Tak fordi I kom – og tak fordi I rejste igen

Priserne på mad, som der var rigeligt af alle vegne, var ublu og himmelråbende dyre.

Søndag eftermiddag sænkede idyllen sig atter over Allinge.

Byens ældre medborgere lister atter op i Superbrugsen og Netto.

De sidste branderter vågner. Hverdag igen i morgen. Der pakkes ned, der ryddes op – dog lige tidligt nok, allerede et kvarter i fem søndag morgen. Mandesnak og skruemaskiner, lige uden for soveværelsesvinduet.

Cykelparkeringsstationerne skulle åbenbart fjernes midt om natten. Kunne det have ventet bare et par timer?

Det er bare ikke i orden!

Nå, men vi fik atter tre fremragende, interessante og spændende dage.

Nu er der så 362 fredelige dage forude. Hånden på hjertet, dette var muligvis det bedste af samtlige 12 folkemøder? Brokkerierne fra de erhvervsdrivende forstummer nok nu, hvor pengesedlerne tælles op og lægges i stabler? Caribiens vinterrejser planlægges, overskuddet skulle være i hus. Alternativet er, at de i samlet flok står frem og udtrykker deres utilfredshed og går i dialog med folkemødeledelsen, der virker oprigtigt interesseret i at få løst de eksisterende problemer og udfordringer.

Priserne på mad, som der var rigeligt af alle vegne, var ublu og himmelråbende dyre.

Det var det gennemgående samtaleemne hos rigtig mange folkemødedeltagere.

De første år var der for lidt mad. Nu er der næsten for meget. Og så til storbypriser.

Parkeringsproblemer, skiltning og handicapforhold var andre negative samtaleemner. Mange sure miner blev dog forvandlet til smil.

Gæster og lokale fandt sammen i glædesrus med eller uden alkohol.

Promillerne var høje, men humøret var det så sandelig også. Årets selfie med lattermilde Mette Frederiksen kom i hus, mens hun spurgte til min og Børns Vilkårs erstatningssag mod Staten.

Herlig fødselsdagsfejring med Poul Nyrup på Grønbechs Hotel, hvor vi efter hans interview med chefredaktøren fra Altinget, Jacob Nielsen, sang fødselsdagsfællessang for den kære friske 80-årige.

I Journalistforbundets skønne Villa Allinge ude på Strandvejen holdt chefredaktør Christian Lindhardt fra Journalisten tale før Lukketheds-prisuddelingen, der i år tilfaldt DBU-chefen Jesper Møller, or den udviste lukkethed omkring VM i Qatar. I øvrigt dejligt at se i hvilken smuk symbiose de unge og ældre fandt sammen i overalt på dette års folkemøde. Pia Kjærsgaard var ét stort grin på Politikens boomerdebatscene med Peter'Ålen', Peter Skaarup og Ole Birk som medkombattanter. Dejlig uhøjtideligt. Dagens, ja måske hele Folkemødets, højdepunkt var Livsværks Fondens prisuddeling på 100.000 til en social aktør, der gør en forskel for udsatte børn og unge. Prisen gik til Autisme Ungdom og blev modtaget af en utrolig modig, ung, skrøbelig diagnosticeret kvinde på 22 år, der holdt den måske bedste tale på dette års folkemøde.

Tårerne trillede ned ad kinderne, og nerverne sad uden på tøjet. Men med sikker røst lød budskabet, og taknemmeligheden lyste ud af hende. Meget rørende.

En veloplagt Katinka Bjerregaards musikalske indslag blev fremført sammen med medlemmer af Radioens Underholdningsorkester. Vidunderlige versioner af Tove Ditlevsen, og Benny Andersens tekster og hendes egne værker. Det hele sluttede de af med Solen er så rød mor, så ikke et øje var tørt. Fremragende.

På gensyn i 2024 (husk det nu Vibe Klarup).