Bliv mester i værtskab

Bliv mester i værtskab
Superværten Christian Froberg Dahl fortæller om service og kundepleje på BCBs morgenmøde på Tidende den 24. januar. Foto: Anette Vestergaard
NOTITS | ERHVERV | Mandag 15. januar 2024 • 19:00
NOTITS | ERHVERV | Mandag 15. januar 2024 • 19:00

Christian Froberg Dahl deler ud af sine guldkorn på åbent BCB-møde.

Business Center Bornholm åbner den 24. januar undtagelsesvist dørene for alle i detailbranchen, der gerne vil udvide deres viden og netværk.

Det sker på et morgenarrangement, som er dedikeret til kunsten at udvise godt værtskab i detailhandelsbranchen, og dagens oplægsholder er Christian Froberg Dahl fra Ekkodalshuset. Han er ifølge BCB kendt for sin ekstraordinære evne til at skabe mindeværdige kundeoplevelser for de besøgende i restauranten, sideløbende med at han gennem ti år har opbygget en solid markedsføringsplatform for sin forretning via sociale medier.

Med afsæt i dette vil Christian Froberg Dahl fortælle om sin tilgang til værtskab og public relations, og komme med bud på, hvordan hans erfaringer kan overføres til detailhandelen.

Arrangementet er en del af en række af ERFA-gruppemøder for detail, men denne gang har BCB valgt at åbne dørene for alle i branchen. Man er desuden velkommen til at medbringe kolleger eller kontakter, der vil kunne drage nytte af erhvervsmandens erfaringer.

Mødet er fra klokken 8-10 i Bornholms Tidendes kælder på Nørregade 11-19 i Rønne. Tilmelding påkrævet.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT