12 procent ekstra: Derfor er Folkemødets madpriser på himmelflugt

12 procent ekstra: Derfor er Folkemødets madpriser på himmelflugt
Wael Hawar fra Kaffe Layan er ærgerlig over det han har oplevet som en besværlig kommunikation med Folkemødet. Foto: Sarah Thun Kristensen
TOPNYHED | ERHVERV | Fredag 23. juni 2023 • 05:30
TOPNYHED | ERHVERV | Fredag 23. juni 2023 • 05:30

Rettelse: Artiklen er opdateret fredag 23. juni med tilføjelsen, at omkring 20.000 kroner ud af den regningen på 38.800 til Folkemødet er et depositum, der forventeligt betales tilbage, når regnskabet er gjort op. 

Nok er maden på folkemødet blevet dyrere, men at beskylde bornholmerne for grådighed er helt ved siden af, mener en læserbrevsskribent. Det bakkes op af de lokale erhvervsdrivende.

"Priserne på mad, som der var rigeligt af alle vegne, var ublu og himmelråbende dyre. Det var det gennemgående samtaleemne hos rigtig mange folkemødedeltagere. De første år var der for lidt mad. Nu er der næsten for meget. Og så til storbypriser."

Sådan skriver Danny Christensen fra Allinge i et debatindlæg her i avisen.

Også Jørgen Petersen fra Sandkås fremturer med priseksempler på den såkaldt himmelråbende dyre mad.

– ..120 kroner for en middelmådig sandwich, 85 kroner for en pizzaslice, 50 kroner for en lille og mislykket softice,..

Han fortsætter dog:

– Men at beskylde bornholmerne for grådighed for disse åbenlyse overpriser er ramt helt ved siden af.

Det var dog netop, hvad foredragsholder og kulturkommentator Anne Sophie Hermansen gjorde, da hun gav madpriserne et drag over nakken i et opslag på Instagram. Her deler hun et billede af en sandwich med følgende tekst:

– Det her er mit eneste foto fra Folkemødet: En latterligt dyr sandwich. Det er også et symbol på Folkemødets største problem: Grådigheden. Priserne er gået gennem loftet på forplejning såvel som overnatning, og det fjerner altså noget af glæden ved foretagendet at betale 120 kroner for en sandwich.

Det er blevet dyrere

Men grådigheden, som ser ud til at gøre sig gældende for samtlige indehavere af mad- og kaffeboder – uanset om de er lokale eller ankommet med færgen – er ikke hele historien om priserne på folkemødemåltiderne.

Det mener i hvert fald Falafel Bornholm, som havde en madbod i Allinge i weekenden. De oplevede, at mens nogen brokkede sig over priserne, så havde andre kunder forståelse for prisstigningerne.

– Priserne på mad var dyrere, fordi der er kommet nye regler. Jeg betalte 12 procent af vores indkomst, plus vi betalte for areal, strøm og leje af kasseapparat. Derfor kommer der en stigning på madpriserne, forklarer de.

Som vi også tidligere har skrevet her i avisen, så fremgår det af Folkemødets hjemmeside, at en lille ladcykel eller madbod på højst ni kvadratmeter har en startpris på sammenlagt 7.200 kroner plus et depositum på 8.000 kroner. Foruden de 25 procent i moms. 

Heri indgår arealleje, tilslutning til el, obligatorisk leje af foreningens kasseapparat og renovation – men ikke tilslutning til vand, som for manges vedkommende nok kommer oveni.

Har man brug for 30 kvadratmeter i stedet for ni, så ryger minimumsprisen op i 16.250 kroner – stadig uden vand.

Oveni prisen for pladsen skulle stadeholderne i år betale en ny afgift til Folkemødet på 12 procent af omsætningen.

Derudover er der en række andre krav til madboderne på pladsen i form af eksempelvis minimumsåbningstider, og så skal leverandører, råvarer, menukort og udsalgspriser godkendes af Folkemødet på forhånd.

Placering med mindre trafik

I løbet af Folkemødet kunne man møde Kaffe Layan to steder på pladsen, hvor han solgte kaffe fra en lille tuktuk og fra sin campingvogn. Syriske Wael Hawar har boet på Bornholm i 10 år, og de seneste tre år har han solgt kaffe fra campingvognen på forskellige lokationer sommeren over og fra Folkemødet.

– Når det ikke er solskinsvejr, så er der dage, hvor vi tjener nul kroner, eller måske bare 35 kroner, så Folkemødet er vigtigt for os. Der tjener vi en masse penge, så vi kan få købt varer ind til sæsonen og have råd til både gode og dårlige dage, forklarer han.

