Nogle vil påstå, at vi bare kan bygge atomkraft. Polen planlægger et værk på den anden side af Østersøen. Det bliver væsentlig større end det landanlæg vi får udsigt til på Sydbornholm, men kommer til at producere nogenlunde samme mængde energi, og til en dyrere pris pr. megawatt. Direktøren for Seaborg, der udvikler en ny form for atomkraft, Troels Schönfeldt, udtalte sidste år, at Danmark ikke har tid til at vente på deres (Seaborgs) nye teknologi, men fortsat bør satse på sol- og vindenergi. Så det gør vi.
Energiø Bornholm består af en havvindmøllepark og et landanlæg, og i anlægsfasen, der formentlig varer omkring fem år, skal der bruges op til 600 mand (m/k) til etableringen. Når vindmøllerne er i drift, siger erfaringen fra andre tilsvarende anlæg, at der er behov for omkring 50 mand pr. gigawatt, dvs. i dette tilfælde 150-200 mand, til servicering af vindmøllerne; altså folk, der sejler ud til møllerne og vedligeholder dem. Det kan være både elektrikere, smede og andre folk med en relevant uddannelse. Hvis CIP/Ørsteds planer om havvind 40 km fra Bornholms østkyst bliver realiseret, kan vi gange ovenstående tal med to.
Alle de folk skal også spise, transporteres, have tøj og huse at bo i og købe ind, og her regner man med, at et tilsvarende antal bliver beskæftiget med de afledte erhverv.
Både Rønne og Tejn, men især også Nexø er oplagt som havne til de skibe, der skal servicere vindmøllerne. Det vil skabe et helt nyt liv på havnene og i byerne omkring, og tiltrække de erhverv, der kan levere varer og assistance til arbejdet.
Selve landanlægget giver ikke mange arbejdspladser i driften, men de store mængder strøm, der bliver produceret, kan anvendes til mange formål, og det er her, der opstår endnu flere muligheder.