var nået et godt stykke ind i projektet, spurgte Niklas, som havde firmaet Bornholms Ventilation, om han ikke kunne komme med i flokken. For han havde et enkeltmandsfirma og hyrede hele tiden arbejdskraft ind som os. Han var træt af selv at skulle ud at skrive fakturaer, bestille varer og samle kunder. Han ville helst udføre opgaver og udregne tilbud. Og det kunne vi godt. Så købte vi ham, og i dag er han leder af vores ventilationsafdeling, der nu er kæmpestor.

– I dag er der også krav om, at der skal være naturlig ventilation på en arbejdsplads. For eksempel må kommunen ikke etablere nye kontorer, uden at der er ventilationsanlæg. Der skal tilføres noget frisk luft, så folk ikke går hen og bliver døsige, forklarer han.

Axel Sørensen A/S øens største elinstallatør, ligesom virksomheden har fået sin egen vvs- og ventilationsafdeling. Foto: Jacob Jepsen

Aldersspredning på over 60 år

Virksomhedens voldsomme vokseværk skabte dog snart pladsmæssige problemer.

– Dengang jeg overtog firmaet, boede vi midt på Snellemark. Der boede den gamle Poul Axel. I forbindelse med sit hjem, havde han firma ved siden af, og så havde de lager oppe på Rabækkeværket. Men i Snellemark er der jo ikke så mange parkeringspladser, og vi har vel omkring 48 firmabiler nu. Så alle var lidt sure på os, og det var også så frygteligt bøvlet. Fragtmænd kunne ikke komme ind med varer. Så i takt med, at det hele udviklede sig og blev større og større, skulle vi finde nogle nye lokaler, og så fandt vi stedet her og fjernede al indmaden og startede forfra, fortæller Brian Tarp, som i 2016 havde fordoblet sin medarbejderstab.

– Dengang jeg overtog firmaet i Snellemark, var vi lidt over 20, og da vi flyttede herud på Sandemandsvej var vi lidt over 40.

Hvad er jeres virksomheds dna?

– Nu har jeg lige haft jobsamtaler i sidste uge, og jeg fortæller alle her i butikken, at hvis man ikke gider stå op om morgenen til det, man laver, skal man finde på noget andet. Det er ligesom hovedessensen i virksomheden her. For dit arbejde skal være noget, du gider stå op til. Det lever jeg selv efter. Du skal synes, det er sjovt. For du lever kun en gang. Det synes jeg er noget af dna’et her i butikken. Og så skal man have det godt med sine kollegaer. Have det sjovt og så skal der også være alvor og arbejde. Hvis man kan balancere de ting, så er det nok grundpillen i hele butikken, siger den erfarne elinstallatør, som mener, at kammeratskabet i firmaet også er med til at holde folk i stødet.

– Jeg synes, vi har en meget god ping pong med vores ansatte. Nu er jeg direktør for butikken, med der er jo ikke langt til, at jeg kan sidde og tale med lærlingen om hans synspunkter på tingene og private ting, alt muligt. Så vi tager alle seriøst. Jeg synes, vi har en meget god føling. Der er meget frihed her, og det skal der også være. Frihed under ansvar. Og alle skal have det godt, uanset om du er vores lærling eller vores ældste mand, som snart er 80.

Mund til mund

Og så er kvalitet stadig vigtig, understreger han.

– Folk kender Axel Sørensen som et gammelt hæderkronet firma. Sådan vil vi i hvert fald gerne ses på. Vi har vores faglige stolthed, og vi gør vores ting ordentligt ud fra de aftaler, der er lavet. Kunderne er jo det, vi lever af. Så det er vigtigt at please og pleje kunderne, ellers kommer vi ingen vegne. Og så er det jo Bornholm, og her er det jo meget mund til mund. Så hvis du ikke opfører dig ordentligt, får du det at mærke på et tidspunkt, siger lederen, der har haft en vision for virksomheden fra begyndelsen.

– Hele min tankegang med at overtage var at videreudvikle det. Det, vi havde, var fint, men det er sjovt at udvikle og skabe, og det synes jeg er lykkedes. Vi har i dag 1.200 kvadratmeter og næsten 50 ansatte, siger han og smiler:

– Det har hele tiden været et mål for mig at være den største elinstallatør på Bornholm.

