Vi kan også rumme en moské

Hvis der er ét samfund, som burde kunne rumme en moské, så er det det bornholmske.

Metodistkirken. Baptistkirken. Pinsekirken. Bornholmerkirken. Jehovas Vidner. Missionskirken. Folkekirken.

Valgene er mange – også en del flere end de nævnte – hvis man som kristen bornholmer har lyst til at indgå i et kirkeligt fællesskab.

Det er dejligt, og det er noget, vi som samfund rummer på trods af de forskelligheder, der ofte adskiller os, fordi det bornholmske samfund netop er rummeligt. De mange, rigtig mange trosretninger er et godt eksempel på dét. Derfor er det så meget mere skuffende – og måske også lidt overraskende – at læse og høre om den modstand, som en mindre gruppe muslimer oplever i deres forsøg på at åbne et sted, hvor de kan mødes i deres tro.

Det Islamiske Fællesskab på Bornholm har indsamlet 1,2 millioner kroner og er på udkig efter et sted i Rønne, som det kan investere i. Efter i flere år at have talt om at ønske sig en moské til formålet, er de nu nået hertil. Det er godt gået, men i det øjeblik, det bliver meldt ud, vælter galden ud på – i særdeleshed – sociale medier, hvor planerne får en særdeles hård medfart. Dansk Folkeparti på Bornholm skriver sågar på Facebook, at "vi vil slå igen med alle midler vi kan".

Modstanden er stor – men hvorfor? Dansk lov og tradition foreskriver jo klart og tydeligt, at troende skal kunne samles frit og dyrke deres sociale fællesskab i Danmark, og på den baggrund giver det slet ikke mening at "slå igen med alle midler".

Hvorfor slår DF ikke igen mod Jehovas Vidner, som eksempelvis ikke ærer det danske flag, som ikke fejrer højt besungne danske traditioner som jul og påske, og som nægter militærtjeneste?

Hvorfor er det ikke et problem for DF, at en kvindelig sognepræst i Tidendes spalter udtaler, at hun ikke må prædike i bornholmske kirker på grund af sit køn? Hvis vi som samfund rummer sådan et kvindesyn i vores egen folkekirke, burde det være det mindste problem også at byde en moské velkommen.

Problemet er, at mange kritikere ser ud til at have en tendens til at sætte lighedstegn mellem muslimer og de ekstremister, som har udøvet terror i Allahs navn. Men ligesom det er tilfældet i kristendommen, så kan man tro på mange måder, og det er heldigvis langt, langt, langt størstedelen af verdens muslimer, der er stille, rolige og fredelige medborgere, som bare gerne vil leve et frit liv.

Det skal de være velkomne til – også på Bornholm. For hvis der er ét samfund, som burde være stærkt og rummeligt nok til at huse en moské, så er det det bornholmske, hvor kirkerne i forvejen findes i meget stort antal.