Iben Busch (K) sætter i sin gæsteleder i sidste uge fokus på fattigdommen på Bornholm og spørger, om vi hver især er villige til at gøre mere for at hjælpe folk, der er i nød.
Alle de mennesker, der står bag maduddelinger, blandt andet i Stop spild af mad, deler ud af deres overskud i Hjælp Bornholm, er frivillige på sommerlejre, gør et sindssygt vigtigt og helt nødvendigt arbejde. Så langt er jeg enig i Ibens leder. Men kan det være rigtigt, at der i et rigt samfund som vores er mennesker, der ikke har råd til mad og basale fornødenheder? Det mener jeg ikke det burde.
Desværre er det lige nu virkeligheden for alt for mange. Ser man på antallet af mennesker, der lever i fattigdom, så har der, som Iben også skriver, været et fald de seneste år. Faldet kommer af to ting: 1) historisk lav ledighed og 2) indførelsen af et midlertidigt børnetilskud til mennesker på kontanthjælp ved det sidste regeringsskift.
Det underste sikkerhedsnet, kontanthjælpen, er politisk bestemt, og for mange mennesker er det at blive grebet i det laveste sikkerhedsnet lig med et liv i fattigdom. Det er det, fordi et politisk flertal, herunder Iben Busch’ parti Det Konservative Folkeparti, har besluttet, at det laveste sikkerhedsnet ikke skal dække basale leveomkostninger – mad, tøj, bolig og fritidsaktiviteter for alle.