Svar til Anders Vistisen
Teddy Kofoed går i rette med DFs medlem af EU-parlamentet og parlamentsgruppen Identitet og Demokrati.
I Bornholms Tidende tirsdag 21.5. udtaler EU spidskandidat for Dansk Folkeparti og for den nationalistiske europæiske gruppe i EU- parlamentet, Anders Vistisen, at bornholmerne kommer til at betale for ”tyskernes forfejlede energipolitik”.
Dermed får han indirekte sagt at han synes, at det var bedre, hvis tyskerne havde fortsat deres økonomiske energiafhængighed af Putin. Den energiafhængighed som tyskerne og Vesteuropa stille og roligt er ved at bevæge sig ud af, og som både Danmark og Energiøen er en vigtig brik i.
Man bør ikke tage fejl.
Hvem er med i Identitet og Demokrati?
Anders Vistisen er blevet spidskandidat for ID gruppen i EU parlamentet. Den tæller ”prominente” skikkelser som Matteo Salvini, tidligere indenrigs og vicepremierminister i Italien, - Putins mand i Europa, som han kaldes. Han har ofte siddet til højbords med Putin. Det var ham der rendte rundt iført en t-shirt med billede af Putin på maven og som udtalte at han foretrak Putin fremfor Italiens præsident Mattarella.
Også franske Marine Le Pen, Nigel Farrage fra England, samt de fleste ledere af den nationalistiske underskov i Europa har været i audiens hos Putin.
Nigel Farrage, Le Pen og Putin har gennem årene sendt buketter af verbale roser frem og tilbage til hinanden - antagelig for gensidigt at stive hinanden af.
Farrage var ham, der udtalte at Putin var den statsleder han beundrede mest af alle.
Også Alternative fur Deutchland (AfD) er med hos Anders Vistisen. De har bl.a. udtalt at problemet med krigen i Ukraine skyldes Ukraine og vesten - altså samme syn på tingene som Putin giver udtryk for.
At Ruslands påståede sikkerhed så betales med andre nationers ret til selvbestemmelse, ser de stort på.
Prisen for hvad?
Jo det er en køn samling Anders Vistisen bliver talsmand for, hvis han får magt som han har agt. Og bornholmerne kan komme til at betale en meget højere pris end den, som Energiøen vil pålægge os.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration