Det en god idé at tjekke din forsikring nu

NYHED | ABONNENT | 12. JAN 2023 • 15:30
NYHED | ABONNENT
12. JAN 2023 • 15:30

Med nye regler siden nytår er der risiko for, at man betaler for meget for sin forsikring i tilfælde af, at man bliver uarbejdsdygtig.

 

Har man tegnet en form for forsikring for at sikre sig i tilfælde af, at man skulle blive uarbejdsdygtig og komme på førtidspension, vil det være en god idé lige at tjekke den.

Det påpeger pensionsspecialist Lars Søgaard Hansen fra Nexø, som er partner i Söderberg & Partners.

Han fortalte forleden i Tidende om, at ny lovgivning betyder, at siden nytår bliver der ikke længere foretaget modregning for ægtefælles eller samlevende partners indtægt i førtidspension og folkepensionstillæg.

Det er altså nu sådan, at hvis den ene part får tilkendt en førtidspension, mens den anden stadig arbejder, bliver førtidspensionen ikke længere reduceret på baggrund af den arbejdende parts indkomst, hvilket Lars Søgaard Hansen vurderer potentielt kan betyde en forskel på mellem 45.000 og 80.000 kroner om året for parrets husholdning.

– Men når folk har tegnet en forsikring i tilfælde af, at de skulle blive uarbejdsdygtige, har man jo taget højde for, at en ægtefælleindkomst ville blive modregnet i de offentlige ydelser, ligesom ens egne forsikringer også har modregnet offentlige ydelser, siger han.

– Ud fra de forhold har man tegnet sin forsikring, og den har så været nødt til at blive relativt høj, specielt hvis man eventuelt har en ægtefælle eller samlever, der tjener mange penge, for så får man næsten ikke noget fra det offentlige. Men nu er modregningen på baggrund af samleverens eller ægtefællens indkomst jo bortfaldet, og dermed er der ikke længere brug for den høje forsikring.


Søjlerne viser den fiktive person Anders Andersens situationj. Han er dækket for 175.000 kroner per år ved uarbejdsdygtighed – men kan ikke på noget tidspunkt få mere end 139.200 kroner om året udbetalt fra sin forsikring på grund af reducering af ydelsen.

 

Tjek!

Lars Søgaard Hansen mener simpelthen, at der nu er en masse danskere, der i en eller anden størrelsesorden er overdækket på deres forsikringer af denne type.

Derfor bør man huske at tjekke, hvor meget man er forsikret for, og hvor meget man betaler for det.

Og så er der en chance for, at man kan reducere sin forsikringspræmie?

– Ja. Måske betaler man op mod 3.000 kroner om året per 100.000 kroner, man er forsikret for, siger Lars Søgaard Hansen.

– Og er du 100.000 kroner overdækket i tilfælde af sygdom, kan det være, du hellere vil spare de penge nu. Du vil alligevel aldrig få den overforsikring udbetalt. Der vil være en procentdel af danskerne, der oplever, at det er der, de står med deres uarbejdsdygtighedsforsikring. Og forsikringsselskaberne ved det ikke, for de ved ikke, om folk er gift eller samlevende, så de gør ingenting. Det er noget, man selv skal tjekke, ellers fortsætter opkrævningerne som hidtil. Undtagelsen er, hvis din virksomhed har valgt en løsning med automatisk tilpasning – så ændrer pensionsselskaberne automatisk denne tilpasningsmodel til de nye modregningsregler.

Alle pensionsselskaber har en passage i deres betingelser, hvor der står, at deres samlede dækning fra det offentlige og udbetaling fra en forsikring ikke må overstige den løn, der tidligere blev opretholdt, eller mere præcist 92 procent af lønnen efter arbejdsmarkedsbidraget.

– Ellers vil det blive reduceret ud fra tesen om, at nogle ansatte ikke vil have travlt med at raskmelde sig, hvis det samtidig betyder en indtægtsnedgang, forklarer han.

92 procent

Reglen medfører, at det er ligegyldigt, om man dækker sig ind for 80 procent af sin løn og samtidig bliver dækket eksempelvis 50 procent af sin løn fra det offentlige – den samlede udbetaling vil aldrig komme til at overstige 92 procent af den tidligere løn.

– Derfor kan du potentielt betale forsikringspræmie for en dækning, hvoraf du kun vil komme til at modtage en reduceret udbetaling, siger Lars Søgaard Hansen.

– Så det har altså en betydning, hvis man tidligere i sin dækning har taget højde for en modregning i de offentlige ydelser, som ikke længere findes. Man må regne med, at der er en gruppe, som efter den 1. januar vil være overforsikret og betale præmie for en forsikring, de ikke længere modtager den fulde udbetaling fra.