Vi skal have tillid til de ansattes faglighed!

Regeringen og partier i Folketinget har vedtaget, at blandt andet ældreplejen og folkeskolerne skal slippe for en masse af det bureaukrati, regler og kontrol, der følger af statslig lovgivning.

Samtidigt er kommunerne opfordret til på samme vis at afskaffe de regler, som de har indført, og som ikke er lovgivning. Her er der stadig en opgave i Bornholm Regionskommune.

Formålet er klart. Der skal frigøres mere tid til omsorg for de ældre. De ældre skal have større indflydelse. Tid skal frigøres til undervisning af børnene. Det kræver en anden måde at agere på.

Det er et brud med et system, hvor alt er styret af regler, minuttildeling af tid til forskellige områder i hjemmeplejen. Det skal frisætte de ansatte til at bruge deres faglighed, empati og sunde fornuft sammen med de ældre og børnene.

Der lægges vægt på tillid, fremfor kontrol. Det overlader også mere til lederne i samspil med de ansatte at tilrettelægge arbejdet ud fra disse principper.

Hvorfor er det kommet til dette 'kvælningspunkt'?

Hvorfor var det kommet dertil, at man på centrale velfærdsområder er ved at kvæle ledelserne og de ansatte i bureaukrati, regler og kontrol?

Det er det af flere årsager. I Folketinget har der været et ønske om, at detailregulere alt for meget. Opstår der et enkelt tilfælde af svigt, så er der krævet fælles regler overalt på området. Der har vel også blandt forvaltningerne, hos ledelser og de ansatte været et ønske om klare regler og systemer - også til at fastsætte opgaverne og udmåle arbejdstid, samt at bruge det som en dokumentation for de ældres rettigheder.

Det nye system fjerner selvfølgelig ikke, at der skal være regler og systemer, men rammerne herfor lægges af de ansatte og deres ledelser. Det er genindførelse af tillidssamfundet.

Vil det blive respekteret i virkeligheden?

Det interessante spørgsmål er: Vil folketings- og kommunalpolitikere så respektere dette? Eller vil de som hidtil, hvis der opstår et svigt et sted, kræve fælles regler overalt i stedet for at håndtere de konkrete sager?

Kan det undgås, at der opstår sager? Nej, og slet ikke, hvor vi har med mennesker at gøre, men håndteringen skal ændres. Og Folketingspolitikere skal i den slags sager lade være med at kræve fælles lovgivning.

Det vil kræve en ny politisk disciplin.