Investeringerne skal være med til at sikre, at Bornholms Regionskommune når i mål med sin energistrategi, herunder at strøm- og varmeproduktionen i kommunen i 2032 er fossilfri.
Selskabet skal desuden bidrage til kommunens delmål om at opsætte solceller svarende til 50 MW på Bornholm realiseres.
– Med et bornholmsk ejerskab sikrer vi, at værdien af den grønne strøm giver værdi for Bornholm og bornholmerne. Med selskabet styrker vi den grønne omstilling på øen, vi skaber lokal vækst og arbejdspladser, og så får vi mulighed for at investere i tiltag, der samtidig skal holde prisen nede for vores forsyningskunder. Det gælder både forsyningen af el, vand, varme og spildevand, siger Claus M. Andersen, administrerende direktør i Beof.
Kommunalbestyrelsen skal behandle sagen torsdag den 19. september.
Kapitalen til investeringerne stammer blandt andet fra salget af el-nettet til EWIII i 2021.