Trøst: En enestående og historisk mulighed

Energiø Bornholm er en enestående og historisk mulighed for øen, skriver borgmester Jacob Trøst (K).

Energiøen på Bornholm rykker nærmere, og det fylder mere og mere i bevidstheden for mange af os. Vi stiller sikkert spørgsmålene: Hvad betyder det for Bornholm, og hvilke muligheder indebærer det? Jeg har derfor sat gang i planlægningen af et åbent borgermøde, hvor alle kan komme og blive klogere på hele projektet og mulighederne for Bornholm.

Jeg har brugt en stor del af mit første år som borgmester på at sætte mig ind i netop de spørgsmål, for det er en historisk stor beslutning, og uanset, hvordan vi vælger at gribe det an, så vil det få indflydelse på hele Bornholms fremtid.

Sidste år skulle vi i Bornholms Regionskommune lægge et budget for 2023, hvor vi så ind i nogle massive besparelser, fordi vi har en for lav skatteindtægt i forhold til vores udgifter. Vi mangler ganske enkelt indtægter. Dem har vi brug for, når vi skal sikre, at vores børn har gode rammer i deres opvækst, og vores ældre får en tryg og menneskelig pleje, når de har brug for det, samt alle de andre kommunale opgaver, vi skal løse. Budgettet for 2024 bliver endnu værre kan jeg allerede nu afsløre, og jeg tror også vi alle er enige om, at vi gerne vil gøre os uafhængige af puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner, der har ydet nødhjælp i form af milliontilskud til vores drift de seneste år. Og hvis vi fremover skal opretholde det nuværende serviceniveau i regionskommunen, så kræver det, at vi bliver 42.000 indbyggere til at betale.

Jeg tror også de fleste af os er kommet frem til erkendelsen, at vi skal aflevere et bæredygtigt samfund til vores børn og børnebørn. At vi skal gøre, hvad vi kan for at passe på naturen og klimaet, og måske endda aflevere det i bedre stand end vi selv modtog det. Men den grønne omstilling koster. Ikke bare penge, men også udsigt og areal.

Nogle vil påstå, at vi bare kan bygge atomkraft. Polen planlægger et værk på den anden side af Østersøen. Det bliver væsentlig større end det landanlæg vi får udsigt til på Sydbornholm, men kommer til at producere nogenlunde samme mængde energi, og til en dyrere pris pr. megawatt. Direktøren for Seaborg, der udvikler en ny form for atomkraft, Troels Schönfeldt, udtalte sidste år, at Danmark ikke har tid til at vente på deres (Seaborgs) nye teknologi, men fortsat bør satse på sol- og vindenergi. Så det gør vi.

Energiø Bornholm består af en havvindmøllepark og et landanlæg, og i anlægsfasen, der formentlig varer omkring fem år, skal der bruges op til 600 mand (m/k) til etableringen. Når vindmøllerne er i drift, siger erfaringen fra andre tilsvarende anlæg, at der er behov for omkring 50 mand pr. gigawatt, dvs. i dette tilfælde 150-200 mand, til servicering af vindmøllerne; altså folk, der sejler ud til møllerne og vedligeholder dem. Det kan være både elektrikere, smede og andre folk med en relevant uddannelse. Hvis CIP/Ørsteds planer om havvind 40 km fra Bornholms østkyst bliver realiseret, kan vi gange ovenstående tal med to.

Alle de folk skal også spise, transporteres, have tøj og huse at bo i og købe ind, og her regner man med, at et tilsvarende antal bliver beskæftiget med de afledte erhverv.

Både Rønne og Tejn, men især også Nexø er oplagt som havne til de skibe, der skal servicere vindmøllerne. Det vil skabe et helt nyt liv på havnene og i byerne omkring, og tiltrække de erhverv, der kan levere varer og assistance til arbejdet.

Selve landanlægget giver ikke mange arbejdspladser i driften, men de store mængder strøm, der bliver produceret, kan anvendes til mange formål, og det er her, der opstår endnu flere muligheder.