Derfor har han stået på en god placering i Allinge de seneste to år. Strategien er lykkedes, og sæsonen er sat flyvende i gang med kø fra morgen til aften og et godt salg. Han fortæller, at han derfor har truffet aftale med Folkemødet allerede sidste år, om at han skulle have den samme plads igen i år.

– Men da jeg så ringer for at bekræfte aftalen og skrive kontrakten, så fortæller de, at der er ikke nogen aftale, for den medarbejder, jeg har lavet aftalen med, er blevet sygemeldt, fortæller Wael Hawar, som blev skuffet over den melding.

Han lykkedes dog med at få lov til at være med, omend han blev henvist til et par placeringer med mindre trafik. Madboden han gerne ville have haft med, blev der ikke plads til, og han måtte hverken sælge sodavand, smoothies eller is, som han ellers plejer - kun kaffe.

– På Folkemødet går jeg så rundt og kigger, fordi vi slet ikke har noget at se til, og her møder jeg en fra Jylland, som fortæller, at hun er blevet ringet op og blevet tilbudt en plads til sin madbod på Folkemødet få dage før, fordi de manglede. Men der var ikke plads til min bod, og jeg er her allerede, for jeg bor jo på Bornholm, undrer han sig.

38.800 kroner

Da han modtager regningen for de to små kaffevogne lyder den på 38.800 kroner, og udover det skal han betale de 12 procent af sin omsætning. Han modtager desuden en regning fra regionskommunen på arealleje.

Den store regning chokerer ham, for han havde slet ikke forestillet sig noget i den retning, da han reserverede en plads, ligesom han har gjort det de sidste to år. Da han møder op har han dog en forhåbning om, at det hele nok skal tjene sig hjem.

– Jeg kan godt fortælle, hvad jeg solgte for. 73.000 kroner. Ud af dem skal jeg jo så betale omkring 50.000 til Folkemødet, og så er der skat og moms, en masse varer og fem medarbejdere der har stået deroppe hele dagen, fortæller Wael Hawar, som fortæller, at han nu står tilbage med et stort underskud.

Ud af de 50.000 kroner er omkring 20.000 kroner dog et depositum, som han forventer at få tilbage fra Folkemødet, når regnskabet er gjort op.

– Så håber jeg bare, at der ikke er sket noget, der betyder ekstraomkostninger. 

Wael Hawar tog fem kroner ekstra for kaffen, og mange fortalte ham, at de var begejstrede for hans gode service.

– Ingen brokkede sig over prisen, men hvor jeg tidligere stod et sted, hvor der var kø fra morgen til aften, så havde jeg nu bare kø et par timer om dagen, fortæller han.

Han er frustreret over kommunikationen med Folkemødet, og især over, at ingen har gjort det klart for ham, at der var blevet lavet nye regler siden sidste år, og at han derfor skulle betale langt mere for sin stand i år end forudgående år.

Han er dog ikke afvisende overfor at tage på Folkemødet igen, selvom han har fået at vide, at den plads han stod på de første to år er lejet ud indtil 2026, hvor han kan henvende sig om den specifikke plads igen. 

Prismodellen har ændret sig

Den fortælling kan partnerskabschef Christian Bülow Beck dog ikke genkende. Han mener ikke, at der er blevet lovet eller garanteret pladser, men at Kaffe Layan ligesom alle de andre har søgt om en plads, og at Wael Hawar er blevet præsenteret for vilkårene i forbindelse med ansøgningen.

– Derfor har vi svært ved at se, hvordan priser og regler for deltagelse kommer som en overraskelse, skriver partnerskabschefen til Tidende i et skriftligt svar.

Christian Bülow Beck forklarer, at Folkemødet ønsker et varieret udbud af mad og drikke på pladsen, også i forhold til prisniveau.

– Derfor tilbød vi i dette tilfælde ikke en plads til vedkommendes madbod, da vi allerede havde flere madboder med samme menukort. Vi endte dog med - efter en længere dialog - at tilbyde to pladser til kaffevogne.

Placeringerne er der heller ikke noget at udsætte på, mener han.

Christian Bülow Beck fortæller desuden, at prismodellen har ændret sig i år i forhold til tidligere år, sådan at man fra i år betaler 12 procent af omsætningen som bidrag til Folkemødet i modsætning til tidligere år, hvor man har betalt et fast beløb udover sine produktionsomkostninger.

– På den måde bliver man ikke opkrævet et fast højt gebyr, hvis omsætningen har været lav. Vi er således fælles om at få det bedste salg på Folkemødet, skriver han.

Han mener, at det er rimeligt, at dem der driver forretning på Folkemødet bidrager til Folkemødet.

– Vi synes det er meget rimeligt at bidraget følger omsætningen, så der er lige vilkår for store og små boder, skriver han, og tilføjer, at adskillige bornholmske madboder er blevet tilbudt en plads på Folkemødet, og at det er hans oplevelse, at næsten alle har haft et godt Folkemøde.

Folkemødet oplyser desuden, at hvis man har solgt for 73.000 kroner, så betaler man faktisk mindre for pladsen i år, hvor man skal betale 12 procent af omsætningen, end man har gjort de foregående år, hvor der har været en fast pris på 8.000 kroner per bod, mens de 12 procent i år tilsammen udgør 8.760 kroner. 

Siden sidste år er der dog også indført obligatorisk leje af kasseapparater, som for begge boder løber op i 5.000 kroner, selvom man allerede har et velfungerende kassesystem.

Det er helt fair

Den nye praksis med både at tage en startpris for en stand og en procentdel af omsætningen mener Tue Seifert Boeskov er helt fair - selvom den koster ekstra for de spisende. Han er medejer af Smedjen i Tejn.

På årets Folkemøde kunne man for første gang købe Poke Bowls fra Smedjen i Tejn i en madbod, og det har været en rigtig god oplevelse, fortæller han.

– Folkemødet har så stor trafik, at hvis man tilbyder et ordentligt produkt i en god kvalitet, så er det slet ikke noget problem at få det til at løbe rundt, siger han.

Tue Seifert Boeskov fortæller, at de har betalt omkring 10.000 kroner for at sætte vognen op, få den sluttet til strøm og leje kasseapparat. De har desuden forpligtet sig til at bruge emballage fra Folkemødets leverandører. Omkostningerne løber op, og derfor har de hos Smedjen valgt at lægge omkring 10 procent oveni den pris maden koster, hvis man køber den på Smedjens egen adresse på havnen i Tejn.

– Vi synes slet ikke, der er noget urimeligt i de krav, Folkemødet stiller. Det er jo et stort setup, og man får både faciliteter og kunder serveret. Så må man tage lidt mere for maden for at få udgifterne dækket, mener han.

For Smedjen har Folkemødet været en god forretning – især fordi det også er et stort reklamevindue, hvor man kan vise sin virksomhed frem. Tue Seifert Boeskov har med andre ord kun gode ting at sige om samarbejdet med Foreningen Folkemødet.

– Men maden bliver nødt til at være lidt dyrere, for nogen skal jo betale for at toiletter, affald og strøm bliver sat op til bare de fem dage. Det er klart, at det er billigere at lave en stand og sætte den op i en hel sæson, forklarer han.

Varieret udbud

Selvom det altså er et forrygende reklamevindue, og det kan være en god forretning for nogen, så fører Folkemødets betalingsmodel altså unægteligt til højere priser på maden.

Man må antage, at de erhvervsdrivende allerede har regnet på, hvad den givne madvare koster uden arealleje, midlertidigt kasseapparat og elektricitet, for ikke at tale om færgeturen og udgiften til at få transporteret råvarer med til Bornholm, for de der ikke kommer herfra.

Og at der så altså bliver trukket 12 procent fra omsætningen, inden det regnestykke overhovedet går i gang, betyder for de fleste, at der som minimum lægges 12 procent oveni normalprisen.

På trods af brok fra deltagere såvel som erhvervsdrivende, er partnerskabschef Christian Bülow Beck dog godt tilfreds med madpriserne.

– I forhold til det generelle prisniveau for mad på Folkemødet oplevede vi et varieret udbud både i forhold til pris og menukort, skriver han i et mailsvar til Tidende.

Info

Folkemødet kunne i slutningen af marts præsentere et overskud fra 2022 på 1.023.085 kroner, som blev overført til foreningens egenkapital. Det lunede efter et par udfordrende corona-år.

FAKTA

Disse bornholmske virksomheder havde ifølge Folkemødets hjemmeside

en bod med mad eller drikke på Folkemødet:

Gudhjemmâ Grillen

Brødre Bageri

Kebab Bornholm

Piblahuzed

Smedjens Poke Bowl

Falafel Bornholm

Kaffe Layan

Kjærstrup Is

Bornholms Ismejeri

Foruden den københavnske kaffebar Prolog, som holdt pop-op i Villa Sonja og derfor blev noteret som lokal virksomhed i modsætning til Svaneke-virksomheden Tour Burger, som så ud til at have lejet sig ind på Havnegade, men ikke havde fået en omtale i programmet, og vinbutikken Hos Thomas som havde fundet et godt spot i en baghave.

FÅ ABONNEMENT