Vi skal indse, at fattigdom er politisk bestemt

Som reaktion på Iben Buschs gæsteleder i Tidende om sociale skævheder påpeger Laura Kofod, at Buschs partifæller på Christiansborg har et medansvar.

Iben Busch (K) sætter i sin gæsteleder i sidste uge fokus på fattigdommen på Bornholm og spørger, om vi hver især er villige til at gøre mere for at hjælpe folk, der er i nød.

Alle de mennesker, der står bag maduddelinger, blandt andet i Stop spild af mad, deler ud af deres overskud i Hjælp Bornholm, er frivillige på sommerlejre, gør et sindssygt vigtigt og helt nødvendigt arbejde. Så langt er jeg enig i Ibens leder. Men kan det være rigtigt, at der i et rigt samfund som vores er mennesker, der ikke har råd til mad og basale fornødenheder? Det mener jeg ikke det burde.

Desværre er det lige nu virkeligheden for alt for mange. Ser man på antallet af mennesker, der lever i fattigdom, så har der, som Iben også skriver, været et fald de seneste år. Faldet kommer af to ting: 1) historisk lav ledighed og 2) indførelsen af et midlertidigt børnetilskud til mennesker på kontanthjælp ved det sidste regeringsskift.

Det underste sikkerhedsnet, kontanthjælpen, er politisk bestemt, og for mange mennesker er det at blive grebet i det laveste sikkerhedsnet lig med et liv i fattigdom. Det er det, fordi et politisk flertal, herunder Iben Busch’ parti Det Konservative Folkeparti, har besluttet, at det laveste sikkerhedsnet ikke skal dække basale leveomkostninger – mad, tøj, bolig og fritidsaktiviteter for alle.

De borgerlige argumenterer ofte med, at der skal være incitament til at arbejde. Men folk er ikke på kontanthjælp af magelighed. Tværtimod handler det ofte om psykisk eller fysisk sygdom og sociale problemer. Frem for at være en motivation til arbejde er fattigdom en ekstra stressfaktor. I en rundspørge blandt socialrådgivere svarer 77 procent, at nogle borgere er så presset økonomisk på grund af lave ydelser, at det er svært for socialrådgiverne at hjælpe dem med andre problemstillinger, som kan få dem ud af passiv forsørgelse.

Før sommerferien blev der taget et lille skridt med en kontanthjælpsreform, der forbedrer forholdene en lille smule for især fattige børnefamilier. Reformen har fået hård kritik fra de borgerlige, der vil rulle reformen tilbage efter et valg – det vil sige fattiggøre endnu flere børn. Hvis vi skal gøre op med fattigdom, så er individuelle indsatser ikke nok. Det kræver politisk handling (også mere end den seneste kontanthjælpsreform) – og den er de borgerlige partier tydeligvis ikke villige til at levere.