Og det er vi nu. Vi har altså næsten 50 ansatte og er den største installationsvirksomhed med de faggrupper, vi har, ligesom vi er den eneste virksomhed på Bornholm, der har de tre faggrupper inde under et tag.

Hvor meget omsætter i for om året?

– Ahh, det er et tal, man ikke vil ud med, smiler virksomhedsejeren.

– Det er en hemmelighed.

– Men det stiger hvert år. Indtjeningen følger heldigvis med. Vi har selvfølgelig haft nogle år, hvor det flader lidt ud. Men jeg tror ikke, det er forkert at sige, at de seneste 10 år har det kun været stigende, siger han og tilføjer:

– Det lyder mærkeligt, men covid var faktisk en rigtig god tid for os, for vi har lavet rigtig mange ting for hospitalet og testcenteret. Vi havde en måneds tid, hvor vi lige trådte lidt vande og tænkte: skal vi nu til at afskedige folk eller sende dem hjem på nogle af de ordninger, der kom. Og ellers har vi ikke mærket noget. Men modgang kommer der nok af med alt det, der sker i verden. Det tænker jeg også rammer Bornholm på et tidspunkt.

– Vi kan godt mærke, at den lille stykke procentdel, vi har privat, begynder at trække næsen lidt til sig. Og det kan jeg godt forstå. Hvis man ikke kan få træpiller, og man tænker 'slukker de for strømmen' og elprisen stiger. Så det kan vi godt mærke er lidt dalende, men ellers kører vores større kunder som for eksempel Region Hovedstaden, hospitalet, Molslinjen og TV2 stadig på.

Brian Tarp er selv uddannet elektriker. Foto: Jacob Jepsen

Flere specialopgaver

Selvom Brian Tarp med 21 år ved roret efterhånden er gammel i gårde, byder branchen stadig på masser af spænding og modstand, som kræver lys i pæren.

– Nu er jeg jo selv uddannet elektriker, og elfaget det buldrer jo bare derudaf med nye ting hele tiden. Jeg kan ikke følge med længere. Men det kan mine kollager heldigvis, de sidder med fingeren på pulsen. Men det er jo et fag, der udvikler sig eksplosivt, siger han og nævner, hvordan det blandt andet gælder de ABA-anlæg, som man sætter op som brandalarmer.

– Der er jo desværre sket nogle ting rundt omkring, hvor der er nogle hoteller, der er brændt ned, og der er nogle plejehjem, der har været udsat for brand. Så reglerne er blevet skærpede.

Og ABA-delen med brandalarmeringen tonser også derudaf. Også på Bornholm. Så det laver vi rigtig meget af.

Det er for eksempel et krav, at der skal være brandalarmering på et plejehjem. Og firmaet har mange af den slags opgaver for kommunen, private og hoteller, forklarer han.

– Det er en del af elbranchen, der har udviklet sig, så derfor uddanner vi en del af vores personale specifikt til det. Hvor vi før var en mand til det, har vi nu syv stykker, der har uddannelsen. Derfor har alle vores medarbejdere en grunduddannelse, men er mere eller mindre specialiserede indenfor nogle ting. Vi har for eksempel også tre mand, der kører rundt og laver elevatorer og rulletrapper. Nu er der ikke, fordi der er så mange rulletrapper på Bornholm, men vi laver rigtig meget elevator, ligesom vi har mange opgaver, som omhandler it og al kommunikation, siger han og tilføjer.

– Så det der med hr. og fru Jensen og stikkontakter og lamper, det gør vi også, men det er en meget lille del. Vi vil meget gerne lave det, hvor der er lidt mere kød på.

Fulgte i faderens fodspor

Som elektrikeruddannet leder ved han, at det er en fysisk lovmæssighed, at man får spænding ud af modstand, så den er der rigeligt af i øjeblikket.

– Udover verdenssituationen med prisstigninger og inflation, som godt kan give problemer, så er vores største udfordring at få kvalificeret personale. Især indenfor vvs er der flere afgange end tilgange. Måske fordi unge mennesker tror, det kun er kloaker og toiletter. Men det er det overhovedet ikke. Så vvs er rigtig hårdt ramt. Og indenfor el, hvis vi ikke vedbliver med at uddanne folk, så tror jeg det bliver rigtig op ad bakke fremadrettet.

Hvad var det selv der tændte dig i siden tid, da du valgte at bliver elektriker?

