Udlændinge holder liv i lokalsamfundene

Indvandrere er guld værd for landdistrikterne.

Uden de nye tilflyttere ville flere lokalsamfund simpelthen gå i stå. Derfor kæmper flere kommuner aktivt for at tiltrække udlændinge, der kan puste liv i lokalsamfundene og sikre, at de blomstrer frem for at forsvinde.

København - provinsen

Hovedstaden løber ofte med overskrifterne i medierne, når det handler om, hvor i Danmark, man er bedst til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Men jeg vil vove den påstand, at udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, har størst betydning for lokalsamfundene uden for de større byer.

”Vi havde været fattigere uden udlændinge, fortæller borgmester Hans Østergaard fra Ringkøbing-Skjern Kommune til Børsen - og uddyber: ” Udenlandsk arbejdskraft er ikke kun godt for økonomien. Det holder også hånden under skolerne, boligmarkedet og de mindre landsbyer”.

Kommunens egne tal viser, at 17 procent af deres arbejdskraft i dag er international.

Det er ikke kun borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune, der smiler over de nye borgere, som er med til at løfte den borgernære velfærd. Udenlandsk arbejdskraft har været drivkraften bag beskæftigelsesvæksten i 39 danske kommuner de seneste ti år. Blandt disse kommuner er Struer, Lemvig, Tønder, Nyborg og adskillige andre, især i Nord- og Vestjylland, Syddanmark og langs Sjællands kyster. Hele ni ud af top ti kommunerne er jyske.

Stopper ikke her

Men den gode historie stopper ikke her.

Udenlandske tilflyttere er nemlig ikke bare ekstra hænder i produktionen. De bliver stille og roligt livsnerven i deres nye hjem. De glider ind i foreningsdanmark til gavn for alle. De fylder børnehaverne op, puster nyt liv i skolerne og bidrager til, at købmanden på hjørnet stadig kan slå dørene op hver morgen.

Denne tendens har givet landkommunerne mulighed for at knække den nedadgående kurve i befolkningstallet, som har martreret dem i flere år.

Harmonisk integration

Samtidig er de samme kommuner i gang med at knække koden til harmonisk integration.

For mange af de udenlandske borgere, især de medrejsende ægtefæller, er det ikke altid nemt at finde deres plads i det danske samfund. Sprogbarrierer, kulturelle forskelle og manglende accept fra visse dele af lokalbefolkningen kan være en udfordring.

Derfor arbejder både kommunale ansatte og ildsjæle fra civilsamfundene for, at udlændinge kan blive en del af de fællesskaber, som alle sætter så stor pris på.

Man kommer langt, når man møder hinanden som mennesker – uden først at sætte den anden i en boks som repræsentant for en bestemt kultur.

Måske er det netop i landkommunerne, at vi finder de løsninger, som resten af Danmark kan lære af. Her bliver immigration ikke en politisk slagmark, men en gavnlig nødvendighed. Det handler ikke om politik, men om menneskelige relationer, hvor man arbejder side om side og skaber liv i lokalsamfundet – uden at udlændingepolitik konstant behøver være et tema i enhver diskussion.