I dag ser man ofte vindmøller, der står stille, selv om vinden blæser. Det skyldes primært, at vi ikke kan aftage eller lagre al den strøm, der bliver produceret. Ved store havvindprojekter er man naturligvis interesseret i at udnytte vindenergien hele tiden, og derfor er der stor interesse for at bruge overskydende vindenergi til at producere grønne brændstoffer (power-to-x eller ptx), som f.eks. brint, så der også er energi til, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Eller til at fremdrive fly, hvor batterier ikke er en mulighed, fordi de er for tunge.

DAT har annonceret, at de arbejder på, at flyve på brint allerede fra 2025. Gotlandsbolaget, der sejler mellem Sverige og Gotland, har annonceret, at de vil indføre en brintdrevet hurtigfærge i 2030. I Schweiz kører der allerede brintdrevne lastbiler rundt og i København kører der taxaer på brint. Det er altså ikke kun ”fugle på taget”, selv om udviklingen naturligvis er i sin spæde start.

Ptx kan også give andre grønne brændstoffer som e-ammoniak og e-metanol; hvert brændstof har sine fordele og ulemper, og blandt andet skibsbranchen er ved at afklare, hvilket der er det bedste.

I produktionen af grønne brændstoffer skal bruges meget vand og meget strøm. I Esbjerg planlægger man for at anvende områdets spildevand til denne produktion. I processen afgives både ilt og rigtig meget varme, som er overskudsprodukter. Varmen kan anvendes til fjernvarme og ilten kan anvendes til mere effektiv nedbrydning af slammet fra spildevandet. Der vil dog være så store mængder overskudsvarme, at det også giver mulighed for alternativ anvendelse, som f.eks. gartnerier i stil med dem man ser på Island, hvor varme kilder muliggør produktion af grøntsager året rundt.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har gennem en årrække været meget aktive på Bornholm, idet vi er tæt på at være et ideelt ”testsamfund”, hvor det er nemt at måle output i forhold til input, når ny teknologi skal afprøves og nye ingeniører skal uddannes. Vi ligger isoleret i Østersøen og resultater kan nemt skaleres op, så der kan regnes på, hvordan det kan indføres i resten af landet eller andre steder i verden.

Af samme årsag er DTU en vigtig medspiller, når vi prøver at få det gamle smukke og fredede elværk i Rønne omdannet til hjemsted for vores erhvervsfyrtårn Baltic Energy Island, der blandt andet skal rumme et residential college. Lige nu foregår enestående forhandlinger mellem kommune, ministerier, private aktører og uddannelsesinstitutioner for at det skal lykkes. Det vil tiltrække nye kompetencer, ny viden og data til Bornholm og det vil bidrage til at styrke vores virksomheders konkurrenceevne og accelerere den grønne omstilling. Et residential college kan også gavne både Campus, hospitalet, Bornholms museum og andre, der måtte have brug for midlertidige boliger til studerende.

Vi er bekymret for vores unikke natur. Landanlægget vil fylde 70-90 hektar, og selv om det ”kun” er 0,15 % af Bornholms areal, så vil det med bygninger, der bliver op til 25 meter høje, naturligvis fylde i landskabet. Heldigvis bliver der lagt et stort arbejde i at få det indpasset i landskabet, så det skaber mindst mulige gener for natur og naboer. Og skulle vi komme dertil, at vi ønsker mere plads til grønne virksomheder, så er det oplagt at stille krav om, at en del af arealerne udlægges til biodiversitet.

Andre er bekymret for turismen på Bornholm med udsigt til vindmøller og landanlæg. Turismen på Fanø er til sammenligning ikke ramt af, at alle gæster skal køre gennem Esbjerg først. På Bornholm har vi til gengæld fået flere besøg fra udlandet, netop fordi vi er langt fremme med den grønne omstilling. Det er der mange, der gerne vil se med egne øjne, og måske endda tage inspiration med til deres hjemland.

Energiø Bornholm er en enestående og historisk mulighed for øen. En mulighed for at skabe udvikling og arbejdspladser, tiltrække nye virksomheder og uddannelser, og i sidste ende gøre Bornholm 100 procent bæredygtig og selvforsynende, som et af de første steder i verden. Men det har også omkostninger, og det skal vi tale om i en åben dialog. Ses vi til borgermødet?