– Det var, fordi min far var det. Jeg har altid set ham som elektriker og syntes, faget lød spændende. Der var mange i vores familie, der var elektrikere. Og så har det altid interesseret mig, hvordan pokker du får den pære til at lyse, siger han og ser mod lamperne i loftet.

– Så den basale nysgerrighed var det, der gjorde det for mig. Men målet for mig var samtidig også på et eller andet tidspunkt at blive selvstændig. Det har jeg hele tiden vidst. Men ikke nødvendigvis, at det skulle være et el-firma, men nu var det det, som lå til højrebenet, siger Brian Tarp, som ledelsesmæssigt er nået langt i forhold til dengang, han satte sig i direktørstolen som 27-årig.

– Jeg kom jo til med en baggrund som elektriker og havde ikke en hat forstand på ledelse udover, at jeg nogenlunde vidste, hvordan min far havde gjort det, og jeg synes til en vis grad, at jeg stadig efterlever hans ledelsesstil – jeg tænker i hvert fald ofte på, hvordan min far ville have gjort det. For jeg så ham i hvert fald som en meget respekteret og vellidt virksomhedsindehaver og leder. Så tænkte jeg, det kan vel ikke gå helt galt, hvis jeg prøver at gå den vej, siger han med lys i øjet.

– Ellers lærer man utrolig meget henad vejen. Rollen som leder er efterhånden mere pædagog og psykolog på nogle punkter, siger han og griner.

– Og jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre. Man lærer utrolig meget om mennesker og sig selv, når man har med ledelse at gøre, og det synes jeg er interessant. Om jeg skulle have været leder af en el-butik eller en ventilationsforretning, er sådan set lige meget, tror jeg, men det, der er sjovt for mig, er at skabe noget og at lede.

Ærlighed og retfærdighed

For Brian Tarp er der nogle simple værdier, han leder sig virksomhed efter.

– Jeg kan godt lide, at man kan finde ud af den der balance imellem at have det sjovt og være alvorlig og udføre et stykke arbejde. Og jeg vægter frem for alt ærlighed og retfærdighed højt. Der er ikke noget værre for mig, end hvis man er uærlig. Jeg kan godt lide, når tingene bliver sagt rent ud af boksen. Og uretfærdighed? siger han og ryster på hovedet.

– Jeg kan slet ikke have det. Så hvis jeg bliver uretfærdigt behandlet af kollager, kunder eller samarbejdspartnere, så kan jeg godt tænde af. Der skal være en fornuftig ping pong, og man skal være ærlig overfor hinanden. Men gennem tiden har man jo lært, at der er nogle, du kan arbejde sammen med, og andre kan man ikke med. Og min erfaring er, at det ikke er værd at bruge tid på dem, man ikke kan samarbejde med. Så dem skiller vi simpelthen fra.

Så fyrer du dem?

– Hvis det er ansatte, der laver uro eller ballade, så må man tage dem ind til en samtale og snakke med dem. Men hvis de længerevarende ikke passer ind i flokken? Det gider vi ikke.

Og det skal ikke lyde hårdt og brutalt og ubarmhjertig, siger han og tøver.

– Men man kan jo ikke med alle. Og når man ser på det fra min side, så har man nogle resurser, og man skal behandle sit personale godt. Men hvis der er for meget fnidder i krogene, og der er nogle, der prøver at ødelægge den gode stemning eller ikke præsterer, så må de finde sig noget andet. Den der negative spiral kan påvirke andre. Det har man da lært igennem tiden, siger han og bløder op i et smil.

– Nu har jeg haft butikken i over 20 år. Så det lærer man. Man bliver lidt en menneskekender. Også når man ansætter folk, så kan man efterhånden bedre gennemskue nogle ting og ved, hvad man skal spørge ind til efterhånden.

Det sammen gælder samarbejdspartnere, fortæller han.

– Hvis du har nogen, du ikke kan samarbejde med, og det kun er envejskommunikation, så gider jeg simpelthen ikke. Hvis der så bliver mindre arbejde på grund af en samarbejdspartner, så skærer vi hellere ned end som at please. Det gider vi ikke, siger Brian Tarp, der også bruger sin kone meget som sparringspartner.

