Det kor tilslutter den nyvalgte formand for Ældre Sagen på Bornholm, Steen Thomsen, sig også gerne. For ja, han tror også på, at det kan gøre det attraktivt at arbejde videre, man han påpeger også, at dels er det vigtigt dertil at få ændret reglerne for enlige pensionister eller par hvor begge er på pension, så der ikke bliver modregnet, hvis de vælger at arbejde, dels er det vigtigt, at sikre gode arbejdsforhold for de ældre borgere der, hvor de bliver ansat.
Hvad angår første problematik, de enlige pensionister eller par, hvor begge er på pension, så forklarede Lars Søgaard Hansen, som er pensionsspecialist i Söderberg & Partners, forleden, at der faktisk er flertal i Folketinget for at fjerne modregningen i egen folkepension.
– Det er dog ikke vedtaget endnu, men forventes vedtaget med tilbagevirkende kraft, og eftersom flertallet er på plads i den nye regering, må det formodes blot at være en formalitet, sagde han og tilføjede:
– Og det vil jo betyde, at det vil kunne betale sig for et par, hvor begge eksempelvis er folkepensionister, at gå ud og tage sig et sommerjob.
Til gavn