Søren Pind: Lad os sætte egentlige miljøhensyn foran dyre uforklarlige systemer

Grundlæggende er denne sag udtryk for en skør venstredrejning, hvor det faktiske resultat ikke tæller, kun proces.

”Affaldsgebyret kan blive justeret nedad”. Det var overskriften på Bornholms Tidende i tirsdags. Citatet er fra miljøminister Lea Wermelin (S). Havde overskriften været i den københavnske boulevardpresse kunne der lige så godt have stået: ”Minister smækfyldt med løgn – bornholmerne skal betale 3.000 procent mere for affaldssortering end lovet”.

Prisen på affaldsorteringen med 52 skraldespande ud for de bornholmske bopæle er pludseligt gået fra 50 kroner til – hold nu fast – 1.300 kroner. Svaret fra ministeren er forblommet. Måske. En dag. Med tiden. Vil gebyret blive sat ned. Måske. Vor herre bevares.

Det er en skandale. Men den ligger i tiden.

Mange har trukket på smilebåndet af min harcelering over Enhedslisten store fremgang på Bornholm og i København. Men grundlæggende er denne sag udtryk for en skør venstredrejning, hvor det faktiske resultat ikke tæller, kun proces.

Sagen er enkel: Der er maskiner, der langt bedre end mennesker kan affaldssortere. De findes i Norge. Også i Finland. Og i Albertslund har man gennemført et forsøg, hvor det, vi alle logisk kan sige os selv, sker – nemlig at maskiner er langt bedre end mennesker til at sortere. Og billigere.

Så det store spørgsmål er: Hvorfor? Hvorfor sætter et flertal af politikere almindelige mennesker i den forlegenhed, at man skal stå og rode med affald, udsættes for uniformsklædte hipoer på affaldscentrene, der får os til at føle os som forbrydere, når vi står ved ”småt brændbart”, fylde det private rum op med grimme plasticbeholdere, bøvle med allehånde forskellige afhentningstidspunkter – når en maskine bedre og billigere kan sortere? Hvorfor?

Fordi det ligger i selve indstillingen, at det handler om at påføre os som enkeltmennesker en gene, så vi kan føle den dårlige samvittighed over miljøets almene tilstand. Grundlæggende er der to tilgange til at løse verdens klimaudfordringer: Troen på at teknologien kan hjælpe os ud af suppedasen. Eller at vende tilbage til stenaldersamfundet og sætte grænser for vækst, fremelske stilstand og hævdet nøjsomhed. Problemet er, at den sidste model skaber mere forurening end den første. Tænk, hvis man havde gjort det for 25 år siden? Vindmølleindustrien var ikke blevet fremelsket. Solceller. Miljørigtig atomkraft. Tænk hvis man havde fastfrosset øst og vest i 1988? Så havde man stadig haft en kolossal forurening. Det er et vanvittigt synspunkt.

På Fyn har oprøret grebet om sig – de fynske kommuner vil sortere maskinelt. De vil ikke acceptere det åbenlyst tåbelige i, at mennesker forvolder større skade på klimaet end maskiner, når det kommer til sortering. Og en ansat i den offentlige industri, der følger med hele det her vanvid, kom uforvarende til at afsløre, hvad det også handler om. Allan Asp Poulsen, sektionsleder i affald og genbrug i Randers siger til Jyllands-Posten den 20. august, at en investering på 40 millioner kroner kan vise sig overflødig, hvis det viser sig, at den fynske model er mest effektiv! Så fordi vanviddet indtil videre har været dyrt, så skal vi endelig fortsætte med det. Det er jo så skørt som noget.

Bornholmerne er blevet fyldt med løgn. Det er tid, at vanviddet stopper. Den nye konservative borgmester må tilslutte sig det fynske skraldeoprører og gøre op med de enorme gebyrer, der nu kommer på noget, der er ude på det yderste overdrev og komplet skørt. Men om hans kommunistiske kumpaner i Enhedslisten vil være med til det – se det er spørgsmålet. Se nu at få hørt, hvad den snilde Rene Danielsson fra DF egentlig mener om dette? Står han virkelig på mål for gebyrer på 1.300 kroner? For noget der skulle koste 50? Og hvor er Venstre?

Det er tid til forandring. Lad os sætte egentlige miljøhensyn foran offentlig spekulation og dyre uforklarlige systemer, der virker dårligere end de maskinelle. Bornholm bør tilslutte sig det fynske oprør.

Søren Pind

Skriver hver anden lørdag Pinds perspektiv i Bornholms Tidende.

Den tidligere Venstre-politiker er i dag arbejdende bestyrelsesformand i firmaet Danish Cyber Defence, der bekæmper cyberkriminalitet.

Han har tidligere været justitsminister samt uddannelses- og forskningsminister i Lars Løkke Rasmussens regeringer.

Han er født i 1969, som søn af Torben og Jytte Pind, der i dag bor i Bølshavn.