– Hun er vores revisor, så vi har meget arbejdssnak. Men det har vi selv valgt. Begge vores forældre var selvstændige, så vi forstår hinanden. Hun er også min største kritiker, og det er skidegodt. Hun pakker ikke tingene ind. For hun kan godt se, når jeg er et surt gammelt røvhul, der kommer hjem fra arbejde, men så siger hun ”lad dog være, gør dog sådan og sådan”.

Svære beslutninger bliver sværere

Direktøren sukker, inden han svarer på, hvad de sværeste øjeblikke har været som leder.

– Ja, det er, når en ledende medarbejder siger op, eller der skal tages nogle rigtig store beslutninger, eller der er store konsekvenser ved nogle beslutninger, man tager, og det går ud over nogen, som måske ikke er helt berettiget. Det er aldrig sjovt. Jeg er nu 48 år, og jeg synes faktisk, det med tiden nogle gange bliver sværere og sværere med de der ting. Man skal ikke tage det personligt. Men det bliver sværere og sværere, synes jeg. Man tænker mere over tingene, fordi man ved, hvad de betyder. Og det tager mig for eksempel længere tid at komme over at fyre en medarbejder, end dengang jeg var yngre, siger han og ser op.

– Så jeg kan godt mærke, at jeg er ikke her, til jeg skal pensioneres. Det kan jeg ikke. Det ved jeg allerede godt. Min far havde dårligt hjerte, og jeg tror til dels, det skyldtes hans arbejde. For han skånede ikke sig selv.

Hvad er det der slider mest?

– Det er de tunge beslutninger, der kan være. Fyringer eller samarbejdspartnere, der skaber problemer med en opgave, hvor økonomien ikke hænger sammen, eller hvis man skal være rigtig ubehagelig overfor en samarbejdspartner eller en kunde, siger han og tilføjer:

– Det er jo ikke, fordi de skal spille efter vores fløjte, men hvis der ikke er en fælles forståelse for hinandens forretning, så må man skille den samarbejdspartner fra. Dem har der været nogle af. Og det synes jeg tærer mere og mere, siger Brian Tarp, der dog ikke har tænkt sig at forlade direktørrollen i den nærmeste fremtid.

– Det bliver ikke i morgen, men jeg er her heller ikke, når jeg er 70. Men så længe jeg stadig kan leve efter mantraet – det er sjovt at stå op om morgenen – så er jeg her, smiler direktøren, der ser lyst på firmaets fremtid.

– Nu har jeg lige siddet og lavet en aftale med en god samarbejdspartner, der netop har vundet en aftale om alt, der skal laves for Forsvaret i hele Danmark de næste fire år. Og så laver vi alt for dem på Bornholm. For de har ikke nogen afdeling på øen. Så det er os, de bruger til det. Så der er altid noget at lave, siger direktøren glad og tilføjer:

– Og så kan jeg godt lide at sætte ting i gang. At drifte. Det er jo med at udvikle og ikke afvikle. Og det kan jeg godt lide. Så længe jeg sidder bag bordet derinde, så er det at vækste, griner han.

– Til vi ikke kan mere. Det har selvfølgelig begrænsninger. For en ting er at få personale, der kan løbe rundt og lave tingene, men jeg skal også have noget administrativt personale, der kan følge med.

Er det dit mål at udkonkurrere alle de andre el-firmaer på øen?

– Naaaaj, det vil jeg ikke, smiler han.

– Der skal være noget sund konkurrence, ellers nytter det jo heller ikke noget. Men jeg vil også gerne fortsætte med at udvikle internt i butikken og se på, om vi kan gøre tingene bedre og anderledes. For folk må gerne sige: ”Hold da op, jeg kunne godt tænke mig at arbejde hos Axel Sørensen”.

– Det ville være målet.

 

Blå bog

Brian Tarp. Født 1974.

Direktør og medejer af Axel Sørensen A/S siden 2001. Er også sammen med sin bror ejer af Tarp ejendomme. Uddannet elektriker og elinstallatør. Har efterfølgende taget kurser i ledelse og virksomhedsøkonomi. Gift og far til to.

 

Fakta

1979: El-forretningen købes af Axel Sørensen.

1981: Brian Tarps far overtager virksomheden sammen med en kompagnon

2001: Brian Tarp og hans bror overtager firmaet efter deres far Svend Erik Tarp.

2006: Udvider med en vvs-afdeling.

2012: udvider firmaet med en ventilationsafdeling

2016: Virksomheden flytter adresse fra Snellemark til Sandemandsvej.