Skolefyrtårnet i Nyker

Skolefyrtårnet i Nyker
LEDER | DEBAT | Onsdag 21. august 2024 • 05:30
LEDER | DEBAT | Onsdag 21. august 2024 • 05:30

Bornholms Frie Idrætsskole kan fejre 20 års fødselsdag i fremragende form.

For godt 20 år siden var der krise i Nyker. Kommunen havde valgt at lukke byens skole, og med den udsigt var der mange, der begyndte at frygte for livet i byen. Hvad ville der ske med idrætsforeningen, forsamlingshuset og brugsen? Og huspriserne?

Heldigvis satte en gruppe ildsjæle sig sammen, og ikke nok med at de formåede at skabe visionerne for en ny skole – de formede sandelig en ny institution, som blev den første af sin slags, og som stadig står for noget ganske særligt. Ikke kun i lokal, men også i national skala.

Bornholms Frie Idrætsskole så dagens lys i august 2004. Der var mere idræt på skoleskemaet end på folkeskolerne, og i køkkenet var der ansat køkkenpersonale, som gjorde, at skolens elever hver dag fik sund og nærende mad. En opgave alle vi andre siden da har kunnet se blive mere og mere vigtig.

Det var ikke kun Nykers børnefamilier, der fik øjnene op for den nye skole med et navn, Bornholms Frie Idrætsskole som afløser for det tidligere Nyker Skole, der illustrerede, at børn fra hele øen var velkomne.

Sådan er det stadig. Det kan jeg selv som forælder til en elev, der netop er startet i 8. klasse, erfare her nogle få dage inde i det nye skoleår. Ud over et fortsat fokus på idræt og sund kost sætter skolen en dyd i også at være fagligt stærk, og forventningerne er derfor høje til idrætsskolens næste 20 år.

Bornholms Frie Idrætsskole har bragt nyt liv til Nyker og været foregangsmænd i skoleverdenen. Der er blevet bygget – både i form af mursten og relationer, og i takt med at både børnehave og vuggestue er kommet til, har man formået at skabe et solidt fundament til fremtiden. Skolen var den første til at indføre skærmforbud i skoletiden og fokus på børns fysiske trivsel med idræt og ernæring. Gid hele Bornholms og Danmarks skolevæsen vil samarbejde og lære af skolefyrtårnet i Nyker, så flere af vores børn består 9. klasse, trives og vælger folkeskolen til.

Tillykke med de første 20 år til hele Bornholms idrætsskole.

Følg debatten på facebook!


En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT