Men så snart samme borgere indtager offentlige stillinger, synes de at anvende en anden del af hjernen. Den del der sørger for 'firmaets' interesser, uanset om det er på bekostning af den enkelte borgers pengepung, varetages. Vi sætter blot skatter og afgifter op. Det plejer vi jo at gøre. Og det har meget lidt med 'markedsmekanismer' at gøre (se senere).
Jeg har tidligere ved mange lejligheder anført det ulogiske i, at man forventer, at den almindelige borger skal 'bidrage til den grønne omstilling' (læs: via skatter og forhøjede afgifter og forhøjelse af de forhøjede afgifter) uden overhovedet at give den samme borger endog den mindste mulighed for hverken at gennemføre sparsommelighed (på de tidspunkter hvor det er mest umuligt at være sparsommeligt forhøjes 'straffen', og samtidig tilbydes ingen rimelige alternativer for at flytte og spare omkostninger). Hvor er logikken i at brandskatte forbrug i de tre-fire timer på dagen, hvor vi alle og specielt småbørnsfamilier absolut ingen mulighed har for at spare på energi? Det er mildest talt uanstændigt, snarere brutal udnyttelse af de svageste, specielt når man betænker, at der absolut ingen rimelig mulighed er for at kompensere ordentligt på et andet tidspunkt. Jeg er ikke sikker på, at Trefor har til opgave at opdrage befolkningen – igen et hjerneløst og totalt uigennemtænkt argument.
Mit budskab er, at den danske befolkning udviser overordentligt samfundssind, når den på trods af ovenstående urimeligheder alligevel kører med på at betale ekstra for den grønne omstilling. Uden nogen form for kompensation eller muligheder derfor. Imponerende at man har fået bedøvet os så eftertrykkeligt …
Hvad skal der gøres? Som sagt helt i begyndelsen synes alt at være i den skønneste orden, når bare man kan give en eller anden forklaring, som ingen kan checke eller har indflydelse på. Men den tilgang må ændres, hvis vi skal bevæge det her.
Udgangspunktet skulle have været, at når det drejer sig om en samfundsnerve som elnet, dagligt nødvendigt forbrug og daglig funktion for landets familier, at der så stilles anderledes krav til den, som kontrollerer det. Det er ikke godt nok, at man påkalder sig markedsmekanismer. Det er jo nøjagtigt samme som at sige, at vi ikke har styr på, hvornår det blæser – apropos – ja, men det er jo netop den business, man er i – i denne her sammenhæng. Forstår man ikke konditionerne, man arbejder under?