Trefors søforklaringer og et usynligt forsyningstilsyn

Direktøren for Trefors infrastruktur tilbyder en forklaring, der er fyldt med detaljer og påstande, som den almindelige gennemsnitsborger ikke er i stand til at checke validiteten af.

Når blot man kan komme med en eller anden kryptisk forklaring, som de færreste kan følge, synes alt at være i orden. Det er vi vant til. Det efterlader os med den kendte magtesløshed. Det er typisk for det danske 'velfærdssamfund' og den deraf følgende udbredte opgivenhed. Sådan ser vi ud. Sådan ser det danske samfund ud. Det går jo nok.

På samme måde efterlades vi – hvis vi ikke råber op og kræver bedring, som jeg forsøger her – i en tilstand af opgivenhed, efter at direktør for Trefors infrastruktur (læs: el-net) tilbyder sin forklaring på, hvorfor nettransportpriserne selvfølgelig er nødt til at stige, en forklaring der er fyldt med detaljer og påstande, som den almindelige gennemsnitsborger ikke er i stand til at checke validiteten af.

Skruer vi tiden tilbage til før Trefor bemægtigede sig nettet (hvorfor gjorde de det, når det efter hr. Nielsens påstand er en så håbløst dårlig forretning?) vidste vi alle, at der skulle investeres i en opgradering af nettet. Spørgsmålet er så nu, om det ikke i den sidste ende havde været billigere med den fremgangsmåde, som Beof ville have anvendt? Så det vi kigger ind i nu synes at have med andre ting at gøre: Kommunen skulle have fyldt et hul eller flere i regnskabet. Der var ingen overbevisende grund til, at nettet skulle sælges. Og det overordnede problem, og det som er hovedtemaet i denne tekst er, at man altid skubber problemerne foran sig i stedet for at løse dem, som den almindelige borger forventes at gøre i vores privatøkonomi.

Men så snart samme borgere indtager offentlige stillinger, synes de at anvende en anden del af hjernen. Den del der sørger for 'firmaets' interesser, uanset om det er på bekostning af den enkelte borgers pengepung, varetages. Vi sætter blot skatter og afgifter op. Det plejer vi jo at gøre. Og det har meget lidt med 'markedsmekanismer' at gøre (se senere).

Jeg har tidligere ved mange lejligheder anført det ulogiske i, at man forventer, at den almindelige borger skal 'bidrage til den grønne omstilling' (læs: via skatter og forhøjede afgifter og forhøjelse af de forhøjede afgifter) uden overhovedet at give den samme borger endog den mindste mulighed for hverken at gennemføre sparsommelighed (på de tidspunkter hvor det er mest umuligt at være sparsommeligt forhøjes 'straffen', og samtidig tilbydes ingen rimelige alternativer for at flytte og spare omkostninger). Hvor er logikken i at brandskatte forbrug i de tre-fire timer på dagen, hvor vi alle og specielt småbørnsfamilier absolut ingen mulighed har for at spare på energi? Det er mildest talt uanstændigt, snarere brutal udnyttelse af de svageste, specielt når man betænker, at der absolut ingen rimelig mulighed er for at kompensere ordentligt på et andet tidspunkt. Jeg er ikke sikker på, at Trefor har til opgave at opdrage befolkningen – igen et hjerneløst og totalt uigennemtænkt argument.

Mit budskab er, at den danske befolkning udviser overordentligt samfundssind, når den på trods af ovenstående urimeligheder alligevel kører med på at betale ekstra for den grønne omstilling. Uden nogen form for kompensation eller muligheder derfor. Imponerende at man har fået bedøvet os så eftertrykkeligt …

Hvad skal der gøres? Som sagt helt i begyndelsen synes alt at være i den skønneste orden, når bare man kan give en eller anden forklaring, som ingen kan checke eller har indflydelse på. Men den tilgang må ændres, hvis vi skal bevæge det her.

Udgangspunktet skulle have været, at når det drejer sig om en samfundsnerve som elnet, dagligt nødvendigt forbrug og daglig funktion for landets familier, at der så stilles anderledes krav til den, som kontrollerer det. Det er ikke godt nok, at man påkalder sig markedsmekanismer. Det er jo nøjagtigt samme som at sige, at vi ikke har styr på, hvornår det blæser – apropos – ja, men det er jo netop den business, man er i – i denne her sammenhæng. Forstår man ikke konditionerne, man arbejder under?

Hvis vi er så primitive i 2023, at dette er den eneste tilgang vi kan finde på samtidig med, at der sidder meget skarpt beregnende hoveder og skummer overskud, uden af der er nogen konsekvens af det (brændstofpriser og elpriser og selskabernes overskud det seneste år, som aldrig finder vej tilbage til forbrugeren), så har vi jo helt klart mistet jordforbindelsen.

Markedsmekanismer er gode i rigtig mange sammenhænge – glemte Trefor lige principperne for overlevelse under markedsmekanismernes magt? – men når de uforskyldt river en stor del af befolkningens privatøkonomi i stykker, mens de, der lovgivningsmæssigt kan gøre noget ved det – politikerne – sidder med hænderne i skødet, fordi problemet relativt set for dem er lille (de tjener meget mere end gennemsnittet), så skal der tænkes anderledes.

Temaet må være, at hvis man skal ha befolkningen med, så skal befolkningen kunne se en fordel ved at arbejde med og være tilbageholdende.

Som systemet er skruet sammen, så 'adfærdsregulerer' man ved at straffe. Det er derimod nødvendigt at 'adfærdsregulere' ved at præmiere. Enhver pædagog vil skrive under på den tilgang og fortælle, at hvis man kan præmiere i stedet for at straffe, så får man langt bedre resultater.

Trefor skal have at vide, at de ikke kan forhøje tarifferne (forklar venligst hvordan Forsyningstilsynet kan give en nystartet net-ejer ret til at opkræve 88 millioner kroner mere i 2023?) og på den basis må de finde en forretningsmodel, der kan løse problemet eller sælge til nogen, der kan. Men det synes jo helt klart på den givne basis at være attraktivt for Trefor at holde fast i nettet. Bemærk i øvrigt den med at det lavere forbrug medfører større tab … surprise, Trefor, hvem skulle lige ha taget det med i betragtning?

Og endelig er det vel rimeligt, at overveje hele elnet-snakken sammen med energiøprojektet. Jeg er overbevist om, at der er betragtelige overlap mellem sagerne der, men det er naturligvis rigtig attraktivt for tiden at lukke øjnene for det, så Trefor kan få raget det til sig, som de 'har ret til' ifølge Forsyningstilsynet. Derefter er man klar til at snakke næste overskudsfase.

Lad os få sund fornuft op foran, så vi kan slippe for det vildledende pladder, som vi altid bliver budt. Markedet, hvis det er det vi snakker om, er kendetegnet af, at de der kan finde smarte løsninger vinder og overlever. Trefor synes ikke at behøve det – de har 'tilladelse til' at opkræve mere og ansætte flere mennesker samtidig med, at de automatiserer og fjernbetjener. Logikken er langt fra evident her, men igen: Det kan vi jo ikke overskue.