Bygavekortet er en af Rønne Handelsstandsforenings succeser. Derfor sprang i det øjnene, da Jørn W. Hansen fra Klemensker i et læserbrev beskrev, hvordan han havde oplevet at få det afvist som betalingsmiddel i en butik, som ifølge ham figurerer som en af dem, hvor man kan bruge bygavekortet.
Kasserer Susanne Wridt var en af dem, som bemærkede læserbrevet. Hun bemærkede også, at det ikke fremgik, hvilken butik der var tale om, så det er hun ved at finde ud af.
– Ellers kan jeg ikke gøre noget ved det, siger hun.
– Måske er der en, der står og ikke ved, hvad de har med at gøre. Det er bare mennesker jo, begge veje, så der kan være fejlinformationer. Det er heller ikke sikkert, at han har været i en butik, hvor de tager det overhovedet. Er de overhovedet medlem af Rønne Handelsstandsforening? Jeg ved ingenting.