Der er tale om et webinar og en efterfølgende workshop, som vil give deltagerne en dybere forståelse af ESG-konceptet og dets store betydning for virksomheder nu og i fremtiden.
Begrebet er blevet et afgørende emne for virksomheder over hele verden. Det refererer til de tre centrale områder, hvor virksomheder skal tage ansvar: miljømæssige faktorer, sociale faktorer og god selskabsledelse.
Virksomheder, der effektivt integrerer ESG-principper i deres forretningsstrategi, opnår ifølge pressemeddelelsen ikke kun bedre risikostyring og bæredygtighed, men kan også drage fordel af forbedret omdømme, øget konkurrenceevne og adgang til kapital.
ESG-arrangementerne er en invitation til bornholmske virksomheder, uanset deres størrelse eller branche, til at udforske ESG-konceptet og opnå en konkurrencemæssig fordel. Arrangementet giver deltagerne mulighed for at lære af de erfarne eksperter fra rådgivningsvirksomheden Transition, og er en fantastisk mulighed for virksomheder til at tage et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig og ansvarlig fremtid.