Naboer frygter 'nomader' – butikker drømmer om vækst

Den midlertidige arbejderbydel i Aakirkeby blev tirsdag foldet ud af kommunen. De nærmeste naboer troppede op med moderat skepsis, mens andre i byen drømmer om øget omsætning, styrkede foreninger og byudvikling.

Godt 40 beboere fra lokalområdet er tirsdag aften mødt op på Hans Rømer Skolen for at blive klogere på den midlertidige pavillonby, som fra sommeren 2027 efter planen skal huse de tilrejsende, der skal bygge Energiø Bornholm. Frederik Tolstrup (V) byder velkommen.

– Vi skal have nogle arbejderboliger, så det ikke er min VVS'er, der render rundt nede i Sose, siger borgmesteren om den midlertidige pavillonby.

Små værelser og campingvogne

Kommunen har i første omgang indgået en aftale med Energinet, der forventer at få brug for boliger til cirka 300 arbejdere, når byggeriet af transformerstationen kulminerer i 2029-31.

Hovedparten skal bo i små værelser i pavillonbygninger, men der bliver også plads til campingvogne på arealet i den vestlige del af Aakirkeby.

Pavillonerne får to etager med 20 værelser på hvert niveau. Lokalplanen skaber mulighed for, at der kan placeres op til 11 pavilloner i den nye, midlertidige bydel - altså 440 værelser i alt.

Efter lederen af planafdelingen har præsenteret grundtankerne bag den lokalplan, kommunen er i gang med at forberede, åbnes der for spørgsmål fra salen.

By over mark

John Ramsing, der er blandt de nærmeste naboer på Kløvervænget og sidder i bestyrelsen for den lokale beboerorganisation, lægger for: Han undrer sig over, hvorfor kommunen foretrækker at samle de mange arbejdere inde i byen.

– Hvorfor har man ikke valgt en placering tættere på arbejdsområdet? spørger han.

– Jeg synes ikke, det er et dårligt areal, men jeg har ikke været med til at træffe beslutningen, siger borgmesteren, der flere gange understreger, at han forstår naboernes frustration.

Anne Thomas (S), formand for Miljø- og Erhvervsudvalget, ser det som en fordel, at arbejderne kan "dalre over og købe en pakke kiks" og skabe omsætning i byens butikker og aktivitet i foreningerne.

– Vi kunne godt tænke os, at arbejderne bliver så forelskede i Bornholm, at de slår sig ned. Og det er der ikke særlig stor chance for, hvis de bor på en mark ligesom nede ved Femern, siger Anne Thomas.

Stier og respektafstand

Borgermødet foregår i en konstruktiv ånd, hvor naboerne først og fremmest stiller spørgsmål og undlader at kritisere arbejderboligerne alt for direkte.

Men bekymringerne over at få flere hundrede udenlandske nomader og to etager høje bygninger som naboer er til stede i salen.

En af de nærmeste naboer vil have kommunen til at konkretisere den "respektafstand", som tænkes ind i lokalplanen. En anden spørger skeptisk ind til, hvordan kommunen vil sikre, at arbejderne ikke vandrer forbi boligerne, men følger de nye stier, som skal etableres, før de første flytter ind.

En tredje foreslår, at kommunen tillader pavilloner i tre etager i de mest velegnede områder, så man kan nøjes med én etage nærmest naboerne. Det afviser kommunens tekniske direktør, da det vil få udgifterne til at stige.

– Aftalen om to etager er lavet med Energinet, siger Lisbeth Røgind.

– Hvis der kommer 300 arbejdere, hvor skal de så gå til læge og tandlæge, når der er mangel i forvejen?, spørger en kvinde.

Svaret lyder, at opgaven med at behandle arbejdere, der får det dårligt, tager entreprenørerne sig af, så det vil ikke gå ud over lokalbefolkningens muligheder for at komme til lægen.

På tirsdag er de nærmeste naboer inviteret til et dialogmøde med kommunen, hvor man kan gå i detaljer med pavillonernes placering, beplantning, afskærmning og det nye stisystem.

– Vi vil rigtig gerne snakke om, hvordan I helst vil have det, siger Lisbeth Røgind.

Om stierne forklarer hun, at belysningen skal lede arbejderne væk fra boligområdet og landevejen, hvor der ikke er anlagt et fortov.

Hvorfor ikke permanente?

Blandt de tilstedeværende er der også flere, som glæder sig til at tage imod byens midlertidige beboere og tror på, at det kan styrke byens forretninger og foreninger.

Formanden for Aakirkeby Borgerforening, Niels Lohmann, er positiv. Tidligere på året har virksomheder i byen etableret gruppen Aakirkeby Erhverv, der vil arbejde på at få så meget som muligt ud af Energiø Bornholm. Niels Lohmann opfordrer til, at der på lignende vis skal oprettes en kultur- og fritidsgruppe, der kan styrke byens forenings- og kulturliv og invitere de flere hundrede gæstearbejdere indenfor.

Borgerforeningen så dog gerne, at kommunen havde prioriteret permanente boliger frem for en midlertidig pavillonby, der løbende bliver udvidet og indskrænket efter behov.

Ann Rubæk Nielsen (S) svarer, at bygherren og entreprenøren ikke er villig til at dække udgifterne med huslejen.

– Der er betydelige prisforskelle, så det ville Energinet aldrig nogensinde kunne etablere, forklarer formanden for kultur- og lokalsamfundsudvalget.

Det ærgrer borgerforeningen.

– Jeg havde en drøm om, at kommunen havde nogle penge at investere sammen med Energinet, så boligerne kunne blive permanente, konstaterer Niels Lohmann.

Den eksisterende vej, Kannikevangen, forlænges mod syd og knækkes 90 grader mod øst, og fra enden af vejen anlægges stier i retning af centrum.

Annsofie Gundelach, der leder planafdelingen, pointerer, at man kan genbruge de nye veje og stier, hvis der er appetit på at bygge boliger, når pavillonerne er væk. Men til den tid vil det kræve en ny lokalplan, for kommunen har vanskeligt ved at udarbejde en faseopdelt plan, der først tillader arbejderbyen i en årrække.

"Ikke det fedeste"

Efter en times præsentation og debat hører spørgelysten op, og deltagerne inviteres til at gribe fat i kommunens folk og politikere på tomandshånd.

Borgmesteren runder af med en sympatierklæring rettet mod alle dem, der allerede næste år kan få noget andet at kigge på fra stuen eller haven.

– Jeg forstår udmærket godt, at det ikke er det fedeste pludselig at få 300 naboer.