Vågn op på Tidende

Bornholms Tidende bør vågne op til danskernes virkelighed, skriver Peter Kofod fra DF.

Som et fjernt ekko fra udlændingedebatten i 1990'erne messer Bornholms Tidendes leder den 7. november, at ”vi skal ikke stoppe islamiseringen af Bornholm”, men være stolte over vores frie gode samfund og ”bygge videre på det”. Den lader vi så lige stå og flimre et øjeblik.

Herefter kan vi passende rette blikket mod pro-palæstinensiske demonstrationer i København og andre større danske byer. Her marcherer hundreder – eller tusinder – af herboende palæstinensere gennem gaderne og hylder Hamas’ bestialske mord på israelske kvinder, børn og ældre, mens de skriger ”Free Palestine”.

Vi kunne også se på de mange mindreårige tvangsgifte piger, eller de mange børn, som hvert år sendes på genopdragelsesrejser i deres hjemlande, hvor de heldige får tæsk og koranundervisning, mens de uheldige bliver omskåret eller gift med en mand på over 70 år.

Det skete for en 44-årig somaliers døtre, som måtte tilbringe fire år i Somalia og Kenya, hvor de blev kønslemlæstede, udsat for grov vold og den ene datter tvangsgift med en mand på 75 år. Blot én ud af mange sager.

Man kunne også nævne bandernes nådesløse hærgen med knivstikkerier, drab og vold, og hvordan de holder hele bydele i et terrorjerngreb.

Eller måske kunne man tale om den dominansvold, der er en del af utilpassede indvandreres repertoire, og som typisk går ud på, at en flok indvandrerdrenge ydmyger et enkelt offer og tvinger vedkommende til at kysse deres sko, mens fornedrelsen filmes og spredes på sociale medier.

Endelig kunne man nævne den regning på langt over 30 milliarder kroner om året, som det danske samfund må betale for indvandreres manglende deltagelse på arbejdsmarkedet – penge, der kunne bruges på velfærd og dermed kunne komme hårdtarbejdende skatteydere til gavn.

Ja, man kan såmænd remse op i én uendelighed. Og hvert eneste punkt i den alenlange opremsning er blot endnu et argument for, at Danmark ikke skal islamiseres, men at vi tværtimod skal gøre alt, hvad vi kan for at slippe af med kriminelle og utilpassede indvandrere gennem hjemsendelser.

Men hvad er så den egentlige anledning til Bornholms Tidendes leders lettere forældede argumenter og moraliseren? Det er såmænd, at Generation Identitær har hængt bannere op på Hammershus og advaret mod udviklingen i anledning af byggeriet af den første moské på Bornholm.

Og det er da klart for enhver, at religionen spiller stor rolle – især i den fundamentalistiske udgave, hvor udsendte imamer prædiker intolerance og had.

Jeg kunne godt komme i tanke om andre steder, hvor det ville være mere relevant at hænge bannere op med advarsler mod islamiseringen – det kunne f.eks. være foran den israelske ambassade, hvor ondskabsfulde muslimske bøller smed rundt med de blomsterbuketter, som folk havde lagt i sympati med de uskyldige ofre for Hamas´terror.

Eller det kunne være langs de islamistiske demonstranters mange ruter gennem byerne, når de råber antisemitiske paroler på gaderne. Men hvorfor skal det være forbudt at gøre opmærksom på problemet på Bornholm, når en moské snart er en realitet?

Jeg er selv født og opvokset her på øen, hvor jeg i sin tid var med til at stifte den lokale afdeling af Dansk Folkepartis Ungdom. Det ville Bornholms Tidende måske helst have forhindret, fordi denne retorik er ”fremmed for os”? For vi gjorde i DFU så sandelig opmærksom på faren ved islamiseringen af Danmark – noget som vi bliver ved med.

Måske bør Bornholms Tidendes redaktion netop rejse en tur til ”fastlandet” og se, hvad der i grunden foregår herovre, hvor der allerede er erfaringer med moskéer.

På den anden side er det sådan set hyggeligt nok, at Bornholms Tidende udgør en lille frelst tidslomme i Østersøen – langt fra fastlandets ævl og kævl. Det har blot ikke meget med realiteterne at gøre.

Og hvis man stadig nægter at tro på det, kan man nøjes med en tur til Malmø, hvor svenskerne er i mindretal, og hvor skyderier og eksplosioner er en del af dagligdagen. Under alle omstændigheder vil det klæde avisen at vågne op til danskernes virkelighed anno 2023.